På Viumgård var en karl og en pige kjærester. De finder på at tage grød fra nis og spiller ham flere pudser. En gang havde han været henne at stjæle en fire, fem havreneg til hestene, og dem gjemte de for ham. Endelig bliver nis gal i hovedet og vil hævne sig. De havde nu for skik at trække deres linned af om natten. Så lå de om morgenen ude i gården ved...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
En Karl ovre på Fyen havde sat sin Kjæreste Stævne en Aften på et bestemt Sted, og hun gik da også ud for at træffe ham. Da så hun en Skikkelse, der puttede sig ned et Stykke foran hende. Hun troede jo, det var Kjæresten og sagde: »Ja, jeg ser dig nok, Godkarl, men du skal ikke putte dig for mig, Niels.« Så rejser han sig op, og da var han helt gloende...
Det, jeg nu vil fortælle, det er sket omtrent i min Tid. Der boede en Kone ovre i Otterup i den Gård, som Doktoren nu har, og mens hun var yngre, tjente hun på Næsbyhoved Mølle. Der var en Pige, som tjente tillige med hende, og hun var bleven Kjæreste med en Berider fra Odense. Så en Aften, hun går på Vejen i Nærheden af Møllen, hun gik vel og ventede...
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
Min fader tjente på Albertsminde som avlskarl. En aften går han hjem efter at have været i besøg hos kjæresten. Da ser han noget hvidt, der ligger på vejen, det kunde ligne et kastetørklæde. Det var dejlig månelyst, så han let kunde se det. "Hvad, krafte mig, er det, der ligger," udbryder han og sætter foden på det. Da skrider det op ad hans ben, deler...
Lærer Clausen, der nu er i Harridslev, var huslærer på en gård i Horsensegnen, og så var han gået over til en anden gård for at besøge sin kjæreste. Men det blev dårligt vejr den aften, og så blev han der om natten. Han skulde ligge i det grønne gjæstekammer, men de gjorde ham opmærksomme på, at der spøgte det. Ja, det brød han sig ikke om. Så kom han i...
Sjøring slot har ligget ude i søen lige ned for Jannerup. Det kaldes endnu æ Borg. Der boede rovere og gamle vikinger. De bavde en gang været ovre på Mors på røveri og bavde der rovet en pige, en velhavende mands datter, som var forlovet med en fattig karl. Han vilde bave fat på hende igjen, tiggede færgemanden til at færge sig over Vilsund og fulgte så...
En pige havde mange kjærester og var tit forlovet. Så siger hendes kjæreste til sidst: "Kan jeg stole på dig? du har jo haft så mange." "Ja, dersom jeg sviger dig, må Fanden ta' mig på min bryllupsdag." Hun glemte ham dog og tog en anden. På bryllupsdagen kom en fremmed og holdt sig til, luskede om i gården og holdt sig ved døren, da dandsen begyndte....
Vor nabokones mand dode så pludselig, og lige for var hendes son draget til Amerika med skibet «Danmark». På begravelsesdagen kom der bud, at skibet savnedes. 11 un blev nu helt elendig. A sagde, hun kunde jo prøve det med et æg for at få vished i sagen. Hun gjorde det, og det var livagtig som et skib med master og alt. Så blev hun glad og vilde have os...
En bondekarl kom en aften ridende forbi Stageshøj og så, at troldene havde ført alt deres guld- og sølvtøj udenfor for at bleges i månelyset. Han var just kjæreste med en ung pige, datter af en rig gårdmand, som ikke vilde give sit minde til deres forbindelse, da karlen var fattig. Han fortæller nu kjæresten, hvad han havde set, og hun spurgte ham,...
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
Min moders moders moster drog op sønder på, for det de fik større lønne der. Da hun havde været der i flere år og havde tjent mange penge, drog hun hjem ad. Men da kunde en ikke komme så nemt over bunden som nu, og hun måtte da en aften losere sig ind i en kro. Hun flyede kromanden hendes penge at gjemme, da hun ikke selv turde have dem. Det så en ung...
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så...
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Det var en Gang, Pastor H. G. Clausen i Sæby og Fruen var til Selskab. Så siger han lige med et: »Nå Mutter, nu er det bedst, vi kommer hjem, for nu er der dækket Bord.« Men om det var Andesteg eller Hønsesteg, det véd jeg ikke, som Pigerne havde rettet an og dækket Bord med til deres Kjærester. De tager jo ossenså hjem, og meget rigtig, Maden havde...
På den nordre Væg i Langå Kirke tæt oppe ved Korbuen er der et Vægmaleri, som forestiller, at den Slemme har fat med Kløerne i en Jomfru. Der fortælles, at det er sat der til Minde om en Jomfru på Rygård, der druknede sig selv i en Brønd, der er nede i Kjælderen. Hun vilde have været gift med en fattig Adelsmand ovre fra Sjælland, men ham måtte hun ikke...
Det var i mine unge Dage, altså for en Snes År siden, da vilde a en Aften gå op til Lodbjærggård i Hurup at besøge en Kjæreste, a havde. Det var om Høsten, og vi havde høstet Byg den Dag. Æ kom fra østen, og så kommer æ jo ind imod Havediget, og der sønden for var et Lukke med et Dige omkring. Da æ nu vil gå ind i Gården, hører æ, der er sådan en Trampen...
Der var en rig Mand i Århus-Egnen, han havde en Datter, som var Kjæreste med en Møllersvend, men den Forbindelse var Faderen så hårdt imod. En Aften havde Pigen stjålet sig ud til Kjæresten for at tale med ham, uden Faderens Vidende. Da han så fik at vide, at de havde haft en Sammenkomst, slog han hende så meget, at hun blev syg. Der blev sendt Bud efter...
En Pige og en Karl var Kjærester. Pigen var gode Venner med Nissen, der gjorde alt Arbejde for hende. Men Karlen kunde han ikke lide. Så skulde der være stort Høstgilde hos Naboens, og Karlen fik sine Skindbugser med gule Knapper i vasket og hængt op til Tørring i Laden. Men så hængte Nis dem helt op til Husåsen, og Karlen kunde da ikke finde dem og kom...
