I Randrup By, Vestervig, var for År tilbage en hellig Kilde, som der endnu siges at være Spor af, idet man foregiver, at en sammenskreden Brønd, der findes i Marken norden for Lavst Staversbøls Gård, skulde være Kilden. Men det er nok ikke så. Den sammenfaldne Brønd var ved et Hus, som for en Snes År siden blev nedbrudt og flyttet bort, og i Østenden af...
På Hjælpensbjærg er en hellig kilde, som flyder endnu, og den havde i fordums tid stor lægedomskraft, så mange lidende hentede sig der både lindring og helbredelse, særlig når de søgte derhen st. Hans nat. Men så var der en mand i den nordvestlige gård i Gjetrup, han toede sine skabede helmisser i kildens vand, og dermed var lægekraften borte. Kilden på...
St. Hans nat samledes alle heksene på Vestervig kirkegård omkring st. Tøgers kilde i skikkelse af katte med gloende øjne. Så tjente der også et stykke forvoven knægt på Kloster en gang, og han var ikke mere ræd, end han vilde se deher kunster ved kilden. Han gik ned, siden solen var af syne, og fik noget kirkegårdsmuld hjem, og der det var ud ad på...
Her oppe på æ nedre kirkegård ved Kloster kirke er der et bitte krumme hul der osten ad, der er sat med kampesten ligesom en anden kilde. Folk siger om den, at der var en fremmed bisp, der strandede ved Agger, og han gik ind i landet for at finde folk, men på vejen faldt han i søvn. Han havde just gået og tænkt på, hvad han skulde gjøre, en fremmed i et...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
Der er en hellig Kilde ved Blindkjelde i Vinding. Mange Mennesker er rejst flere Mil efter den Kilde for at blive helbredt for Blindhed, og derfor har den det Navn, og Gården her har Navn efter Kilden. Svenning Sørensen, Blindkjelde. Vinding S., Ulvborg H.
da.etk.DSnr_03_0_00635
Helligkilde i Hvidbjærg sogn har sit navn af en hellig kilde, som ligger der ved byen. Kilden har forhen været meget søgt. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_01081
Der har været en hellig kilde, der kaldtes st. Annas kilde lige nord for Ovsted kirke i kanten af en banke, der kaldes Bukbjærg. Kilden er der endnu, og i en gård lige neden for har de deres vand derfra. Det er springvand. jens pedersen, ris.
I Agger sogn bruges udtrykket å skuster o æ majler om at bøde gamle klæder eller egentlig at sætte lap på lap. Ordet majl er vel engelsk. Joh. Nielsen.
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Per Janderup skulde vogte Tåbøl byes hoveder, men en dag havde han taget sine narrestreger vare, hovederne var gåede fra ham, og Aggerboerne havde taget dem op og bundet dem ved deres fiskehjæld, da de ikke havde husrum til dem. I sin fortvivlelse kom Per tilbage til Mads Krovver og bad ham om råd. Da det nu blev mørkt, gav Mads ham et godt stykke lys i...
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Den. der forste gang ser nytårsny igjennem vinduerne, skal blive sbni til at slå fade og tallerkener i stykker. Joh. Nielsen.
Til langt ind i dette århundrede måtte gårdmandskonerne gå med til høstarbejdet, og huset stod da tomt for folk eller passedes af børn. Sådan gik det en gang i Boddum, at mand og kone var i marken, og en tøs på 12. 13 år var ene hjemme. Ad middag kom moderen hjem for at se til maden, og så spurgte hun: Har der ingen fremmede væiet? Jo, der har været...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
Gramle folk her i byen sagde for en 30, 40 år siden: Omm o æ Rønn og omm o Hærbøor, i steden for ovre på Rønn og ovre på Harboøre. Det kom af, at de var vante til at færdes ad landevejen, som gik fra Vestervig kirke gjennem Tabel og Agger til de på ejdet her vesten for fjorden liggende byer, idet de kom vesten om fjorden. Denne vej brugte også...
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Da den nådige frue af Vestervig kloster i slutningen af forrige århundrede en dag var ude at kjøre i sin karosse, og det var sneføre, blev hun væltet i lavningen osten for Ogsenbol bakke. Med møje fik kusk og tjener vognen åbnet og hende hjulpet ud, uden at hun havde taget skade, men hun havde tabt en kostbar ring. Som følge deraf blev alle bønderne i...
