Lige op til kanten af Mos sø ligger Dakbjærg. Der var en bjærgmand, der havde bryllup. Ovre på den anden side af søen boede en ånden bjærgmand i noget, de kalder Mos So-Brung. Så var der en røgter ude på marken ved nogle bæster, og han hørte ham råbe over til den anden, om han ikke kunde låne hans store kobberkjedel i morgen. Hvad han vilde have den til?...
Dover kirke skulde bygges henne på Firgårde mark; der har ligget sten af den endnu i min drengetid. Men muren faldt, efter som de byggede, og så rådede en klog mand dem til at binde for øjnene af et par stude, og hvor de lagde dem om natten, skulde kirken bygges. De lagde dem i et dyndmorads med purr og vand. Det er også en forfærdelig vandet kirkegård,...
Der var en høj her på marken, der kaldtes Rebshøj, den er næsten sløjfet nu. Der boede en bjærgmand, og han flyttede hen i Rammelos bakker ved Stjår mark; det er nogle svære lyngbakker, der ikke er pløjede. Da han flyttede, lånte han et par stude af en mand i Svejstrup at kjøre det væk med, han hed Rask Jørgensen i Svejstrup Østergård. De havde gravet...
Når skaderne skrikker meget om morgenen, siger de: Iler kommer glade gjæster eller skidne bejler. De vulgi.
I pestens tid blev der gravet grave til de syge, og så blev de lagt på kanten for at platte i graven. Frederik Henneberg, Underliden.
Der har været en hellig kilde, der kaldtes st. Annas kilde lige nord for Ovsted kirke i kanten af en banke, der kaldes Bukbjærg. Kilden er der endnu, og i en gård lige neden for har de deres vand derfra. Det er springvand. jens pedersen, ris.
Når der er en hætte på lyset om aftenen, så får man og fremmede. ,1. B.
Når katten vasker sig om morgenen, kommer der den dag fremmede. T. Kristensen, Rønslunde.
Når en kvindes kjole sidder op, vil hun blive vred inden aften. p. k. m.
I Gassum skole har jeg fundet en tabelet med følgende indskrift langs med de skrå sider og på hyldens kant. Morten 11. Kriksen, Desser.
Man lægger mærke til, fra hvilken kant man om foråret forste gang horer gjogen. Herom hedder det: Øst-gjogen trostgjogen, syd-gjogen dodgjogen, vest-gjogen bedst-gjogen, nord-gjøgen sorggjogen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01436
Kristian Bærteisen her i Møltrup siger, at Blokkilde var forhen en hellig Kilde. Den findes i Kanten af Vilhelminelund østen for Villestrup og er nu omdannet til Fiskedamme. Astrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Moltrup.
Sottrup Kirke skulde have været bygget i den østlige Udkant af Byen, men de Sten, som var tilkjørt om Dagen, blev bortført om Natten, fordi Alteret skulde stå, hvor to Røvere var begravede. Derfor står Kirken nu i Vester-Sottrup. Sottrup S., Sønderborg A. Kristen Bonefeld, Sottrup.
da.etk.DSnr_03_0_00515
Den Gang Skjærup Kirke skulde bygges, kunde der ikke blive Enighed om, hvor den skulde være, men til sidst blev de dog enige om at binde to Ogser sammen og lade dem gå. Hvor de så lå om Morgenen, skulde Stedet være. Kirken ligger også på et aparte Sted på en Brink i Kanten af en Skov. Skjærup S., Holmans H. Sognerådsformand, S. Omme.
På Holtet Mark i Serritslev er en stor Høj, som ligger norden for Langdejs. På den såes tit Lys, og når det viste sig, vidste man, at et Menneske i Nabolaget skulde snart dø. Fra den Kant man så' Lyset, skulde den døde komme. Maren Svendsdatter, Em.
Vejen fra Ødum til Voldum går forbi en høj, som ligger på venstre hånd, når man kommer fra Ødum, og den kaldes Dronningens høj. Der siger man, at dronning Sofie Amalie flygtede til, den gang kongen bortførte hende. Oven i højen var der et rundt hul, hvor hun kunde sætte hendes fødder, mens hun sad på kanten af dot. Feldballe.
Vesten for Dronninglund præstegård på enden af Lunderbjærg findes en større høj, og ved siden af den, osten for, er en omtrent 16 alen vid og 10 alen dyb tragtformet fordybning, der siges at have været Brigader Hallings iskjælder. Indgangen til den er fra nord, hvor der er en stor sænkning i voldkanten. n. pedersen, bolle.
Sønden for Sevel by er en dalstrækning, som kaldes Tejls, og i kanten af den har været en teglovn, hvor stenene til Sevel kirke skal være brændt. Der er endnu mange gamle omgravninger kjendt, som tydelig er udførte af menneskehænder. lærer christensen, mundbjærg.
