Rim i Advent varsler en god boghvede-grøde. Chr. Møller, Ringive.
Har vi megen tåge i marts, far vi rimfrost i april. Chr. Moller, Hiugive.
Hvor vinden er dagen før og dagen efter jævndogu, der vil den mest komme til at stå den ovrige del af sommer og efterår. Chr. Møller, Ringive.
Blæser det hårdt Peder fængsels dag, får vi et ustadigt høstvejr. Chr. Medier, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00783
Når en kommer til Pers dag, sa må en rive boet af laden, d. v. s. det sidste hø, for så kunde man tænke på at få køerne ud. Sådan var det forhen, men det vilde blive for tidlig HU. Chr. Møller, Ringive.
Kjørmis tø er lige så godt som 100 læs hø. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00611
Vi skal ha' så meget sollys på Povls dag, te Povl kan se at sadle sin hest. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00578
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
Når torden går ned i æ norden, kommer den igjen o æ tredje dag. Det slår ikke fejl. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00441
Lige så mange floder vi har om vinteren, lige sa mange skal vi også have om sommeren. Flode o: når engene oversvømnies. Chr. Møller, Ringive.
Når der er meget spindelvæv, er det tegn til langvarig tørre. Chr. Møller, Bingive.
da.etk.JAT_01_0_00351
Når der er liaghele af nordost, så er det sildevejr, siges ude ved havet. 331 og ;t32. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00332
Hvert lag vand i 93 tørvestak (d. v. s. nål det rogner i den tid, vi fcjører torv hjem) det giver et lag byg i e lade. Chv. MolU-r, Ringire.
da.etk.JAT_01_0_00287
Når æ froer synger æ klyne hjem, og æ kukmand kukker æ bo hjem,, så skal det ikke blive for tort nogen af delene. Chr. Møller, Ringive.
Den gang rygtet kom ud, at slaverne var brudt ud fra Rendsborg og skjændte og brændte rundt omkring, blev a sendt til Ramskov smed for at hente vor avlskarl, der var til smedje, at han kunde gå imod dem, for han var en god skytte. Da a nu rendte hen ad vejen, lå der to rødbrogede hugorme i vejsporet, og a var i sådan fart, te a sprang lige oven over dem....
Mikkel Kristian i Udred havde en lille pige, som pludselig blev stum. De søgte nu læge for hende et helt år og over; men det hjalp ikke noget, og doktoren i Havhus han sagde til manden, at de skulde ikke koste mere på det, for det var spildt, mælet var væk og kom aldrig mere igjen. Så tænkte de jo på andre råd. Flere rådede dem til at tage ud til Søren...
Juleaften skal en gjøre alle kreaturernes båse og krybber rene og feje dem. Den skik bruges mange steder endnu. Chr. Møller, Ringive.
