Når moder klippede vore negle af, mens vi var små, ridsede hun altid et kors i hver hånd med saksen. Sprang der en hel negl hen på gulvet, tog hun den altid op og klippede den tvært over. Jørg. H.
Man satte altid kors i midten af sædbunker på lo og loft. I Jyderup satte de tillige ejerens navn i den ene ende. Jørg. H.
Hos min farbroder Hans i Rands kunde de på ingen måde få skåret hul på et brød. Til sidst kom de i tanker om at slå et kors over det, og da gik det meget let. Jørg. H.
Den afskårne ende af et brød må ej vendes mod døren, ti kommer eu beks ind, tager hun det. Jørg. H.
An Larses kjærnede en gang, mens en skrædder så på. Medens hun en gang var ude et øjeblik, får han øje på en seddel på kjærnen. Han tog den af og puttede den i lommen. Da hun kom ind, løb smørret ud af bukserne på ham. På den måde tog hun smør fra de andre bykoner. Når hun satte sedlen på, sagde hun: "En skefuld smør fra hver kone." Jørg. H.
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang...
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
Skjærtorsdag skal man sætte en økse i møddingen, så kan ingen tage kraften af den. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00369
Skjærtorsdag skal man også sætte knive i stakkene, så kan ingen fordærve dem for én. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00368
Skjærtorsdag sætter man stål over stalddøren. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00367
I en gård var deret hul i taget, der aldrig kunde stoppes. Manden skød da derop med en arvet sølvknap, og det hjalp. Kalundborg - egn. Jørg. H.
Hekse holdes ude ved at kaste en rublime for døren. Jg. H.
da.etk.DS_07_0_00224
Kun én dag i året kan man i Magleby se heksene, nemlig skjærtoisdag. Når man da går til kirke med et nylig gjort kyllingeæg i lommen, ser man dem alle sidde med en spand på hovedet, hvilken dog ikke sees af andre. Jørg. H.
Lister man sig til at tage lidt jord af de tre skuffefulde, præsten kaster, på kisten og lægger det oven på sit hoved inde i kirken, kan man se alle de hekse, der er til alters, ti de vil vende ansigterne ned ad i kirken, når andre tror at se dem vende sig til præsten. Jørg. H.
Præsten i Raklev ved Kalundborg fik en gang eu ny tjenestedreng. Så en dag siger drengen til præsten: »Hvad giver I mig, så skal jeg få alle tolv hekse på Røsnæs til at samles på tagrygningen.« »Tyve daler«, siger præsten. Et øjeblik efter sad der elleve der, nogle i klokker, nattrøjer og nattøj, som det kunde falde sig. »Hvorfor kom den tolvte ikke ?«...
Når den gamle, ham du véd nok fra Allinde-lille, gik til kirke, blev han altid fulgt af en ræv, der ellers havde sin plads på havediget på hjørnet. Jg. Hansen.
Når An' Larses var i kjøkkenet, kunde pandekagen ikke hæves. Jørg. H.
Har nogen lært at hekse, er de forpligtede til atgjøre ulykker hver dag, og om ikke på andre da på dem selv. En kone i Bindslev havde således, når hun ikke kunde finde på andet, den bestilling, at hun gik og brækkede et stykke havedige ned hver dag af deres eget. Veudsys. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00003
Sætter man sankt-Hans aften et langt ris i hørren, gror denne over det. Jørg. H.
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
