En vexelerer fra Holland, Johan Henrik Hugxietan, kom til Danmark og kjøbte Enggård (Gyldensten). Man sagde, at han havde så mange penge, at han med blanke dukater kunde belægge vejen derfra til Kjøbenhavn, når han rejste dem på kanten. Det er formodentlig denne herre, som en af de forrige bønder i Ejlbylunde mente om, at Fanden havde skaffet ham dem, og...
Dronning Margrete sloges nede ved Jordbro mølle på noget hede, der er på Tàrupgårds ejendom. Gården hedder endnu Dronning Mærgo. Hun lod hestens sko vende baglænds, for at fjenderne ikke skulde se, hvad kant huu var rejst på. N. Sim.
Der har gået skov fra Risgård buske og ud efter Lovns, og der har stået et træ ude i skoven på kanten af Lovns bakker, det har der stået et lys ved. Den gang træet blev gammelt, så var der en kløft i det, og i den kløft sad en seddel, hvorpi der stod, at under den tredje eg vesten for det træ, seddelen sad i, skulde der ligge en hoben penge. Der blev nok...
En herremand på Donneruplund, Give s., havde en datter, som var bleven kjæreste med en fattig karl; og hun lovede ham da, at hun aldrig skulde svige ham, ja, hvis det skulde ske, og hun tog en anden, vilde hun ønske, at hun måtte synke i jorden sin bryllupsdag. Det gik nu imidlertid sådan, at det ikke blev den fattige karl, hun fik til brudgom; men det...
På Fanø boede der i sin tid en trold, som vilde ødelægge Kjøng kirke på Sjælland. Han tog en sten og kastede efter den, men den faldt i Næstved bugt. Han prøvede igjen, men med lige så uheldigt udfald, ti da faldt stenen på Rosenfelds mark, og der ligger den endnu. Stenen er så høj, at en rytter på sin hest må rejse sig i stigbøjlerne for med hånden at...
I Tommerup var en pige krøbet op på stænget for at vælte hø ned. Da hun så, nissen lå henne ved kanten af stænget og drillede hunden med at række først den ene og så den anden hånd frem efter den, i det han råbte : «Pus mig den lalle, og pus mig så den lalle, listede hun sig hen bag ham og sagde: «Pns mig det hele legeme! o. s. v. A. N.
I Nimtoft er nogle høje, som kaldes Søhøjene. Mølleren i sognet vilde ud at grave i en af dem, for han troede, der var en skat, og han begyndte på arbejdet, men så kom der en hund til ham, som viste tænder, ihvordan han vendte sig, og han kunde ikke gjenne den væk. Han lod sig dog ikke anfægte af det og blev lige godt ved at grave. Da skred jorden sammen...
Et sted boede der eliefolk under deres skorsten. De kunde lette et par sten og så komme op. Konen var så forlegen med dem, for de vilde drikke hendes øl, og så klagede hun til deres karl. Han bandt sig ind i noget halm og lagde sig lige inde under siden af karret. Så kom de og vilde sætte dem på kanten af karret for at drikke, men som de kom én for én,...
Tyge Pedersen er født den 10. februar 1848 i Stubkjær, Bording sogn. Han har lært smedeprofessionen i Viborg og rejste så i 3 år som svend. Derefter lejede Peder Smedegård ham en lille kant hede i Ikast, og derpå byggede han en lille hytte og giftede sig. Men konen vilde gjærne have en ko, og derfor kjøbte han en plet hede oppe i Sneftrup hede. Før havde...
En sondag om vinteren, da dot var dårligt vejr, kom der ingen i kirke her i Vogslev, og pastor C, var lige ved at indstille gudstjenesten. Da ser han et par fremmede mænd ovre fra Muldbjærg komme op til kirken. Naja, så skulde de have tjeneste, siden et par mænd fra et fremmed sogn vilde komme i et sådant vejr og høre ham. Efter tjenesten går han hen til...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
Man skal gå ud en aften i måneskin og tage et græsstrå og så klemme på strået opad, indtil saften springer ud. Den side, saften kommer ud, kommer kjæresten fra. Påbol.
da.etk.JAT_03_0_00560
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
På en stor odde, som fra sognets nordre kant skyder sig ud i Limfjorden, skal for ungefær 50 60 år siden ved negle vandpytter vare opgravet af jorden en anselig mængde rav. Sten nu skal disse ravgruber vane udtømte. Torring. 1766. Præsteindb. t. Bloch. M. Borgen
Der var en gang en gammel kone, som lå på sin sotteseng og pintes af samvittighedsnag over noget, som hun ikke havde åbenbaret for nogen. Præsten blev derfor hentet, og hun fortalte da, at hun en gang for mange år siden var gået ud til fårene i Skarbjærge (en stor strækning klitter mellem Husby og Nissum), og der havde hun fundet en hel hoben ben, som...
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
Rakker-Else, der endnu bor i Overlade, tjente en lang tid på Bjørnsholm og var en rigtig dygtig pige. Hun var en datter af Rakker-Elias. Han havde to sønner: Kræn og Anders Eliassen; Kræsten boede i Kornum og Anders sønder på ved Hvalpsund-kanten. Rakker-Elias gik og stangede ål; men bydrengene vilde komme efter ham og tage ålene og hans meldmadstejne...
En stodder, som havde tigget sig en hel pose fuld, kom om aftenen ved solnedgang til en vanding ved vejen, og her rystede han alt sit forråd ud i græsset og ledte det bare brød fra. Så gik han hen til kanten af vandet og strittede det ud med de ord: Plump, lille stykke brød! og: Plump, store stykke brød! En mand, der kom gående på vejen, hørte det,...
Der var en musikanter, der gik omkring og vilde prove andre musikantere, for den slags folk har god lyst nok til at spille hverandre ned. Så kommer han til en by, hvor der gik rygter af at være så villele en musikanter, og han får godt nok huset opspurgt. Da han kommer nu ind, beder han goddag. Hor, siger han, du er jo musikanter. Ja. A er...
