1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Her på egnen har der grasseret en mestertyv, der hed Kroen Rasmussen. Gravens Damsgård, Lem.
En mand gik ind på en kro. Han gav 1 skilling ved indgangen. Derpå drak han de halve penge op og gav så 1 sk. ved udgangen. Sådan gik det i 4 kroer, så var pungen tom. Hvor mange penge havde han først? 45 sk. Chr. R.
Både Niels Hansens Kone og Datter har set vor Gård stå i Forbrand. De så' det ud ad Vinduet en Aften, og Konen lå i Sengen og så' det. De sagde til hverandre, te det var Peder Ødis's Gård, der brændte, men i det Lag det blev sagt, så faldt det hele væk. De sagde, det så' ud som en stor Ild. Så en Tid efter da brændte Gården også, idet Tordenen slog ned....
Peter Hagen, der nu boer i Vejle, var forheu i Bræsten kro, og han havde bageri i kroen. Så kommer Hans Krislian en dag og siger til ham, om han kunde ikke få et brød, men han havde ingen penge. Ja, så kunde han heller ikke få brødet. Da manden så går, siger han: »Når mine ben har læjen sig, så har din gang ende også.« Peter Hagen har også fået hans ene...
Da jordudskiftningen i Kværndrup skete, var der en godsforvalter på Egeskovsgård, som hed Nellemann, og han begik nogle bedragerier med tre jordpletter i Kværndrup vænge, som han lagde ind under selve gården, og til straf derfor har han ikke haft ro i graven, men kjører ude fra de tre jordpletter og tilbage mod Egeskov Han vender dog ude ved Lars...
da.etk.DS_05_0_01558
I Søvind (enten i kroen eller i en gård i byen) skal der ligge et menneskehoved over en portbjælke, og så såre der var nogen, der tog det derfra, var der sådan rumsteren i gården. En karl prøvede på at tage det, men kom til skade, dørup.
da.etk.DS_05_0_00487
Kroen ved Gabet er flyt to gange, for der skylles stadig væk af sandet. De siger, den skal snart flyttes den tredje gang. ebbe smed, torstrup.
I Stenstrup i Sydfyen var der en gang en mand, som blev kaldt Hans Post, Da han en aften kom hjem fra Odense, hørte han, at der var nogen, som sang, han troede straks, at det var folk, som kom omme fra kroen, men da ha i kom hen til sit hus, som lå lige ud for kirken, så kunde han høre, at det var i kirken, der blev sunget. Så blev han bange og skyndte...
Dog kan her ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjire salt af tang. Det sker da således. Tangen, som af vandet opskylles, skal udstroes ganske tyndt, og så snart det er tort, skal det brændes til aske (dog agtes derved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves. hvad gjort er). Siden kjores asken hjem og...
Mens Daugård var her som præst, tog han en søndag ned i Horne nørresogn for at berette en syg. Da han kom tilbage, var han inde i kroen og ser nogle sidde der. Hvad, jeg tror, at der sidder nogle endnu, som var i kirke i dag, jeg har virkelig aldrig set mage. Så er der en gammel knægt, der siger: Ja, har De ikke set mage, så har De heller aldrig set...
