Der var en Kvinde i Nørre-Bindslev, hun hed Kirsten Kristensen, den Kone hun kunde gjøre mange Ting til Rette med Kreaturer og Folk, der led af visse Sygdomme, som Lægen ikke kunde hjælpe. Min Fader hed Frederik Pedersen, og han fortalte, at en Gang de sad i Alterdugen sammen, og Præsten kom og gav hende Brødet, da holdt hun hendes Lommeklæde for Munden...
I Brøndum boede for nogle År siden en Kone, der kaldtes den norske Kone. Hun var vidt og bredt berømt for at være en klog Kone. Hans Terkildsen i Roosthøje søgte en Gang Råd hos hende for en syg Plag. Men hun nægtede at hjælpe ham med den. Han blev ved at trænge ind på hende og bad hende meget, og så svarte hun ham endelig: »Nej, gå du hjem og tag...
Min Kones Farbroder, Jørgen Ferslev, var i sin Tid Vagtmester ved Århus Dragoner. I den Tid, han endnu var Menig, blev han en Gang syg og måtte på Lazarettet. Han blev lagt hen i en Seng på et bestemt Sted, og der kom en hvid Skikkelse hen og lagde sig over ham og trykkede ham, så han blev meget dårligere. Da så Lægen kom og undrede sig over, at hans...
På Vedby gård i Ruds-Vedby går der en grå Dame. Hun spøger i Klostergangen i søndre Fløj og på Hovedgangen, der går fra Klostergangen og hen til Værelserne i Beboelseslejligheden. Den er nu på 1ste Sal, for det underste er mest Gjæsteværelser. På anden Sal er der to Gjæsteværelser og nogle Forrådskamre, og der står nogle store Kister. En Sommer var nogle...
En Salve for Sår og Udslæt. Man opgraver en Skræpperod og vasker den ren og river den så på et Rivejærn så fin som mulig. Så kommer man det revne i en Lerpotte og tilsætter lige så megen sød Fløde, lægger så et tæt Låg over Potten og graver den en halv Alen ned i Jorden. Der lader man den stå i to Dage, og nu er den da bleven til en fin gul Salve, som...
For en 30 År siden faldt en Dreng i Torning i en Mergelgrav, og han blev nogenlunde hurtig trukken op, men havde alligevel tabt Bevidstheden. De tumlede svært med ham, men kunde ikke få ham til Live. Så kom Gårdkonen løbende ned til Stedet med en Sags og nogle Gløder i en Træsko, og så klippede hun nogle Hår af Hovedet på ham og holdt så Gløderne under...
Fanøe var Forpagter på Avsumgård og har selv fortalt mig en mærkelig Tildragelse. En Aften han kom kj ørende fra Holstebro og vilde hjem, da fulgte der en Skygge med Vognen, og det var lige meget, enten han kjørte rask eller langsomt, den fulgte stadig med. Men da han drejede om til Gården, da forsvandt Skyggen. Han havde en Broder i Kjøbenhavn, der var...
En Vogterdreng i Everdrup drømte en Nat, at han så en lille Pusling med rød Tophue komme ud fra et bestemt Sted på en Høj ude i Marken. Gårdens Får stod tøjrede ude tæt ved Højen. Han satte sig op på et bestemt Får og gav sig til at ride rundt og rundt på Fåret i Tøjret. Om Morgenen, Folkene kom ind for at spise Davre, vilde Drengen fortælle, hvad han...
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
Når en hest er brudt, og det ikke vil læges. En urt kaldet Ratzel, klappe den imellem to sten, stryg skaden på hesten med den saft, kast siden både stenene og urterne in loco privato eller på eu anden ode sted, hvor det snarlig kan rådne, ti så snart det er rådnet, er skaden hel, den må være så ilde brudt, som den være kan, dersom der end var vild kjød...
Min moder havde en meget stor, slem og tiltagende knude på sin ene håud, som lægerne i Åbenrå, hvor vi den gang boede, læuge forgjæves havde brugt deres kunst for at få bort. »Gå til det grå får«, sagde eu nabokone, »kan han ikke hjitdpe, så kan ingen.« Det var en meget gammel Jyde, der altid var klædt i gråt vadmel. Hun lod ham da komme, og han mumlede...
Lav a var en stor dreng på en 16 år, tjente a på Tcklahorg sammen med en anden dreng af samme alder, og han sagde, at han kunde stille blod og løbske heste. Hau kaldte dem sempelfikunster og sagde, han havde lært dem af en gammel røgter på gården. Vi var en dag nede i et kjær ved enden af agrene, og der var tre karle til at plove på de agre. Så vilde den...
Der var en smed, der var dragon i Randers. Når de skulde ud at møde på pladsen, sad han altid, mens de andre red ud, på en halmbrønge i Norreport, men når de kom ud på pladsen, holdt han i det geled, hvor han skulde være. Det var ikke én dag, men det var hver dag. Så blev han straffet et par gange for det, men det hjalp lige meget, han sad lige godt på...
Min kone, der sidder nu her inde i væven, hun fik hendes ene lår i stykker, da hun var 9 år. Så kunde hun ikke ligge stille i sengen. Så såre hun faldt i søvn, så skred hun ned ad, og på den måde kunde benet jo ikke læges, da det ikke blev ved at være udstrakt. Se, det var nu gjort ved hende på den facon. Så en dag kommer der en Finlap ind til hendes...
På Nørre - Elkjær ved Hjørring havde de en 32, 33 eg, men ingen af dem kunde de kjøre af gården med. De søgte dyrlæge i Kjøbenhavn, ja, endog fra Sverig, og ingen kunde kurere dem. Så var der en bonde, der sagde til herremanden, at der var én, de kaldte Mikael eller Hals Præst, han kunde gjøre dem i stand, og han lovede at skaffe ham der til gårde. Så...
Øjenvand, som er godt. Tag brun sukker candi for 2 sk, hvid kobber røg for 1 sk., gjør det vel fiu med en kniv, tag en flaske, der kan gå brændevin i for 2 sk., gak så til en rindende strøm, tag flasken fuld af vandet mod strømmen, slag det så bort, tag anden gang glasset fuld imod strømmen, slag det og bort, tag tredje gang imod strømmen, behold det,...
Når en har sårelse i hovedet, skal en tage en tusse og komme i en lerpotte, lægge låget på og kline det godt til, samt sætte potten i ovnen, når den er godt varm, og således brænde tussen i potten. Det pulver bredes imellem noget fedt og smøres på et linned stykke, samt lægges på såret. Efter en dags tid begynder såret at læges og kommer sig. Chr....
I en vis sygdom skal man på en vis dag i foråret føres gjennem et ungt egetræ, der i forvejen er kløvet så meget, at man lige kan komme igjennem det. Træet bliver derefter buudet sammen igjen; groer det til, kommer den syge sig med samme kurtigked, som træet læges, vokser det ikke sammen, kommer han sig ikke, i alt fald ikke denne gang. Valdemar Bennike.
Om tilblivelsen af Vorbasse marked har jeg hørt folk fortælle følgende: På den ene side af kirkegården har der været en hellig kilde, og den dag i året, samme havde lægende kraft, kom både syge og sunde vidt og bredt fra. Af handelsfolk og kræmmere kom der også nogle. Kilden tabte sin kraft derved, at en mand misbrugte den, idet han vilde helbrede en...
Marie fortæller, at en kone i Svanfolk, der endnu lever, en gang var syg og endelig blev opgiven af lægen. Hun ønskede da, at hun måtte leve til st. Hans aften og få vand fra kilden, og det blev også opfyldt. Hun fik af vandet at drikke og kom sig. Pastor Petersen fortalte, at han en gang havde talt med en mand ved kilden, som tidligere havde været der...
