I en gård i Ferritslev blev køerne forheksede og døde, og ligeså også på Ferritslevgård. Det var om viuteren, mens køerne stod inde, at det skete; de svedte så voldsomt, at de kuude gjennemblode sække, som var bredt på dem, med sved. I den ene gård døde seks køer, og på Ferritslevgård døde også nogle. Men så søgte de begge steder råd derimod hos en klog...
På Vræet blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når et barn skal i kirke for at døbes, er det godt at give det et blad af en eller anden gudelig bog, helst en salmebog, samt et pengestykke, på sig. Bruger man dette pengestykke til kjøbet af barnets forste bog, bliver det nemt til at lære. H Petersen.
da.etk.JAT_03_0_00835
En mand vilde låne nogle penge. Så kommer han hen til en anden mand. God dag, Jens. God dag, Jens. Kan a løøn nåwe pænng, Jens? Ja. til 5 pet. og 79 af hundredet. Testrup højskole.
Når man træder i en andens fodspor, idet man vender sig fra én, kan man på den måde tage lians lykke fra ham. Jørg. H.
Når man samler fem hvenegræsstrå og hinder dem to og to sammen ved hver ende, og de så danner en krands, idet man slipper, går det i opfyldelse, man tænkte på. H. V. Rasmussen.
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. Hvad tror du, der står? Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve. Nej, svarede mesteren, der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
Når en mand går og byder faddere til sit barn, da må han ingen steder stå stille, for så får barnet lange hæle og bliver sen til alle ærender. Ligeledes skal man kjore let, når man kjorer til kirke, for at barnet kan blive snar til sine ærender. P. J.
Jakob Jyde kom ind et sted og vilde låne en trepægleflaske til brændevin. Men a har ingen, sagde konen, kan du bruge en pægleflæske. Nej, det var jo blot til at gjøre munden ovsen med. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
Man sender drenge hen at låne speciefrø, almanakfrø, et sengebornaver. E. T. Kr.
Mangen præst lader sine prædikener lægge under sit hoved i kisten. Biskop Lage Urne lod en penge lægge under sit hoved i kisten, den jeg ejer, men haver lånt til Kjøbenhavn. j. b.
I Mjelholts Krog, Dronninglund, tjente en pige, som døde der. Hun havde lånt 30 daler af en karl, om det var hendes kjæreste, véd a ikke, men det var da ikke blevet åbenbaret. Og så kunde de se, hun kom i hvid dragt. Men så fik de bud efter pastor Wissing, og han kom og snakkede til hende. Nu fik hun det åbenbaret, og pengene blev betalte, og siden kom...
I den vestre gård i Tisted skulde manden i hovrejse en dag. Men da han kom ind i stalden, var øget løftet op i et ruggulv, og han måtte da låne en hest. Men da han var rejst bort, og folkene kom derud, stod øget på sin gamle plads. Nik. Christensen.
I Stovbak boede en gang en bjærgmand, og han skulde flytte med hele sin familie, ti han kunde ikke bo der for de mange dingdanger. Han gik da ned til Anders Kusk for at låne et par stude, men denne syntes ikke godt om at sige ja, og at sige nej turde han heller ikke. Bjærgmanden fik dem da, men om morgenen lå de og var døde, og foran hver lå der en...
Bjærgmanden i Sale skulde flytte og kom til en mand at låne heste og vogn. Han giver ham også lov til at tage det. Så fortæller han konen det om afteneu, og hun var ræd for, at bjærgmanden skulde kjore dem ihjel, som også han gjorde. De lå begge to døde i båsene om morgenen, men krybben var fuld med penge. Det var de mange dingdanger, han kunde ikke være...
Troldene fra Borrebjærg lånte tit fødemidler i en gård i Boeslunde. Når de så gjældte igjen, satte de det på en sten uden for gården. Men siden fandt de på at stjæle på mollen. En møllersvend, som endnu lever, har fortalt, at der en dag blev taget et stort hul ned i en mollepose, men han kunde ingen se. Så tog han sin kjæp og slog rundt omkring, og så...
da.etk.DS_01_0_00510
