Der var en præst i Ho/en, der hed Wissing, han kunde mere end hans fadervor. Så var der en mand, der stjal et stykke lærred fra ham, og han skulde over en stette. Da gjorde præsten det sådan ved ham, te han blev siddende skrævs over den og kunde ikke komme hverken frem eller tilbage. A ved ikke, enten det var 1 eller 2 dage, han læt ham sidde, men atror...
Der blev stjålet et stykke lærred fra pastor Bloch, mens han boede i Nebel, det lå ude på bleg. Om morgenen, pigerne kom ud, var lærredet væk. Så mældte de det til præsten, men han sagde, at de skulde ikke kere dem om det. Morgenen efter var lærredet kommet igjen. Dem, der havde fået det, kunde hverken klippe eller skjæi e det, og så bragte de det j o...
En kone i Qadbjcerg sogn fortæller: En aften i morkningen,jeg og min mand stod uden for æ sals på stenbroen og snakkede, hørte vi en stor saks, vi havde, falde hårdt ned på bordet, men da vi kom ind, var der ingen ting. Det blev vi jo lige godt ligesom noget sære ved. Men så ikke ret længe der efter havde vi en lille dreng, der dode. Min mand tog da...
Pigerne havde det strængt i de tider. A var kun seksten år og skulde både moge under øg og hoveder, røgte og malke og give kalvene. Den store pige skulde moge ud af svinehuset, og a skulde trille det ud. Vi skulde også læsse og sprede mog, og det var altid kvindfolkene, der skulde passe brændingen. Kuren Marie Jensdatter, Ravnkilde.
En mand fik en tjenestedreng fra en anden egn. Den første morgen han skal til at moge, siger han: Skal a hwøwt ed ud, heller skal a støwt ed ud? Ja, siger manden, nu kan du jo hwøwt et ud i dag, og så støwt et ud i morgen. Så tager drengen skovlen og begynder at smide det ud med den. Nej, siger manden, da han ser det, så må du hellere stowt et...
Min husbond sagde til mig: Du må (som han kunde bande) ikke spise æg, når de koster en skilling stykket. Den gang kostede de kun otte eller ti skilling snesen. Han var fader til Lassen i Sotrap, vor nuværende rigsdagsmand. Som dreng fik a en specie om året i løn. Da a blev karl, fik a fem rigsdaler. Siden har a tjent i strænge pladser for tolv rdl., nu...
Da a var tyve år, fik a ti daler i løn om året og seks alen vadmel, otte alen lærred til to særke og så en skjæppe hørfro sået, Det var endda en stor løn. Ellen fik en pige halvottende daler, vadmel, lærred, hørsæd, et pd. hosetov og et par træsko. En karl fik ti daler, otte alen vadmel og ti alen lærred (til to skjorter) og så intet mere. For en...
Kvinderne skulde også til hove. De skulde læsse og sprede mog, skyde torv ud, rejse og stakke dem. De skulde skage og rense kornet, læsse hø og binde op efter mejerne. Ane Bilde, Karlby.
Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af > nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
A var vogsen, inden a kom til Skanderborg eller Århus, for vi kom aldrig til kjøbstad. Den eneste fornøjelse, vi unge havde, var at tage til Ry marked, og der var endda en lang vej dertil, da vi skulde om ad Alling og så færges over åen. Der kom alle tjenestefolkene med deres løn og kjøbte vadmel og lærred til stribetøj. De gik med hele store stykker...
Ry marked varede i tre dage. Uldhandlerne kom vester fra og kjøbte hele læs tov, og sonder fra kom de med væjmel, oster fra med lærred; de havde store ruller lærred, lige [så store som sengen er vid. Der var også knippelshandlere. Oplagspladsen var altid i den trekantede gård, og der foregik en stor handel. Den gård var bygget trekantet og er nu...
Ved Estvadgård skulde der bygges en ny lade. Fruen var gal over, at tommermanden sad der og tællede pinde, og det tog altfor lang tid, tykte hun, sa hun vilde ikke have ham. "Nar du vil give mig lærred til en skjorte og sy den, så vil a godt rejse." Hun kom med lærredet, og han lagde det sammen, hug et hug, og så var der alt, hvad der hører til:...
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
Der var en Kone, den Gang deher Bjærgfolk gik her, hun havde et Barn, der var så værkelig, og hun kunde ikke få det til at tie. Så vilde hun gjærne til Kirke en Dag. »Da kan a passe Barnet,« siger Karlen. Nej, det var da ikke til at tænke på. »Dersom du kan det, så skal a give dig Lærred til en Skjorte.« Så kom hun af sted, og han fik Barnet i Vuggen....
En gang var der en heks, som stjal et stykke lærred fra en klog mand. Dog denne opdagede snart tyvekvinden og nødte hende til at bære det tilbage igjen. Men heksen plagede imidlertid manden således, at blod og sved trillede ned ad ham. Damanden mærkede dette, blev han først rigtig vred, og for ret at hævne sig lod han hende gå tværs over en stor...
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
Blækilde kommer fra en bitte sø imellem Mos skov og Arden, som de kalder Lille-Ogssø. Men der er dog nogle, som siger, at den kommer fra Madum sø. En gang var nogle folk ude at skylle noget lærred der i kjelden, og det gik så meget godt det første, men da der var kommet en hel del af lærredet der ud, begyndte kilden at trække lærredet til sig. Folkene...
En tømmermand skulde hugge en ny lade på Sæbygård. Han kom om efteråret og huggede pinde hele vinteren, så der blev en hel stak. Hvis nu tallet af naglerne ikke passede, skulde han gjøre arbejdet for intet. Da de rejste huset, manglede der en nagle. Fruen havde taget den, og nu fik han ikke noget. Så gav hun ham dog lærred til en skjorte . . . jens...
Fruen på Kloster gjorde akkord med en tømrer om at bygge sig en lade. Han vilde hugge alle trænaglerne først. Da fruen så det, sagde hun: "Kan du regne ud, hvor mange der skal til?" Ja, det kunde han nok. Så vilde hun give ham lærred til en skjorte, hvis tallet passede. Men hun stjal en nagle fra ham. Han vilde hugge skjorten med ét hug. kristen...
En frue, der ejede Vrejlev kloster, gjorde akkord med en tømmersvend, at han skulde bygge hende den søndre lade, og hun skulde ikke give ham andet derfor end lærred til en skjorte, og lige så hurtig som han skar den, skulde hun sy den. Da han fik laden bygget, flyede hun ham også lærredet, og så lagde han det sammen så mange gange, og så tog han hans...
