216 datasets found
Danish Keywords: kappe Place of Narration: Fredericia
En Pige gik ned over Broen ved Sandholt og så da en Mand stå der. Hun troede, det var hendes Kjæreste, og talte til ham tre Gange. »Du kan godt give dig til Kjende,« siger hun, »jeg ved nok, hvem du er.« Han slog da Kappen til Side, og det viste sig nu, at han var helt gloende, og den gloende Ild stod ham ud af Halsen, idet han talte. »Hu, du er en...
da.etk.DSnr_05_0_00787
I heden et stykke nord for Vorbasse findes en lille sø af ringe dybde. Hvor søen nu er, stod en gang en herregård. Herskabet og folkene var meget ugudelige. En aften var der gilde og lystighed på gården, og da man havde drukket og moret sig godt, tog man et svinehoved, gav det en kappe på, lagde det i sengen . . . Præsten kom, den syge var så dårlig, at...
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201
To brødre, hvoraf den ene har fortalt mig dette, gik en aften fra Odense til Hjallesc. Da de var kommen forbi Dalum kirke — de gik midt på vejen — så de en underlig fyr gå på gangstien ved siden, han havde en kappe på, der var temmelig lang, men han holdt den op med en lang hale, der krøllede i vejret som en svinehale; han havde også horn i panden, og de...
da.etk.DS_06_0_00437
Fru Ingeborg havde forsvoret sig på den måde, at hun aldrig skulde være ledig. Huu sad og spandt på vejen til kirken. Efter mandens død åbenbarede han sig on gang for hende, enten det nu var til eller Ira kirken, Og sagde, at hun skulde lade den spinden være, ellers gik det hende lige så galt som hun I det samme slog han hans kappe til side, og da så...
da.etk.DS_04_0_00758
Dem, der saver sten, de rydder først alt kramsleriet væk, og så kapper de dem ind i bjærget. De saver tort, undtagen når stenen er for fugtig, og der samles lævvi i ridsen. Niels Erist. Bærteisen, Gjøtrup.
da.etk.JAH_05_0_00043
I Tistrup præstegård var det slemt med spøgeri. En gammel kone mea en hvid kappe og et nøgleknippe hængende ved forklædet kom og kigede ind under sengeomhænget, hvor præsten R . . . . og hans kone lå. Siden kom der også en gammel mand derind, men præsten stod op, fulgte efter spøgeriet og dundrede i bordet for det, om han dog ikke måtte have fred i sit...
På Hummelgård i Krejbjærg gik én igjen, og de fik bud til præsten, at han skulde sætte ham hen. Præsten gjorde så akkord med gjengangeren om, at de skulde kappes om at komme til kirken ?.....Han fik bugt med ham på den måde, at han måtte komme igjen i den tredje ejers tid, og det er netop den nuværende ejer af gården, jebjærg højskole.
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
da.etk.JAT_06_0_01278
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
da.etk.JAT_06_0_00084
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
da.etk.JAT_05_0_00414
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: “Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01660
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01591
“Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe”. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_01573
At drømme om æbler, blomster o. s. v. om vinteren, når der intet er af sådant, betyder, at der snart vil du en i familien. Postbud Pedersen, Frederieia.
Når en kone har holdt sin kirkegang, skal hun, når hun kommer hjem, lægge hendes handsker i vuggen, så vil barnet ikke segle (0: sagle). Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00911
Inden en kone har holdt sin kirkegang, må hun ikke gå under anden mands tag eller tværs over en vej. Hvis det er en pige, så vil den blive lokket. Postb. P. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_00902
Dersom man bærer vuggen med barnet i baglænds eller vugger med den tomme vugge eller rokker med den, bliver barnet arrigt. J. M., Postb. Pedersen.
da.etk.JAT_03_0_00778