En pige, derfor nøgleår siden opholdt sig i Skjellerup, havde et stort rødt sted på den ene kind. Det kom af, at en dag, lav hendes moder gik med hende, var moderen ved at slagte en kalv, og så fløj noget blod fra denne op på konens kind. S. P. Jensen.
I Vole var der en gang en pige, som var kjæreste med en rig gårdmandssøn. Nu var hun bange for, at han ikke rigtig mente noget dermed, eller at hun ikke måtte få ham for hans forældre, og så gik hun og havde megen ængstelse for det. Endelig gik hun hen til en klog kone, der boede i en naboby, og bad hende sige sig, hvem hun skulde have til mand. Konen...
Et sted havde de et dværgebarn, og så søgte de. præsten om råd. Han sagde, at hun skulde feje det ud over dørtræet, Præsten kom med en øgpude om balsen i steden for krave, og så er det barnet siger: "Nu har a set Rold skov opgroet og nedhugget syv gange, men aldrig har a set en sådan præst." Da det nu blev fejet ud, sagde konen : "Ja, når du kan huske så...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Til et bryllup var 20 folk, disse skulde betale 20 rdl. i brudegave. Mændene skulde betale hver 4 rdl, konerne hver 1 1/2, og pigerne hver en halv. Hvor mange var der af hver slags? 2 mænd, 3 koner, 15 piger. Chr. R.
da.etk.JAT_06_0_00832
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
Da præsten Hans Dahl var bleven kaldet til Skorup og Tvilum og så boldt sin tiltrædelsesprædiken i Vole kirke, spurgte man en busmand, der boede på Vole mark, som bed Mikkel Frandsen, hvad ban syntes om den nye præst. Han svarede: Ja hvad, vor nye præstes præken var god nok, men han har fået et skidt vinterfoder, for ban er så lådden. Præsten havde...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
Når man glemmer at tage et kast i marken, idet man såer, så betyder det lig i huset. I fjor glemte a to kast, og der blev også to lig i vort hus, det ene var min godefader, det andet en lille pige, der druknede her nede i en mergelgrav, og så blev ført her til, da de fandt hende. I år har a atter glemt et strint, hvad dødsfald det nu har at betyde. Vole....
Her på egnen fortælles, at der er nogle blomster på marken, hvoraf en pige kan blive frugtsommelig, når hun tilfældig kommer til at lade sit vand på dem. Nogle siger, at det er kukblomster, andre véd ikke, hvad de kaldes. Svend P. Jensen, Vole.
Den byggeplads, som i disse dage er kjØbt til et forsamlingshus i Yolc, blev for noget over 50 ar siden kjøbt af en smed, der hed Smed-Hans. Det var fællesjord. alle bymændene var lige gode om det; smeden skulde have jorden for 15 rigsdaler. Han kom nu ellers i tanker om, at det var temmelig meget, at han skulde give, og bymændene kunde beller ikke...
En husmand fra Sorring, Dallerup sogn, var en dag henne at tærke sæderug for Dallerup præst. Hvad bliver jeg skyldig? spurgte præsten, da dagen var endt. Det bliver 1 rigsdaler, svarede daglejeren. Præsten syntes, det var lovlig meget. Det er slet ikke mere for meget, end når præsten tager 5 daler for en ligprædiken. Ja, men min kjære mand, husk...
For mange år siden stod en præst i Skonip og prædikede om profeten Elias. Mine elskelige tilhørere, sagde præsten, hvor skulle vi sætte Elias? Blandt profeterne? Nej, ti han var mere end en profet. Blandt apostlene? Nej, han var mere end en apostel. Skulle vi sætte ham blandt evangelisterne, ak nej, han var også mere end en evangelist. Men, mine...
Præsten fra O jern kom en dag kjorende og mødte en dreng, der hørte fattigvæsenet til. Præsten standser drengen og siger: Ej, ej, bitte Kristen, af hvem har du fået den pæne nye trøje, du har på?" Af den samme, som præsten har fået sin præstekjole". Og af hvem har jeg fået min præstekjole?" spørger præsten videre. Af sognet, hr. pastor," svarede...
da.etk.JAH_06_0_00581
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
En gårdmandskone kom en gang på tanker om, at hendes pige tit og ofte stjal fødevarer, som hun bragte hjem til sine i nærheden boende forældre. Konen henvendte sig nu til en klog kone, som gav det råd, at hun skulde give agt på, når pigen vilde-' hjem næste gang og besøge sine forældre. Nar hun så kunde få bud til den kloge kone, vilde denne komme og...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
