Lidt nordøst for Nibe på Byens Mark er en bitte rund Dal, de kalder Suglip. Den er netop så stor som en Gårdsplads, og der siges, at en Gård er sunken ned i den Dal, og det sidste, man så af den, da den sank, var Kokken, der stod oppe på Skorstenen og galede. Stedet er lige tæt ved Byen. Nibe. Skrædder Kristiansen, Kristrup.
Den gamle Smede-Rasmus havde set Vestborg Svin gå gjennem Kolby en Nat. I Koleratiden var der Vagt ude på Vestborg hver Nat i længere Tid, og de sagde, at de kunde høre en Kok gale der ude. A var også på Vagt og kunde aldrig sove der. Jens Madsen Rus, Kolby.
Folk mødte én, der kom kjørende fra Vestborg med 6 Pommerkokke. Når de gik så af Vejen og ind på Agrene, hvor Leen havde gået, kunde de slippe. Den kjørende råbte: »Følg Båren og ikke Skåren,« for han vilde have dem over på Vejen. Hans Mand, Pilemark.
Der ligger fire Høje i Søby Sogn. En Mand fra Søby Mark gik på Arbejde og kom da tit forbi Højene Morgen og Aften. Ved sådan en Lejlighed så han en Gang en lille Bjærgmand med en spids rød Lue på kjøre rundt om én af Højene i en Vogn med 6 Kokke for. I samme Høj havde han også hørt dem slå Kister i Låse. Det er Søby mellem Århus Og Randers. Særslev...
Ma' Kuskes var ved at lægge æg underen høne, og for hvert æg, hun tog, sagde hun: »11 hønner og 1 kok.« I det samme kom hendes sostersøn hjem fra marken, og han kom barfod listende ind i kjøkkenet, hvor hønen skulde ligge. Så stod han lidt og herte på det, da siger han: »11 kokker og ] høne.« »Å, Fanden skulde slå dig, din forbandede knægt!« Hun fik...
Rabbinerne fabler, at når natten begynder, da lader Vorherre alle himmeriges porte lukke; straks løber Djævelen ud, og om i al verden og spøger, men efter midnat råbes der i himmelen, at porten skal igjen oplades, og når hanerne hører dette på jorden, straks begynder de at råbe, eller som bønderne kalder det: så øver kokken, folkene opvækkes, og djævlene...
Der sidder en pengekasse i Tørring å. En gang har den siddet lidt oven for åen, og da brændte der lys over den. Så havde to mænd en gang fået dether lys at se, og de havde kastet egstål til det, hvorpå de næste nat vilde grave skatten op. De kom også til den, det var en stor grubekjedel med penge, men da de nu havde fået den op, kom et læs ris forspændt...
Der har ligget et teglværk på Teglgårdsbrinken lige norden for åen, og der er stenene brændt til det sted, der ligger der og måske til Vesterbølle kirke. Da Lerkenfeldt blev opført, og kjælderen gravet til den, fandt de en stor mængde sten, der brugtes til kjældermuren. Ovennævnte sted ligger vest for gården. Bunderup bro kaldes den røde bro. Man siger:...
Der lå en sten i en vandpyt nede på Kokborg mark tæt ved, hvor nu æ Raskhus ligger, der sagde den gamle Peder Kokborg til mig, mens a var dreng: "Dersom du kan få den sten vendt, så skal du sé, der skal stå Wolle Knap på undersiden af den. Det er en gammel ejers navn på møllen. En senere ejer, Steffen Sørensen, lod stenen kløve, og da så a godt nok, der...
I Nørre-Bøvl var en høj, og der vilde de til at kaste efter eu kjedel penge, som skulde være i den. Lav de kom så nær, at de fik fat i hanken, så kom der en kok ud af højen, og der sad en nisse på den. Det foer nu rundt om højen, og nissen sagde : "Hyp, hyp, howw I nu står Nørre-Bøvl i lys loww." Så rendte folkene hjem ad. Men byen brændte jo ikke...
De var ved at grave efter penge i Dagbjærg Dås. Bjærgmanden fik en høne og en kok spændt for en bitte vogn, og så kjørte han runden om folkene, for han vilde have dem til at sige: Se! Men de holdt stand. De sagde siden, at der var sådan stank ved kjoretøjet. Så fik han det til at se ud, som Dagbjærg brændte. Da råbte den ene: "Nej se, nu brænder...
Der var en gang et par mænd, som havde hørt en pengekiste klingre i en høj. De gravede da i den for at finde skatten og ganske rigtig, de fandt også kisten. Arbejdet skulde ske stiltiende, men idet de kom til kisten og vilde tage fat på den, så de til deres forbavselse eu skikkelse som en kok, der red på en stor, sort hund. Den ene af mændene udbrød da:...
da.etk.DS_01_0_01218
Der var en skat i Kloonhøj. Mange var gået efter det og vilde finde den, men de gik vild til hobe. Alle Vole mænd gik en aften ud efter skatten, men de vilde gå langs byskjellet for ikke at gå vild, og så havde de en lygte med. Så kom de til at grave og kom endelig til en kjedel. Da kom der en rød kok hoppende om dem og gav vinde fra sig. Så gik lygten...
Der er en høj ovre på Firgårdes mark eller måske på Seem mark; det er en meget stor høj, og den er kjort sammen. Den er der også bjærgfolk i. Så lå de jo og grov efter en skat, men det kunde bjærgfolkene ikke lide. De kommer så til en stor kiste og fik den loftet lidt op, men så stod der en stor rod kok på den. Da giver den ene af folkene sig til at...
Der skal være en skat i Troldhøj, som ligger i Skivholme skov. To mænd fra Fajstrup - den ene hed Kvak-Mads - vilde grave efter den. Så kom de til en kjedel, og nu siger Kvak-Mads: "Se så, nu skal den F. ta' mæ hålld." I det samme kom der en stor kok op af højen og slog manden på låret, så det blev brækket, og han blev lam alle hans dage, men kjedelen...
Samme Elgstrøm var smed og stod hver søndag i smedien, når præsten kom kjørende forbi. En sondag kom han så i tanker om at ville ind og tale med ham. Han begynder så samtalen med at sige : Hvad tro har De? Elgstrøm svarode: Jeg har den tro, at når min kone slagter vor gamle kok, og hun så kjober fire pund godt oksekjød til, så kan der blive en god...
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
Mens pastor Høhne var præst i Kirkeby, og pastor Koch var i Skjærbæk, levede en mand i Vodder, som kaldtes Morten Kylling. Han var egentlig et hittebarn, som var blevet opdraget af et par gamle folk, der ingen børn havde. Plejemoderen kjælede altid for ham og sagde: Min lille kylling. Derfor fik han navnet og beholdt det, så længe han levede. En gang...
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Den gård, a her bor i, har tilhørt Kokkedal i Han herred i fordums tid. Men så spilte fruerne på Kokkedal og Hvanstrup kort. og da skal denne her gård være bleven spillet bort og vunden af tru Kvistgård på Hvanstrup. Sådan blev den tvungen til at gjore hove til Hv., og der kjøbte min fader den fra. Der var fire mænd her i byen (Farsø) og fire i Fandrup,...
