På Næsby mark ligger to høje med troldfolk i. En aften, da trolden i den ene høj havde gilde, cg den stod på ildstøtter, kom en karl ridende der forbi, og da han så, at troldene dandsede, gik han ind og dandsede med til langt ud på natten. Næste aften kom han atter ridende der forbi, og da de sad og drak der inde, bad han om at få noget at drikke med....
Imellem Skuldelev og Østby strækker sig en bakkeryg, men et sted er den dog helt gjennembrudt ved en kilde, som kaldes st. Oles kilde. For ikke mange år siden er her folk kommet lang vejs fra og har søgt lægedom ved at drikke af kildens vand. Der er nu kun et simpelt bræddeskur omkring, men ved siden af er en bøsse, hvori folk kan lægge penge. Om kilden...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
Nogle Folk vilde op til den kloge Kone i Vindblæs og have Råd af hende. Men inden de tog hjemme fra, sagde de til hverandre: »Mon Kjællingen nu er hjemme i Dag og ikke er bleven fuld endnu?« Da de så holdt for Døren, kom hun ud og sagde: »Jo, Kjællingen er da hjemme og er ikke fuld endnu.« Vindblæs S., Slet H. Inger Marie Andersen, Kovsted.
da.etk.DSnr_06_0_00331
Der var en mose inde i Linå skov, de kalder Kjællingvide mose, og der har de haft megen snak om, at der har stået en præst ved den mose og døbt børn. Han kaldes Kjællingvidepræst, men a har ikke set noget til ham, a har endda gået der inde ved dagen i flere år. peder hansen.
da.etk.DS_05_0_00649
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
Drømmer man om en kjælling, får man fortræd hele ugen. Ål sogn, Horne h. Ellen Møller.
Du må ikke lade pigen vinde garn af dine hænder, for så vinder hun lykken fra dig. A. Bindesbøl.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Jeg har hørt sige, at igjennem Giver kommer der om Natten en gammel Kjælling kj ørende i en Pigtønde. Giver S., Års H. Opt. af Søren Hansen, Giver.
For søfolk er det meget uheldigt at se en kjælling på stranden, det er forbud på storm. Nik. Chr.
Hvert år til jul har de hørt Andrup-kjællingen klage sig, og det lige indtil den sidste tid. Det er en skomagers kone, der en gang har druknet sig i søen. karl sørensen, v.-tørslev.
I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
Ved Brobakken i Hvorup gik en kjælling og rev om natten. Neden for bakken fandtes en stor spids sten, og der gik en hovedløs hest. Nik. Christensen.
En dreng kom forbi et ellekjær og gik derned og satte sig for at lyske i hans bukser. Da kom der en ellekjælling, hun var hul i ryggen som et dejtrug, og så blev han bange og rendte, men hun rendte efter ham og råbte: 38 A. Eliefolk. «Pelinki, Pelanki, tag dine bukser med dig!» Men han turde ikke vende om efter dem og fik dem heller aldrig mere. Mads...
En gang var en kjælling gået op på Bavnhøj på Kjctrup mark tillige med nøgle børn. Da gav det et grumme dunder inde i højen, og børnene lob ned med en fart, men kjællingen var ikke videre let til bens, så hun trimlede ned. Nik. Chr.
Om general Theodosius Lewetzau til Okaholm, Dybvad. Bygholm ni. m. fortælles, at han en gang spurgte en omvandrende person: Hvad siger folk om mig?. De siger dævlen partere mig, at I løb som en 'kjælling ved Gadebusk. >A, du kan bede dem likke min mås. Ja, det ska a nok, nådige herre, men I skal min sjæl se, de gjør det ikke. tf. Br.
