117 datasets found
Danish Keywords: kop Place of Narration: Billum Varde
Min Morbroder, Kristian i Knolde, fortalte, at de var to Drenge på en 15, 16 År, der tjente i Torstedlund, og vilde ud St. Hans Aften og se på Hegsene, der red til Troms Kirke i Norge på Ovnrafter. De vilde også se dem kjærne ved et Væld, der var vesten for Årestrup, for der skulde de samles og så kjærne, inden de tog te'n. Men så skulde de her Drenge jo...
da.etk.DSnr_06_0_00456
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
da.etk.DSnr_01_0_00918
Oppe i Tisfed ved en kjøbmand bavde de et barn, der havde engelsk sgge. Det restede et fjerdingår i syv år og kunde hverken gå eller stå. Så kommer der en kone der ind og vil tigge, som det da nok kan træffe. Barnepigen var ude med barnet i butikken, og det sad på disken. Så siger konen: »Det barn er nok ikke rask.« Nej, siger kjøbmanden, det havde...
da.etk.DS_07_0_01670
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
da.etk.DS_07_0_01272
En gi. afskediget lærer Moller i Homå boede i Brunmose og havde et lille sted med en hedelod til. Lærer Steen i Pindstrup havde en biskole i Stenbjærgholdt. På vejen dertil kom han forbi Møllers sted og kom gjærue ind og passiarede med ham. En dag han kommer ind, sad Mollerved bordet, ogdettevar overfyldt med papirer, overskrevne med tal. Møller ser op...
da.etk.DS_04_0_01179
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. “God dag, hr. pastor”, siger han. “God dag, Søren”. “A har to...
da.etk.JAT_06_0_00153
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
da.etk.JAT_05_0_00010
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: “Du pisser...
da.etk.JAH_06_0_00921
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: “Se her, Corydon, De kjender den...
da.etk.JAH_06_0_00856
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
da.etk.DSnr_06_0_00473
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
da.etk.JAH_04_0_00115
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
da.etk.JAH_05_0_00032
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
da.etk.JAH_04_0_00354
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...