Når en hest er indvortes syg. Tag god byg og høusemøg, syd det med hverandre udi vand, si det igjennem et klæde, giv hanuem det ind, når han ikke vil drikke, han skal blive tilpas, og er på mange proberet.
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00982
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
Det var også en gang der kom én gående over Alstrup kirkegård ved nattetid. Da sad der én og græd på en grav. Han talte hende til og spurgte, hvad hun græd for. Ja, hun havde ingen list at svøbe sit barn i. Han var ikke ræd og havde et klæde om halsen, det rykkede han lige af og flyede hende. kristen jensen, hestbæk.
Seer den svangre et lig, skal hun straks tørre sig i sit ansigt med et rødt klæde og derefter stryge på fødderne af liget med hendes hænder. C. Schade.
Når et barn er sygt, og der kommer nogen i huset, som aldrig har seet barnet eller vær^t der før, skal den samme kaste et liuned klæde over barnet, så bliver det frisk. J. B.
Findes en høj på Trøstrup mark, kaldes Stenkisten, på hvilken der ligger en kjæmpe, hvilken der havde en dater, som gik en gang ud på marken og fandt en bonde, pløjede på sin ager. "a tog hun den ganske plov med manden og bar hjem i sit forklæde. "Fader, se dette fandt jeg på marken, som gik og smølede i jorden." Da sagde faderen: "Lad dem gå, de skal...
Kristen Jakobsens fader trak en gang til marked med en ko. Da han kom en halv fjerdingvej sønden for Kæmpdrup mellem to høje, der kaldes Rønhøje, lå der et rødt uldklæde med hjornerne over kors. Han betænkte sig på at tage det, men pillede hjørnerne til side med sin kjæp. Da var klædet fuld af skarn, så det turde han ikke have. Nik. Christensen.
Udenfor et hus var en stenhøj. Her så husmandens soster en gang en kone sidde og svøbe et lille barn. En anden gang fandt hun et foi klæde fuldt af sølv på højen, men da hun vilde bære det ind, og der i det samme kom en krage efter hende, smed hun det igjen og skyndte sig ind. Hendes broder gik straks ud for at hente sølvet, men da var det borte. y....
Der kom en gang en kone til Tisted og vilde smugle nogle æg ind. Hun havde dem jo inden i en pakke. Så kom betjenteren og spurgte hende om,,,hvad hun havde der. Ja, det var nogle klæder og noget andet småtteri. Men han vilde nu se det, og hun skulde løse op. Endelig fik hun det da raffelt op, og sa finder han jo en snes æg inden i det hele. Så siger han:...
For resten har en stor del mennesker her i sognet deres underholdning af kniplingsfabrikken, og prises de forældre lvkkelige, som velsignes med døtre, hvilke, så snart de er seks år gamle, sættes i kniplingsskoler, og når do har været et par år i lære, kunne de fortjene klæde og føde og derefter langt mere til forældrenes hjælp. Møgeltønder 17G6....
Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
Der gik en gammel stodder her, de kaldte Jens Orvad, han var klædt i ene hoseskafter. Klædningen var nemlig syet sammen af støthoser og gamle hoseskafter. En gang han kom til Blokhus, siger madam Klitgård til ham: Nå, hvordan går det, Jens, med fortjenesten? Det går godt, svarte han, for nu er a bleven jordemoder. Så kan du blive her for...
Peder Svanes fader Kristian Svane, der har været lærer i Hornum, var først arbejder på Urup. Der sad han og spilte polskpas med en løber fra Ft isenborg, og de blev ved, til klokken var ti om aftenen. Nu, siger loberen, nu må jeg ikke spille længere, for jeg skal hjem og klæde min herre af. Da havde han 6 mil hjem. Løberne havde en stok, der var en 3...
Præsten sagde til min moder, da hun gik til konfirmation, at hun måtte nok fornøje sig om julen, men ikke have noget at gjøre med de forbandede julelege. Nogle var klædt ud som engle, og andre som djævle. Niels Olesens kone, Brandstrup.
De klædte en stafen ud og skrev en seddel på, og så skulde den gå bylængs. Den blev nemlig flyttet fra ét sted til et andet og bad hvert sted om husly og levemåde. Tit blev den bringet ud på afsides steder og sat i et sovekammer eller sådan. Når den havde været alle steder, hvor den kunde anbringes, blev den til sidst smidt ud til gadedrengene og split...
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Nar en pige blev gift, skar hun altid sit hår af. Hun sagde, at hun ikke havde tid til, nar hun blev gift, at rede sit har. En eneste pige i Lyne beholdt sit har. Præsten så, at hun havde sådan et dejlig sort hår, og så bad han brudgommen om. at hun skulde fa lov til at beholde det. Ja, nar faer onsker det, skal det ske, og hun beholdt det til sin dod....
Fastelavn i Lumby. Karlene havde hvide bugser og et rødt tøklæde om livet, de stak i ring om værdighederne (konge, prins). De gamle karle kom forst ind i hver gård og mældte: Nu kommer de! Disse skyndte sig bagud, når de ridende kom. p. v. Jensen.
Her havde vi fastelavnsriden. Den, der slog katten af tønden, kaldtes kattekongen. Han var sa pyntelig klædt ud, og så red de fra dør til dør. og hvert sted fik de beværtning. Så red de hjem med hestene, og nu kom de hen til fastelavnsgildet. Der drak kongen frit. Kristian Kristensen Norge, Gjotrup.
