I Engesvang by har en gang stået en kirke, som nu forlængst er ødelagt. Der var en præst, som havde været på en rejse ned til Vesterhavet, og han havde da ved stranden fundet en smuk kvinde, som var kommen i land ved et skibbrud. Han tog hende så med hjem som sin hustru. Da præsterne ikke den gang måtte gifte sig, blev han tilsagt til at møde for bispen...
Over den udvendige kirkedør i Marie Malene står et rønnebærtræ, som er vokset ud af muren gjennem en sprække og for tiden, 1848, nåer op over våbenhusets tag og ved en jærnring i muren er fastholdt til væggen. Dette træ må have stået der i mange år og nævnes her som en kuriositet, da det ser ud, som det var vokset ud af selve stenene. Det står der i alt...
Det fortælles, at kirkerne i He, Rindum og Gammelsogn blev byggede samtidig af tre kjæmper, og de havde væddet om, hvem der først kunde blive færdig med arbejdet. Kæmpen i He var forøvrigt en farlig stor karl, hvad man endnu kan se af de to hoveder, udhugne i granit på He kirketårns vestlige side, hvormed hans og hustrues højde angives; men han blev dog...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Boelhøjene, lidt nordost for Tolne kirke, nåer en højde af to hundrede fod over havet, og herfra kan man tælle 23 kirker, af hvilke de, der ligger yderst i synskredsen, er Børglumkloster med kirke, Skagens kirke og, når vejret er meget klart, Byrum kirke på Læso. Bjærgfolkeue, der som bekjendt ser bedre om natten end mennesker ved deu klareste dag, holdt...
I Kjoni) kirke har dor i ældre dage tildraget sig helt underlige ting. Der fortælles, at en en del af byens unge karle om vinteren gik i kirke hver kirkedag, men satte dem rolig i en krog på loftet under hvælvingerne og spillede kort, medens præsten prækede. I 1870 under kirkens istandsættelse borte byens drenge, hvor iblandt jeg var, en eftermiddag med...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
I den tid degnen skulde forrette tjenesten i alle deher tre kirker {Sjelle, Skjørring og Låsby), kjørte han med præsten til sogne. Men da han var en præstesøn, mens præsten, der hed Heye, var en degnesøn, vilde degnen ikke stikke op for præsten. Når han var god, gik han op i præstegården ved den tid, de skulde kjøre, og hjalp præsten i hans kappe, og så...
I Vennebjærg levede for nogle år siden en degn, som hed Mariager. Han var lille og spinkel af vægst og levede i ufred med befolkningen. En aftenstund han stod på kirkegården og skulde til at ringe solen ned, kom en af hans værste fjender kjorende forbi. Manden hilste, men som svar anbragte degnen sine hænder for næsen, medens tungen kom skikkelig langt...
For en 3 År siden faldt der et Stykke af Vestervig Kirkes sydlige Mur ned. Det var tæt henne ved det sydvestlige Hjørne af Skibet. Da jeg kom derop og undersøgte Stedet, viste det sig, at der var et hult, firkantet Rum indenfor den ydre Skal, som nu var falden ned, på 1 Alens Bredde og 2 Alens Højde, og Rummets Sidevægge var glattede af, så det havde...
I Førstningen var der kun én Kirke på Falster, og det var Horbelev, og der var slet ingen på Møen. Der var tre Søstre ovre, som vilde til Kirke i Horbelev, og de vandrede på deres Fødder fra Grønsund op til Kirken, det var omtrent en Mils Vej. Da de kom noget nær halvvejs og gik op gjennem en Hulvej, hvor der er nogle Bakker ved Siderne, som kaldes...
Lime og Rødding Kirker blev bygget på én Gang. Ham der byggede Lime Kirke, han hed Mikkel og var så ualmindelig stor, så han lå på hans Knæ, da han lagde Grunden. Hans Ben var i Forhold efter det andet og ragede et godt Stykke ned vester fra Kirken. I det samme kom der en Vogn med et Læs Sten, og den kjørte over hans Ben. Sa sagde Kjæmpen, al de vildt"...
I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge...
En Pige vilde ikke gifte sig, hvor meget end hendes Forældre ønskede det, og da hun bestandig plagedes dermed, sagde hun til sidst, at hun vilde gifte sig, når der kom en Mand med grønne Øjne, grønt Skjæg og tre grønne Striber over Næsen, som friede til hende. Det mente hun var umuligt, og at hun så havde Ro. Der kom imidlertid en Frier, som så således...
En Karl og en Pige havde svoret hinanden Kjærlighed i Liv og Død. Så døer Karlen og bliver begravet. En Aften var Pigen ude at spasere, og da kommer han ridende på en sort Hest, men Sadlen var så blank. Så siger Karlen: »Død Mand rider rank, Månen skinner blank, frygt ikke, lille Maren!« De bliver så ved at følges ad til Kirkegården, der red han hen. Så...
Min Gammelmoder var fra Skjærbæk, og hun har fortalt mig, at der i Skjærbæk og Gasse er nogle Bjærge, som kaldes Gasse Bjærge, hvorfra man kan se Ribe Domkirke, og i dem var der en Bjærgmand. Han havde fejt meget at gjøre med Folkene i den Gård, der lå nærmest ved hans Bjærg, og lånte tit deres Boldtkjedel, når han skulde brygge. Så skulde Bondemanden...
For flere år tilbage har der været adskillige sættekonger omkring her i landet, og iblandt andre skal der have været én på Tyrrestrup i Søvind sogn, og én på Torupvolde. Ham på Torupvolde var farbroder til Ter Ipsen på Tyrrestrnp. Denne sidste var en rigtig ondskabsfuld karl, en gudsforgåen skurk, efter hvad der fortælles. For at han kunde blive enerådig...
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
Rr. Ham Nielsen i Skorup tjente lensmanden hr. Frands Bille på Silkeborg. 1 hans tid blev præstegården bygt. Af et gi. skrevet tingsvidne sees i henseende til Tudbækjorden (de'- var overladt hans formand til brug), at en munk, født i Vejerslev, som besov et fruentimmer, måtte give dette stykke jord i bøde til klosteret. Der fortælles af de gamle, at en...
