Strudder er firkantede småkager, takkede i kanten og lavede med et sporejærn. Så var der til stads lavet nogle streger hen ad dem. Der var rugstrudder, lavede af rugmel. Jacob Lykkesgård, Tørring.
Nede ved Korshuset mellem Astrup og Terndrup er der i Kanten af Skoven et Dige, og ved det går til visse Tider og på et vist Klokkeslet én og råber: »Atten AH innd i Siem Skov«. Det bliver råbt højt flere Gange. Man mener, Skjellet er sat galt. Else Marie Sørensen, Møltrup, Gårdmandskone. Siem S., Helium H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
En Nat stod Pastor Schlegel i Karleby op og kaldte på sin Kusk: »Du skal spænde for, og det skal være snart, og så skal du kjøre godt til.« De kjørte så, til de kom i Nærheden af Glostrup, det er en Gård, der ligger nord for Præstegården, der stod Præsten af, og så lagde han en Bog i Agestolen og sagde: »Her kommer måske én og vil have Bogen, men du må...
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
Der var også et Sted, de havde en Skifting. Den kunde rende på Kanten af en Fjæl, og den lignede hverken Fader eller Moder. Så en Nat døde den så hastig, den hverken var syg eller noget, og da lignede den sin Fader så grangivelig, da den var død, det var, som en kunde se Faderen selv. Folkene fik da ud af det, at Barnet var død, som Bjærgfolkene havde...
Mølleren i Alsted mølle, Nykirke, spilte kjæreste med én af pigerne, der tjente i møllen. Hun fik et barn, og da han ikke vilde have hende, skilte hun barnet af med livet og sig selv bag efter. Så gik hun igjen, og manden kunde ingen fred have i møllen. Han blev siden gift med en anden, og hun er nu død for nogle få år siden. Så fik han en præst til at...
Neden for Gjertrup skov ved kanten af stranden er en kilde, hvis vand er rødt som blod, og der er en kone bleven manet. Hun var fra Boslunde og var meget gram til at hekse. Da hun så døde, kunde ingen være i gården for hende, og selv den dag, da hun blev begravet, var hun så dristig at stå hjemme i porten og tage imod begravelsesfolkene, efter at de...
Vesten for Torp ved siden af Remmerne sidder en stor kobberkjedel fuld af guld. Mange har stødt mod kanten af den, men så snart man ser efter den, synker den, og folk véd nok, at det ikke nytter at grave efter den, for den kan ikke tàes, før Karby kirke brænder tredje gang. Men så kan den fåes, for da er byerne så fattige, at de ikke kan bygge den op...
En gammel mand, der boede i det sted, som ligger lige under Dyret, grov efter skatte i bakken, for han havde hørt, at der skulde ligge en skat der. Han kom også til en jærnbeslagen kiste, og der stod specierne på kant i den, og den var stoppet helt fuld. Så gav det et dybt suk, og han blev bange og gav et skrig, og så sank skatten igjen. hans mand,...
Sulsted kirke ligger i den alleryderste kant af sognet og ikke ret langt fra Hammer kirke. Den skulde have været bygget ved byen Håstrup, omtrent midt i sognet, men troldene rev bygningen ned om natten. Så blev der spændt et par stude for . . . Sådan fortæller sagnet; men andre meddeler følgende: Præsten boede i Hammer og var præst for de fire sogn:...
I Ars kirke hænger en tavle med præsterækken. Omkring i kanterne af den står: At ei f glemmebog cskal være slet opskrevet de præster, som i Ars og Havbro haver levet fra reformatzen af, at tegnes for hver mand her deres navne op, at hver dem læse kan.
Torum kirke og Kloster kirke blev byggede på én tid. De bygmestre blev uklar, og ham ved Kloster kirke han vilde ride Torum kirke ned. Så en dag lagde han en sten i hans slynge og vilde slå tårnet ned med, og den faldt på kanten af Hinnerup j. Der har den ligget indtil for få år siden. Den sten var så svær, at fire karle havde ondt ved at læsse den på en...
En kjæmpe stod ved Lyne kirke og kastede en sten efter Kvong kirke. Den faldt ved præstegården, lidt nordligere, og er nu indsat i et dige ved indkjørselen til gården. Stenen er to alen høj og omtrent af samme bredde, og i den øverste kant er fem mærker af hans fingre. p. k. m.
Væsseler har de sagt var giftige. De kunde væsselblæse kreaturerne. De blæste ind i halsen på dem, og så blev de helt øde, og de gamle var da så rædde for, at deres kreaturer skulde blive væsselblæste. Væsselerne gik mest ned i kanten af torvegrave og havde huller der. Men nu er det forbi, for alt vildt går fald på nu om dage. Haslum.
Min fader var langt ude fra Horsens-kanten. Han tjente på Bygholm, og der var en lindorm. Så gik den op og vilde tage deres lam og kalve på marken, og så gjorde de et skafut til folk at se i, hvordan det gik, for så lod de en tyr gå imod den, og den gjorde kål på den lindorm. Da de skulde til at se efter i bjærget, havde den syv unger. Ane Marie...
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Der skal være en skat i Troldhøj, som ligger i Skivholme skov. To mænd fra Fajstrup - den ene hed Kvak-Mads - vilde grave efter den. Så kom de til en kjedel, og nu siger Kvak-Mads: "Se så, nu skal den F. ta' mæ hålld." I det samme kom der en stor kok op af højen og slog manden på låret, så det blev brækket, og han blev lam alle hans dage, men kjedelen...
I Alsbjcerg bakker er der en top, der hedder Stinnekold. Der var to mænd, der havde hørt, at der skulde stå en ork, og den vilde de kaste efter. Så kom de også til den, og den gang de tik den til den øverste kant af jorden, sagde den ene: "Nu skal du sku bie!" Men så beholdt han kun håndfanget af ørken. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
Pastor Tyrk i Ørløs, Væsløs og Arup var meget usædelig. Han lod en galease bygge i Norge. Da en gammel mand spurgte ham, hvad han vilde have den til, svarede han, at den vilde han have at sejle fragt med fra Danmark til Norge. Manden tykte ikke, kan kunde få fragt til sådant et skib, og spurgte ham, hvad den fragt skulde bestå af. Han svarede: Af ene...
En skipper sejlede til Horsens. Sa kom der én for nær til kanten af skibet og faldt uden bords. Der blev varskoet for fra: Bak! der faldt én i vandet*, men skipperen svarede: Det kan jeg ikke bakke fort- Jainmon, det var din søn Anders. Ja, så var det en anden sag, så skulde han have bakket. G. Bæ, Endclave.
