I det bekjendte frøkenkammer på Trøjborg lader sig stundum se en hvidklædt skikkelse oppe i vindueskarmen. En kone fra Brede fortæller: En morgen meget tidlig gik jeg fra Visby til slottet for at vaske, som jeg ofte gjorde. Klokken kunde vel være to, og der var mange stjærner oppe. Da jeg kom hen imod Tevandskilden, så jeg et hvidklædt kvindfolk stå der...
Ingeborg Rask Ira Brede har fortalt mig, at ved præstegårdens østre havelåge her i Vedsted lod sig i hendes ungdom imellem se en jomfru, sort og hvid påklædt og i meget gammeldags dragt. Hun havde tænder, der var så blændende hvide, at de skinnede. Hvad hun gik efter, vidste ingen, og heller ingen var modig nok til at spørge derom. a. l.
En smeds enke i Tinglev, som havde fire små børn, giftede sig med en person, som var en sand tyran mod de stakkels små. Denne mand kommer en morgenstund til præsten og ser helt forstyrret ud. "Hvad fattes dig, Kristen? du ser så elendig ud." - "Ak Herregud, kan fatter hjælpe mig, så gjør det. I nat, da jeg ligger vågen, ser jeg børnenes fader stå henne...
I Fjand by er der et hus, hvor man næsten al tid ser lys brænde, endskjøndt der aldrig er lys i det værelse. Datteren der, som var sypige, var i nabolaget at sy. Det blev sildig sengetid, og da hun vilde gå hjem, var hendes forældre endnu oppe, syntes hun. Men da hun kom nær til huset, så hun vel, at lyset var i det kammer, og hun går da hen til vinduet...
En kone har fortalt mig, at i hendes forældres gård i Alslev, Højest sogn, så de jævnlig en skikkelse omme i en krog bag ovnen. Den var meget skyggeagtig, så at de ikke kunde se, hvad den havde på, eller hvad tegn den gjorde. Endelig lod manden ovnen nedrive for at bygge en ny, og da de rodede op i gruset, fandt de en sort jydepotte, fuld af gamle...
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
En mand fra Nørby ved navn Hans Jeefsen kom meget sildig over den grønne plads, som ligger midt i Visby. Da han kom ved præstegårdens dige, så han nogen der komme haltende bag efter. Han siger: "God aften! vil I til Nørby, kan vi følges ad." Ikke så snart havde han sagt det, før skikkelsen med et hop sprang op på hans ryg og omslyngede ham med et par...
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
I Tønder kirke hænger, omtrent lige over for hinanden, to store malerier, begge LT.tsier, fader og son. Om dem har man fortalt mig, at faderen gik så skrækkelig igjen, at h.ms egen søn, som var en erfaren mand, til sidst måtte til at mane ham. d.i ingen anden kunde fa bugt med ham. a. l.
da.etk.DS_05_0_00673
På sletten ved Immervad kro, hvor det bekjendte slag stod, vil man endnu stundum høre hestevrinsken, hærråb og tummel og endog i månelyse nætter se ryttere i fuld galop sætte ind på hverandre, især på hvide heste. a. l.
Da herredsfogden (Himmark?) i Harris døde, var der nogen snak om, at han gik igjen, og man fortæller, at han på begravelsesdagen var før hjemme i sin gård end ligfølget. Samme dags aften blev der banket hårdt på præstegårdens dør i Brede, og pigen lukkede op, men der var ingen. Det bankede anden gang og endnu stærkere, og der var endnu ingen. Da sagde...
I Drengsted, Døstrup sogn, har man det sagn, at hvert århundrede indfinder der sig i et vist hus en mand, som ved tegn gjør manden begribelig, at han skal følge med ham. Tør denne ikke, så går han sukkende bort. For 100 år tilbage havde manden det mod at følge med gjenfærdet. De gik et langt stykke osten for byen, men til sidst blev manden bange og vilde...
En karl fra Visby fortalte, at da han i tiere år tjente hos en brændevinsbrænder i Flensborg, horte han hver nat klokken 12 en vogn komme rumlende ind i gården, og porten blev slået op og i. I førstningen blev han bange, da han ofte var alene oppe. men manden sagde, at det skulde han ikke bryde sig om, ti denne vogn havde både han og hans formand og...
Et par ægtefolk fra Lille-Velbølle, Vedsted, gik en gang en sommeraften hjem fra Øsler-Løgum ad en vej, som var dem såre bekjendt. Da de kom i nærheden, af Emmervad, så de sig med ét omringet af træer og buskværk, af hvilket der ikke findes så meget som en gren, kun lyng og sten findes der. De så en bred gang med buskværk på begge sider, som en smuk...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
Min morsøster fortalte, at da hun var i Flensborg, havde en studeret mand fortalt hende, at han en nat i måneskin stod og så ud ad sit vindue, som vendte ud mod kirkegården. I det samme så han en hvidklædt skikkelse stige op af en grav lige tæt ved. Han tog mod til sig og adspurgte skikkelsen, hvad der endnu i graven foruroligede den. Den svarede: "Jeger...
En mand, der gik fra Gjerup til Møgeltønder, så noget' som et nøgle trille på vejen i hjulsporet, og det vokste, jo længere det trillede. Da han kom til Stokbro, vilde han gå ind i kroen lidt for at blive det kvit, men da han atter kom ud, var det der endnu. Til sidst gav det et forskrækkeligt hyl af sig. a. l.
Når man hvei torsdag afklipper sine negle, får man aldrig tandpine. A. L.
Regnvand, som står på en ligsten, kan borttage vorter, når de vaskes dermed. A. L.
Har nogen ligtorne eller sligt, da skal, hvis det er et kvindfolk, dette gå barfodet ind til liget af et mandfolk (og omvendt) og tage den dødes hånd og stryge tre gange hen over skaden og sige: »Du er død, og nu er min ligtorn også død.« A. L.
