Næe de ss maest groo, så blywe dæ manne kroature lå øø. Måest mæ si blii skjæk lakker æ bøen ned te n væk, men måest ue å april end de rempa i æ skend. .1. .lensen.
Når skmptusserne kryber frem, eller Når lopperne stikkor. får vi rogn. P. V. .lensen, Stige.
I ældre tid var der fem gårde i Skygge by, og da lå de allesammen nær ved hinanden i en række, så nær endog, at alle fem gårdes stuehuse var byggede sammen, så de dannede et sammenhængende hus. 21 og 22. J. .lensen, Refshale.
Der var i Ejstrup, Skals sogn, en gammel mand, der ikke godt kunde komme til rette med embedsstanden, og når han talte med dem, så skyede ban hverken ære eller skam. Så var han en søndag kommen til kirke og var kommen i lag med præsten (H. Chr. Rørdam), og gjør det så grov med at tale ham til, at præsten truer ham og siger: Du er ikke bedre værd,...
Nede i Norupdal imellem Kobberbol og Norup går den gamle Rihervej. som også var studedrivervej. Her omkring var det forhen galt med røveri. Det skulde være beboerne i omegnen, der var rovere, og de havde klokker spændt tværs over vejen. Sognefoged H. P. .lensen, Mørup.
Gårdmandssønnerne kunde komme til legestue og have fire. fem hundrede nuler i lommen. Det var de gale pengesedler, de havde sa mange af. Den blev regnet for en sølle karl, der ikke kunde modi' med flere hundrede daler. Så handlede de klokker eller piber, og prisen gik gjærne i hundredevis, men det blev altid bestemt, at de skulde være ens gode om...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
