Der var et par kjæltringer, der gik omkring i Skoldborg og overnattede i folks lade. Når man spurgte dem, hvordan de kom ud af det, sagde de: Vi har det da så godt, lille mand, vi kommer så godt ud af det og kan så godt forliges. Så svarer manden: Hvad Fanden skulde vi få at bides om!" og så var de i fuldt skjænderi, der skulde ikke mere til det. Der...
Til en gård i Kragelund kom for mange år siden en vinteraften i en stærk snestorm en kjæltringfamilie, bestående af mand, kone og tre børn, hvilke manden og konen bar på ryggen i noget sengeklæder. Da de kom ind i gården, bad de om tilladelse til at blive der natten over. Manden, der hed Jens Kristensen, gav dem lov til det, ug kjæltringerne bredte da de...
da.etk.JAH_05_0_00567
Der skal være en stor Mose ude i tysk Holsten, der, sagde de, skulde gå Skidteri. Det var i Nærheden af Legeberg. En By hed Nordorf og en anden hed Høvesled, og det var nok der imellem, Mosen var. Der skulde en Gang en grumme Kjæltring have kjørt i Bløde og bleven øde. En Ordonnants gik der tværs over, for det var snart ikke uden den halve Vej. Han blev...
En Mand fra Rostved, Svenning Jørgensen, havde været i Æbeltoft med sin Kone og kjørte hjem om Aftenen. Udenfor Byen kom der to Personer imod dem, den ene greb fat i Siden af Vognen, og den anden i Bagsmækken. Manden lod nu Konen tage Tømmerne, bøjede sig ned og greb den ene af Kjæltringerne i Skulderen og hvistede ham sådan op i Vognens Bagkurv til sig...
På marken, der hører til Kjellerup, der ude ved Mariagers kant, var folkene i høstens tid ved at læsse korn en aften silde. En stor knægt, der læssede, hørte da én sige: "Hvor skal a sætt 'en, hvor skal a sætt 'en?" Så svarer drengen: "Du kan sætte den, hvor du vil, du kjæltring, du har jo stjålet skjellet." Karlen oppe på læsset hører drengen snakke og...
Der var en stor kjæltring i Åsted i ældre tid, som var voldsom til at narre folk. Han havde en gang snydt hans nabo for et par hvide heste, og dem brugte han siden at kjøre med. Efter døden blev han ved at kjøre på hans mark og plove med de hvide heste. Det er en stor flad mark, og mange er komne galt af sted der. Enten er de gåede vildt, eller også er...
Nede i Vester-Kejlstrup bakker allernederst imod chansseen og lige osten for deres store mergelgrav er der et sted, de kalder Ovn. Der har folkene taget bolig under svenskekrigen. Siden efter at fjenderne var rejst, og folkene taget hjem igjen, skal kjæltringerne være komne og have taget bolig der. Der er tydelig spor af, at det hul har været som til...
Forhen i ældgammel tid lå der mange gårde udtlyt, og byerne var ikke så samlede. Der er nogle store høje henne på Nielstrup mark, der kaldes Ståbdrup høje, der gik a og gantede (p: passede) kreaturer, og nedenfor dem ligger en dal, hvor der skal have ligget en gård, som hed Tuesgård. Lavningen der kaldes Tucsgård endnu. >Vi skal om i Tuesgård med...
Jesus og hans disciple lå en nat i en lade, og der lå en flok kjæltringer også. Så var der så meget en bitte ung én, der blev syg den nat og skulde fode et barn, og den skreg så farlig. Så vilde st. Peder, te Jesus skulde hjælpe den. Han gik også ud og så efter æ stjarer. siger han, da han kommer ind igjen. Der var en stjærne, der skulde skride lidt...
Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
Der var stærk klage over, at folkene på et vist apoek var så sene at få op. En matros påstod, at han skulde nok få dem op. Han ringede sa forste gang og anden gang. Endelig lukker der én et vindue op. Hvad skal De have? Må jeg bede om for lire skilling lakrits. Er det da sa nødvendigt at få det ved nattetid?* Nej, det var det ikke, det kunde...
I denne her stue, hvor vi nu sidder, var en gang nogle kjæltringer forsamlede, og Pludder-Mads og Sold-Andreas skulde bytte koner. Pludder-Madses kone var den yngste, og derfor skulde han give en pægl brændevin i bytte. Han pluddersnakkede, men kunde alligevel snakke kvindfolkene for, så han hk dem til at folge med sig. Han byttede tit med dem og nogle...
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
Der var en kjæltring, der hed Isak, og kjællingen hed Juliane. De lå til Broens i Tise og havde gjedder at få stegt der. En hed Klapmand. Han havde faet det ene øje slået ud en gang og gik nu med en klap for det. Han havde en skindt med sig, der gik med en vugge pa ryggen. De var her omkring et år og havde også en bitte dreng med sig. Aret efter var den...
Gamle-Søren, der boede her vester i byen, var ude på marken en dag i hostens tid, og da han så kommer hjem, havde der været nogle kjæltringer og stjålet 6 rigsdaler fra ham og ransaget i andre ting også. Han får et par mænd med sig, og de får at vide, hvad vej kjæltringerne er tagne, og sætter af. Da lå de i SUstrupgård. Så kommer de jo ind i laden til...
Min moder fortalte, at når hun var ene hjemme, lukkede hun sengedørene og satte et par store træsko uden for sengen. Når der så kom kjæltringer, og de blev movsne, sagde hun blot: Hør, vil du nu være ordentlig, ellers skal a sku kalde ad manden. Det forskrækkede dem. De kom gjærne i høbjærgingstiden, for da vidste de, at folkene var i engene. De lå og...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
Der var et sted i Vrove sogn, hvor kjæltringerne samledes meget. Sa kom de som tid for mange hold sammen og fik for meget brændevin, så de kom op at slas. Der kom da bud efter sognefogden. Endelig blev han kjed af den gang, tog et par stærke karle med sig og en tændt lygte. Han satte sig nu og gav sig til at skrive ved lygten, alt mens han sagde: Nu...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
