Pludder-Mads og hans kjælling kom ind i en gård en aften, hvor min fader tjente. Manden vilde drive noget spot med ham og vilde sidde sådan og gnave efter ham med fingrene. Mads var jo dygtig pjaltet, og han skultrede sig og sagde: De river mig. Så tog kjællingen svaret og sagde: Han behøvede ikke at bede Fanden rive sig, han havde revet nok. Det sagde...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
En kvinde ovre i Pederstrup havde 6 eller 7 børn og blev gift på hendes gamle alder. Datteren havde også 6 uægte. Moderen sagde: Stræb med det, du skal missel have dem, du skal have, det véd a med mig selv. De sidste fik hun her ovre i fattighuset. Lavst Jensen, Bj.
Ingen steder a kjender var det ringere end oppe på Roiun mark. Manden der gik gjærne med en lang kjole, der var knappet helt ned, og ingen bugser var han i. Sengene var der ikke andet i end halm. De fik næsten ikke andet til føden end vand og brød. Skorsten var der snart ikke længere end til bjælken, og så var der sod i den så tyk som denne her bjælke....
I mine forældres tid skal der ikke have været uden 4 par støvler i Skals sogn. Lavst Jensen. Bjærggrav.
da.etk.JAH_03_0_00324
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
Et sted her sønden for i Pederstrup var konen ved at bage æggepandekage. Så slog det ild i flæsket for hende. Men hun spyttede i det og sagde: "Når a nu får æggene pa, sa hjælper det vel." Lavst Jensen, Bjærggrav.
Et sted i Vammen satte konen gryden ned underbordet, når hun havde ost grøden af den, for at hunden kunde slikke den, og så tog hun den siden, ligesom den var, og kogte mælk i den om morgenen til davre. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Et sted i Overby i Vammen, var der en muret hvælving oven over ovnsmunden, og den var fuld af huller, som røgen kunde drage ud igjennem. Så gik den derfra hen ad loftet, og spændtræer og lægter var også så røgede og sorte. De havde altså ingen skorsten op fra ovnen. I mit hjem var der lige sådan en hvælving. Den var klistret op af ler bestemt som en ovn,...
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Her nord på så vidt a véd var det på Lerkenfeldt der blev en mand bojet til hovekjøren, men han kom ikke. Så varede det ikke længe, inden der kom bud, at han skulde møde på herregården. Det gjorde han også og kom ind til herren selv. Han modtog ham ikke nådigt og truede ham på livet. Nu var det en stor og stærk mand, og han siger, at herren kunde...
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger...
Her i byen var også en kjælling, der var noget slem. Hen gang hun skulde do, kom der nogle derhen af nysgjerrighed for at se, om der passerede ikke noget aparte. Men der viste sig intet. En tid før havde hun haft nogen blodstyrtning. Da smeden horte det, sagde han : > Det var endda slemt, blodet gik af hende, for nu får Fanden ingen polse.'' Lavst...
Peder Ginderup havde en stud, der var syg, og det kom da af, at den var forgjort. Så var Jokum i Skals i det samme kommen hen til Per Ginderup, og så siger han: »A har en stud, der har wol i øjnene, kan du trække mig det ud?« Ja, såkorn de jo ud til studen. »Håå«, siger Jokum, »kan du ikke se, hvad han fejler, har du noget i din flaske?« Om den manglede...
Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
Der var en gang en Nordmand der kunde vise rotter hen, og han kom til Skals. Så var de meget ilde plagede af rotter der, og da viste han dem ud på en hitte holm eller holt ude i fjorden, der lå for sig selv, og der viste han dem på. Den holm kaldes Rotteholm Og er helt opædt af rotter. Lavst Jensen, Bjærggrav.
De skulde tage dem i agt for at sige ondt om Vindblæskonen, hun skulde nok få det at vide igjen. En mand i Løvelbro, der vilde ned til hende, sagde, før han kjørte: »Dersom en kunde nu have truffet hende hjemme, den kjælling.« Så kjørte de og kom også til vejsende, men det første ord, hun modtog dem med, var: »Hææl I traf endda kjællingen hjemme.« Sådan...
Det var ude på noget hede, der hørte til Skals sogn, der boede et par folk, som levede så meget ussel sammen. Hun var enkekone og var 40 år, og han var 20. De kunde ikke forliges mere end hund og kat. Så kom miu faders farbroder, Bærtel Smed, der over og skulde tale dem til. Da han kommer ind, står den ene ved den ene ende af bordet med en stor sten, og...
Der er også én, der har pløjet forskjellige steder om natten her omkring. En mand, a kjendte godt, der nu er død, har kjørt ploven for ham en omfer. Tommen faldt i hænderne af ham, og han kunde ikke blive fri. Den mand, der sådan pløjer, skal have været en gjerrig hund. Han boede i en gård norden for skolen, der hed Nørgård, og han brugte alle vegne,...
