Niels Knudsens moder havde én, der samlede penge til hende. A har bygget tre stenhuse for hende, og det var en underlig kone. Der kunde aldrig ligge en sten om aftenen, og om morgenen var der endda nok på pladsen, og nogle af dem var så store, te to heste kunde ikke trække dem. Ja, hun havde hjælper til sig og var sløvere, end folk skulde tro. Lars...
Gabriel Gyldenstjerne måtte have lov til at få det ejendom, han kunde ride ind på tre timer, og så red han på en 3-års plag både over marker og diger, kort sagt det hele. Kjæret var ikke en gang til at gå igjennem, men han red lige godt, og alt det, der er til gården, har han indredet. Den gang han kom tilhage igjen, kom han et kvarters tid for tidlig,...
Gabriel på Restrup forlangte først af kongen at få alt det, han kunde overse fra et højt punkt her i egnen, det vilde han have til ejendom. Han svarte: »Gabriel, Gabriel, du gaber for vidt.« Da nu kongen ikke vil tilstede det, så forlanger han at få det, han kan ride ind på tre timer. Det bliver så bevilget. Han red på noget, der skulde forestille en...
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
Grev Bosenkrants her på Restrup vilde have forgivet kongen. Herreinæudene var nemlig forsamlede for at lægge råd op imod ham, og det blev da bestemt, at han skulde forgives. Så skulde de drage stak om, hvem der skulde gjøre det, og loddet faldt på greven. Giften blev blandet i en kop kaffe, og den satte han til kongen. Men så var tjeneren elier hofnarren...
Her nede i Dal var der en gårdmand, de kaldte Kræn Hægtemager, han sad i små kår og kjørte med skudtørv sådan til kjøbstad. Det var små kræmmerlæs, han kjørte med, der var jo ikke ret meget på vognen. En morgen helt tidlig kjører han til Ålborg med et læs, og da kommer der én til ham og sporger ham, om han vil ikke lade sig leje til Ålborg. Nej, det...
Der var en pige, der havde tjent i flere år hos murmester Jørgensen i Ålborg som husholder, for han var enkemand. Han var tillige bestyrer over frimurerlogen. Samme pige var gode venner med en rebslåersvend, der flere gange havde været med hende, når hun havde været oppe i logen at gjøre rent. Hun var nemlig vant til at varte op der, når der var...
Min fader kjørte en aften fra Nibe og hjem til Restrup, det var en enspænder og hans egen befordring. Han sad og sang og var så godt tilpas. Da han så kommer forbi Hvidehøje, der ligger nør for vejen, bliver han vippet for ud af vognen. Det var, ligesom én tog ham med en arm foran på brystet og en anden bag på ryggen og satte ham lige ned på jorden....
da.etk.DS_05_0_01991
A havde været ude i Restrup kjær at slå tag, som vi skulde have at tække med. Vi havde fået det bjærget i land, og a kommer med vognen og får det læsset. Da viser det sig, a har slået for meget, og vi kunde ikke kjøre det altsammen, for vi måtte ikke få uden ét læs. A lader altså noget ligge, og vi kjører hjem med det andet. Men så kjører vi efter det...
Går man skjævt på sit fodtøj og går ind ad, går man ind til lykken, går man ud ad, vender lykken fra én. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00496
I Holbæk, Eugsø, var en mand, der havde haft mange børn, men de døde efterhånden som små. Så fik de ét igjen, og som han nu en dag sidder med barnet på knæet, og den gamle mand sad der inde ved dem, siger manden: Ja, bitte Anders, når du kunde nu leve, og min fader kunde do, så kunde vi rele have det godt. J. Kornerup, Egå.
da.etk.JAT_06_0_00062
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
Saks og spejl slår aldrig fejl, men knappenål' og kniv' skal kjærlighed fordriv'. Tarup.
En svanger Kvinde må ikke drikke noget, når hun spiser Kål, for så får Barnet for store Knæ. P. Jensen, Kværndrup (Sunds H).
Når man spiser megen Ost, får man stive Knæer. A. H. Povlsen, Fovling (Malt H.).
Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
At stille bier: Man aftager sin hat med sin højre hånd, falder på knæ og siger: Bi bi retfærdigheds bi bi i navnet..... Men man skal være æfor ved dem. Anders Udesen, Norup.
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
