Karlen kommer ind og siger til manden : Bojeren har vårret her, vi skal til hove. Hvad for en vogn skal a tage? A, du kan tage janvognen. Det eneste jærn, der var pa den vogn, det var overslaget over hammelen, og så kaldte han den endda jærnvognen. c. A. Brøgger. Ravnkilde.
Når en hest er slem til at løbe løbsk, og de ikke kan holde den, skal de smede en mile af jærn, der er gravet op på kirkegården, og lægge den i munden på den. Lars Nielsen.
Spytter man på gloende jærn, kan man få vabler på tangen. Erslev. H. Th. Nybo.
Når nogen har skåret sig med le, da tager man træet fra jærnet og støder ned i jorden, således ateggen vender ned ad. Nik. Chr.
Daniel boede i en høj østen for Ugilt kirke på søndre side af vejen til Linderum. Han var så stærk og så slem til at slå folk ihjel. Han skal have spist to barnehjærter og vilde havespist det tredje, han havde det i hånden, da han blev taget. Havde han fået det, kunde ingen have taget ham, så kunde han have stødt både jærn og alting itu. Han blev...
Jager man efter lygtemanden, kommer han hen til én. Man må da passe at tage en kniv eller andet jærn op af lommen, for ellers springer den op på én. Nik. Chr.
Her kjørte de i regelen kun til kjøbstaden om efteråret, De tog en tønde rug med, og så kjøbte de salt og jærn for næste år. Smør og æg og torv solgte de på papirfabrikken i Randbol, for der kunde de sælge alting. Denne fabrik brændte og omdannedes siden til klædefabrik. Kr. Mikkelsen, Elkjær.
Kirsten Mortensen, der boede her ovre i æ Kjær, hun så' så mange Lys om Aftenen, Lys og Lys og Lys hele Vejen hen ad Kjæret. Hun kunde ikke vide, hvad det var for Lys, sagde hun. Det var jo Lys for Jærnbanen, hun så', og hun fortalte mig det, længe før Jærnbanen fra Tørring til Horsens blev anlagt. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
En svanger må ikke sidde på kiste, skrin, kuffert eller sligt, som er beslået med jærn, da bliver barnet hudlast på rumpen og skal for at helbredes sove i kisten. A. H. S.
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
Jens So i Voldum var også forfærdelig stærk. Han lod sig gjore en hjulbør af ene jærn, og den kjørte han i skoven med. En gang var nogle folk kjørte i skoven for at hente en kjævle, og de kjørte træt, endda de havde fire bæster for, men så kom Jens Sø til dem, og han tog vognen ganske alene. Greven kaldte ham op til sig, da han hørte fortælle om den...
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Der skal gå en underjordisk Løngang fra det gamle Antvorskov Kloster og til Sorø. Midt imellem de to Steder findes en Jærnport, og ved denne Port sidder Holger Danske. Fra Oringe og over til Gåsetårnet skal der også gå en Løngang. Slagelse St. Peders Lds., Slagelse H.; Vordingborg Lds., Bårse H. J. Jensen, Refshale.
En mand tilligemed sin søn tilranede sig gården Kusbøl i Ballum. Da sønnen nu en aften gik ud i stalden, så han sin moder sidde på en af bæsningerne, og hun sagde til ham, at de handlede rigtigst i at give gården tilbage til den rette ejermand, men sønnen svarede, at han før vilde lade sig gjøre en jærnklædning og sætte sig i Helvede ved siden af hende....
Det vand, hvori smeden hærder jærnet, er nyttigt til mange ting. Således må han, hvis han vil beholde sit syn til enden, bade øjnene jævnlig deri, og efterkommer derved det gamle ord: Håd æ smej et hans lud, så gik snæe hans øwn ud. Th. J.
Svenskerne havde belagt Jelling og udplyndret byen. Det var fattige folk, og der var kun lidt at tage af fødevarer og penge, men så gik præsten med dem omkring og viste dem, hvor der var lidt tilbage, og hvor de kunde få noget mere. Han var jo kjendt og kunde bedst vise dem til, hvor der var noget. Så var folkene jo meget fortrydelige på præsten for det,...
På Skjørbækshede mark brændte der også lys. En karl fra Stendrup, der gik fra Skjørbækshede til sit hjem en aften, så lyset, gik efter det og kom til det. Han vidste nu nok, al der skulde stikkes jærn ned på stedet, mén han havde hverken kniv eller fyrtøj hos sig, dog han fandt på råd. Han slog den ene af sine træsko mod den anden, indtil de ganske...
På kongl. Majestæts grund sønden for Lemmensrød findes grundvold af et passelig firkantet muret hus på en høj, kaldes Kongsbakke, og på forn. grundvold er opvokset store og høje bøge. På denne høje murede tårn siges Ulf fan Jærn at have haft sin herrebolig. lemmensrød, væbmændshøjes h. PraesteinJberetning t. O. W.
En dag kjørte to mænd forbi en banke ved Hæstrup malle og hørte, at der blev smedet der inde. De gik da hen og spurgte, om der var nogen til stede. Der kom da en dværg ud, og de bad ham om at smede et langjærn til dem, der kunde være færdigt, når de kom tilbage igjen. Da de atter kom til banken, lå jærnet der også, men det var så gloende, at de ikke...
Basmine Rasmussen er født den 4. oktober 1838 i Skårup, Fruering sogn. Hendes fader var møllebygger og jærnstober og smed og lavede gravkorser og sligt, Der var en maler Kastrup fra Skanderborg, der kom for at male og forgylde disse jærnkors, og han var der tit om natten, og så var der en smed Hans, der skulde hjælpe til, og de sad så og fortalte...
