262 datasets found
Danish Keywords: kjælling Place of Narration: Gundestrup Års
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: “Det var da et Fandens durtræ”. Lærer Brahms, Gundestrup.
da.etk.JAT_06_0_00613
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
da.etk.DS_07_0_01617
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_00353
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
da.etk.DS_06_0_01043
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Nogle Folk vilde op til den kloge Kone i Vindblæs og have Råd af hende. Men inden de tog hjemme fra, sagde de til hverandre: »Mon Kjællingen nu er hjemme i Dag og ikke er bleven fuld endnu?« Da de så holdt for Døren, kom hun ud og sagde: »Jo, Kjællingen er da hjemme og er ikke fuld endnu.« Vindblæs S., Slet H. Inger Marie Andersen, Kovsted.
da.etk.DSnr_06_0_00331
Der var en mose inde i Linå skov, de kalder Kjællingvide mose, og der har de haft megen snak om, at der har stået en præst ved den mose og døbt børn. Han kaldes Kjællingvidepræst, men a har ikke set noget til ham, a har endda gået der inde ved dagen i flere år. peder hansen.
da.etk.DS_05_0_00649
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
da.etk.DS_07_0_01339
Drømmer man om en kjælling, får man fortræd hele ugen. Ål sogn, Horne h. Ellen Møller.
da.etk.JAT_03_0_01442
Du må ikke lade pigen vinde garn af dine hænder, for så vinder hun lykken fra dig. A. Bindesbøl.
da.etk.JAT_03_0_00978
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00702
Jeg har hørt sige, at igjennem Giver kommer der om Natten en gammel Kjælling kj ørende i en Pigtønde. Giver S., Års H. Opt. af Søren Hansen, Giver.
da.etk.DSnr_05_0_00007
For søfolk er det meget uheldigt at se en kjælling på stranden, det er forbud på storm. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00715
Hvert år til jul har de hørt Andrup-kjællingen klage sig, og det lige indtil den sidste tid. Det er en skomagers kone, der en gang har druknet sig i søen. karl sørensen, v.-tørslev.
da.etk.DS_05_0_01038
I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
da.etk.DS_05_0_01037
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
da.etk.DS_05_0_01033
Ved Brobakken i Hvorup gik en kjælling og rev om natten. Neden for bakken fandtes en stor spids sten, og der gik en hovedløs hest. Nik. Christensen.
da.etk.DS_02_H_00149
En dreng kom forbi et ellekjær og gik derned og satte sig for at lyske i hans bukser. Da kom der en ellekjælling, hun var hul i ryggen som et dejtrug, og så blev han bange og rendte, men hun rendte efter ham og råbte: 38 A. Eliefolk. «Pelinki, Pelanki, tag dine bukser med dig!» Men han turde ikke vende om efter dem og fik dem heller aldrig mere. Mads...
da.etk.DS_02_A_00144