132 datasets found
Danish Keywords: kristi Place of Narration: Hurup Himmerland
På Palsgård i Bjerge herred var der en gang en forvalter, som var meget hengiven til kortspil. Han havde to medspillere, som var hans fortrolige, og når de kom sammen med fremmede, der let lod sig forlede til at spille med dem, var de altid sikre på at tabe deres penge. Nu døde disse skjælmer, og så skulde man dog tro, at deres uvæsen havde ende; men...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
De, som er druknede, kommer til land til Kristi himmelfartsdag. Det blæser også altid den dag. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01483
Kristi himmelfartsdag skal det blæse de døde til land. Vi har været ude at se efter det mange gange. Mors.
da.etk.JAT_03_0_01482
Kristi himmelfarts dag er det altid blæsevejr. Så går folk ud langs med fjorden for at lede dem op, der er druknede om vinteren, på den dag driver alle døde op. Sæby på Salling. Valdemar Bennike.
da.etk.JAH_04_0_00460
Kristi himmelfarts dag såes kålfrø og gulerødder. J. S^hiørring.
da.etk.JAH_04_0_00459
Det byg, der bliver sået på Kristi himmelfarts dag, bliver det bedste. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAH_04_0_00457
For kløe skal det være et godt råd at to sig med fjordvand, som er hentet Kristi himmelfarts dag. Det blev gjort i Vestersalling 1874. P. K. M.
da.etk.DS_04_0_01940
Vender man tørkhedet avet. nar man ikke vild. Johan Skjoldborg.
da.etk.JAT_03_0_00308
Sidder en kvindes klæde skjævt, er hun vred på én. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00307
Når man hænger tøj ud på Kristi himmelfarts dag, bliver det fri for orm i årets løb. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAH_04_0_00458
Kristi himmelfarts dag sætter de grønt i vinduerne eller under bjælken, hvilket kaldes at maje op. Andre: Pintsedag. Jørg. nansen.
da.etk.JAH_04_0_00456
Damhesten. Den slap midt over, da én sagde: »Jøsse Kristi Kås, nu har a aldrig set så langt et Hors i mine Dage.« De stod da i Vandet allesammen. Brandstrup.
da.etk.DSnr_02_D_00056
Jeg har hørt, at det var uglen, der ved Kristi kors sagde: «Ynk ham!» M. Møller, Sir.
da.etk.DS_02_G_00082
Den lange hest . . . Der var én tilbage, som ikke vilde op, og det var ham, der sagde: tjosses Kristi kors, hvilken dol lang hors.» Så stod karlene (14, 15) i is og kvadder til armhullerne. Nik. Chr.
da.etk.DS_02_D_00086
Km mand skulde sidde ved en ager boghvede og passe pa den for vildsvinene. Sa gik han hen til den ene ende af den og satte sig. Noget efter kom en hel flok og lob ind i hveden, og han blev sa ræd, at de drev ham for ved dem helt hen til den anden ende af hveden, og alt imens sa sagde han : “Jøsse Kristi kas, Jøsse Kristi kàs.” Da det nu ikke lod ti! at...
da.etk.JAH_01_0_00396
Igjennem Tvede præstegård gik en gang en kjørevej. En mand, som endnu lever, fortæller, at da han som karl tjente i præstegården, og en aften gik ind i stalden, løb der en hund lige imellem benene på ham, og den peb så svært. I det samme hørte han en grumme dummel på porten; han gik da hen og lukkede porten op, men der var ingen ting. Så snart han var...
da.etk.DS_05_0_01689
En aften var der bindestue i Kniidstrup, og ungdommen fra Torning var med. Da de sent om aftenen skulde hjem, var en bæk, som de skulde over, på grund af et stærkt tobrud, gået over sine bredder, så at den dannede en lille sø. Mens de nu stod og rådslog om, på hvilken måde de skulde komme over, fik én af dem oje på en gammel hvid hest, som gik og...
da.etk.DS_02_D_00076
kåst: gammelt dige; skywwbjælki: bordfod; rowling: rund kage; lotitot: fjols; i snalber: en sær mand; e osmol: et ord; han pesser å: skynder sig at gå; a ska ta fat i wæjjkløwi o dæ: tage fat på dig; tråkworen: ikke rigtig klog; ojenster: med det samme; wæjenster: en gang med det første; fattenåle: langmodig ; ångkel: afkræftet; i skuripus: slet person ;...
da.etk.JAT_06_0_00952
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
da.etk.JAT_06_0_00787