Næe de ss maest groo, så blywe dæ manne kroature lå øø. Måest mæ si blii skjæk lakker æ bøen ned te n væk, men måest ue å april end de rempa i æ skend. .1. .lensen.
Når skmptusserne kryber frem, eller Når lopperne stikkor. får vi rogn. P. V. .lensen, Stige.
I ældre tid var der fem gårde i Skygge by, og da lå de allesammen nær ved hinanden i en række, så nær endog, at alle fem gårdes stuehuse var byggede sammen, så de dannede et sammenhængende hus. 21 og 22. J. .lensen, Refshale.
Der var i Ejstrup, Skals sogn, en gammel mand, der ikke godt kunde komme til rette med embedsstanden, og når han talte med dem, så skyede ban hverken ære eller skam. Så var han en søndag kommen til kirke og var kommen i lag med præsten (H. Chr. Rørdam), og gjør det så grov med at tale ham til, at præsten truer ham og siger: Du er ikke bedre værd,...
Nede i Norupdal imellem Kobberbol og Norup går den gamle Rihervej. som også var studedrivervej. Her omkring var det forhen galt med røveri. Det skulde være beboerne i omegnen, der var rovere, og de havde klokker spændt tværs over vejen. Sognefoged H. P. .lensen, Mørup.
Gårdmandssønnerne kunde komme til legestue og have fire. fem hundrede nuler i lommen. Det var de gale pengesedler, de havde sa mange af. Den blev regnet for en sølle karl, der ikke kunde modi' med flere hundrede daler. Så handlede de klokker eller piber, og prisen gik gjærne i hundredevis, men det blev altid bestemt, at de skulde være ens gode om...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Amtmanden i Viborg var en vinter her syd på en rejse. Da han kjørte hjem ad, var det blevet et stærkt snefog, og da han så var kommen forbi Kristianshede, var vejen bleven så tilsneet, at det ikke var muligt at følge den. Til sidst vidste hverken han eller kusken, hvor de var, og de mat stå af vognen for at se at finde vejen. Det var heldigvis højlys...
I Skjødstrup kirkebog står følgende: 1674 d. 21. nov. blef en syndere ved naffn Søren Persen, fød i Attrup, halszhuggen her uden for Skødstrup for adskillig tyffueri, hand haffde beganget, huilcken ieg berette om fredagen tilforn på Vosniszgård och fulde ham sa om løverdagen til retterstedet. 1679 d. 31. maji bleff den nafnløsz hestegielderes søn ved...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
