594 datasets found
Danish Keywords: koge Place of Narration: Værslev ved Kalundborg
Gamle Jørgen Jakobsens pige i Værslev havde en gang, hun var borte, fået en fremmed pige til at give et par smågrise noget at æde. Men sådant noget skal man være lidt forsigtig med, for straks begyndte svinene at lobe rundt, så de måtte slagte dem, og da de skulde koge på sulet, hængte det ved benene, så det var fælt at se. Siden brugte de bestandig at...
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.
Da vor ældste søn var lille, havde han fået sådan nogle slemme sår i ansigtet, som han ikke kunde komme af med igjen. Til sidst måtte jeg hen til en gammel kone, der vidste så god besked for sådan en ting. Jeg gik da også derhen og fik det t'åd, at jeg skulde gå ud i skoven og finde et hyldetræ og så gå baglænds til det med de ord: »Mig forlov at skjære...
Både elieblade og ellebark er gode at koge og så indgive en ko, der er solskådden. Chr. Møller, Riugive.
da.etk.DS_07_0_01783
Det, som man med overlæg tænker på, når man spiser en fersk sild, skal man komme i minde, næste gang man spiser samme slags tisk.
da.etk.JAT_03_0_00198
Når en ko vil ikke blive tyregal eller blive yssenet. Kjøb hjortespring på apoteket, kogt i øl, indgiv koen. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01714
Den, der går ubuden ind i et fremmed hus juledag, skal overhældes med kogende vand. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.JAH_04_0_00319
Lostok skal være sundt at koge og give kræet, når det skader noget. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.DS_07_0_01759
Æ mån, flertal rnånner: morgen; veld mjælk: kogt. Pàbøl.
da.etk.JAT_06_0_00996
Muldhvalpe-kjød. kogt i vand, kommer kjodet til at vokse. Kongelys-vand, hovedet itoet, kommer håret ti! at vokse.
da.etk.JAT_03_0_01762
Sødsuppe uden bær kaldes Regimentsforskrækkelse for at gjøre nar ad dem. Kåånds er lavet af gryn og vand, kogt f. ex. på et flæskeben. Der er ingen kål på, og de kaldes også fedtvælling. Hornslet.
da.etk.JAT_03_0_01737
Der var en gammel kone i Lind, Rind sogn, hun lavede kål, og i stedet for gryn skar hun ribberne af kålene i små terninger og kom på, og så i stedet for kjød tog hun håfisk Og kogte dem på. Kristine Andersen, Fastrup.
da.etk.JAT_03_0_01731
Når en får hælene slået af sine træsko (f. eks. på isen), bliver en lokket. Mors. Kjærestem død.
da.etk.JAT_03_0_00684
Brudestykket kaldes den meldmad, der sidder næst ved endeskiven. Den skal du ha', så skal du forst giftes. Den, man antager, der først bliver gift, skal have brudestvkket. ' P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00572
Amtmanden fra Ringkjøbing havde været til Viborg snapsting, og da han så var på hjemvejen, tog han ind i Hagebro kro og forlangte noget af leve af. “Men så lidt skidt i som vel mulig”-. Da konen så havde anrettet for ham, satte hun en tallerken med skidt i på bordet også og sagde: “Nu kan han tage så lidt og så meget, som han selv behager, a kjender ikke...
da.etk.JAT_03_0_00108
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01722
Man skal komme vand i madken, forend den koges, ellers trives koen ikke, og patterne bliver omme. .1. B.
da.etk.JAT_01_0_01197
Når de var ved at koge mælk, og den kogte over, skulde de smide lidt salt i ilden, for at koernes yvere ikke skulde blive gale. T&rup Jutta Jørgensen, Kistrup.
da.etk.JAT_01_0_01196
Hønsene bliver skruk, nær de far kogte æggeskaller. Letbæk.
da.etk.JAT_01_0_01142
Når kogte æg pilles og ædes, skal skallen ej opbrændes, ti det forårsager hønsene besværlighed med at værpe.
da.etk.JAT_01_0_01140