I nærheden af Fakse boede for en halv snes år siden en anden klog kone, der næsten havde nået samme ry som hende i Tjørnehoved, rnen lægerne var så svært efter hende, og da det lod til, at hun skulde sættes fast, var hun en skjønne dag, før nogen ret vidste af det, forsvunden fra egnen. Huset stod ode, da rettens folk kom for at tage hende hun var...
Der skal have været flere kloge koner før, end der er nu om stunder, og årsagen dertil skal være den, at en klog kone hellere tager sin videnskab med i graven, end hun betror den til en fremmed, én, som ikke er hendes eget barn. Der er dem, der mener, at de kloge koner kjender visse planters helbredende kraft, og det er sådanne planter, som de lærde og...
I byen Abbenæs ved Næstved boer også en klog kone, der har hjulpet mange til deres helbred. Hun giver sig særlig af med at helbrede små børn. Jeg har en nær slægtning, der nu er 17 år gammel, han kunde ikke stå oprejst på sine ben, da han var fyldt 3 år, havde aldrig kunnet det, og der var søgt læge for den lille stakkel. Enten nu lægen var ligegyldig...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
Den ene side af Vejbladene trækker, den anden læger. Sundstrup. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02088
1 Dybbøl gik de til præst i to år. Det første år kaldtes de kukkere, det sidste år snøkkere. Læge Lorents Petersen, Gram.
Pen hvide smed kunde læge en skade blot ved at lægge hans højre hånd på det. Niels Pedersen, Hårby.
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
Når man får fremmede om morgenen, vil man få mange fremmede den dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01160
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når der brænder en gård, og lænkehunden indebrænde]-, skal gården ikke bygges igjeu på samme sted, ti ellers vil den brænde igjen efter tre års forlob. F. Wennerwatø.
Man må aldrig spænde døre i en stald, så bliver kreaturerne syge. F. Weåerw.
Kreaturerne skal altid tages ind på stalden Mettes dag (3. okt,), så vil de ikke æde ret meget om vinteren. F. W.
da.etk.JAT_01_0_01061
Når en ko ikke vil til tyren, skal man give den surdej udrørt i vand. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_01007
Før st. Hans dag trækker torden mod vinden, men efter den dag med vinden. Henrik Pedersen.
St. Peders dag skal grågåsen have tre æg i sin rede. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00642
