Guld, guld, guldsrae! flyv hen og sig mig, hvor min kjærest kommer fræl E. T. K.
Der har været sejlads ind til Gjedsted, og i den kjærshale, der går norden om Gjedsted, der har de fundet en møllesten nede i kjæret. Det kjær her over af efter Ullits bar været fuldt af skov. post-lavst, ullits.
Bunderup lå osten for møllen og vesten for den kjærshale, der hedder Præsthale lidt oven for åen. Sønden for Kokholm skal der have været to fiskedamme på søndre side af vejen, og man kan da for resten se endnu, hvor de har været. niels årup, SV1NCELBJÆRG.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00982
St. Lucie nat (den 13. dccbr.) kan pigerne få at vide, hvem de skal giftes med, når de stiller sig foran et spejl og spørger: Hvis dug skal jeg brede, hvis seng skal jeg rede, kvis kjærest skal jeg være, kvis barn skal jeg bære, hvis arm skal jeg sove i? Den tilkommende vil da vise sig i spejlet. Mikkel Sørensen.
Hellig tre kongers nat skal man stå op kl. 12 og gå tre gange avet om gården eller huset, og hver gang man er gået en omgang, skal man blive stående og sige: »Jeg beder de hellige konger tre, lad mig i drømme se, hvis kjærest jeg skal være, hvis navn jog skal bære, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, * og så drømmer man om den, man skal...
På grændsen at Vrads og Ikast sogne ligger Kjærshoved, og do har en halvanden til to mil til kirke. Så vilde de en gang kjøre til kirke en julemorgen, men da de kom til Vrads og kom ind i den gård, hvor de plejede at kjøre til, forundrede de dem over, at folkene i gården gik i deres gamle klæder og mogte og skyvlede. Manden bød dem velkommen og spurgte,...
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
En mand, Laurits Hansen i Havcrslund, synes at være den, som har fået præstens datter til hustru. (Nr. 31 a). Et sagn mælder, at en mand fra Haverslund, som red ud, mødte præsten, og da denne spurgte ham, om han vilde hen at fri, og manden svarede ja, skal præsten have sagt: »Kom da til mig, jeg har også døtre.» Ventelig har han ment sine stifdøtre, og...
I Skarrild har været en gård, som hed Kragelund, man kan endnu se stedet, der er en lille om sommeren tør dam, og heden bærer også spor af, at den har været dyrket. Lidt osten for ligger fem smågårde, som hedder Lustrup, og der fik herregårdens folk vasket, derfor kom det til at hedde Lustrup. En fjerdingvej til vest ligger Bukkjærgårde i Assing. Navnet...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
