Ane Skov, scm bor i Holev skov, Marslev sogn, fortalte mig en gang følgende tildragelse, som hun påstod var virkelig passeret: I førstningen, da vi kom hertil, gik der hver dag en hare, den havde så forskrækkelig store øjne, så vi blev bange for den; men den gjorde os ellers ingen ting. Nu er den Gud ske lov forsvunden. Men her indenfor i Niels Pedersens...
Hos Mads Sørensens forældre i Mosebol, Strellev, havde de et par gamle aftægtsfolk. Lav de var døde, så folk tit lys på de gamle deres vinduer. Det kunde sees af byfolkene, men når de gik derind, var der ingen ting. Der var julebojel en aften, og da var moder og nogle småpiger ude om aftenen. De kunde da se lyset brænde så tydelig indenfor vinduerne, men...
I dag kan vi vente sladder til huse, siges, når der falder ild ud af kakkelovnen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_03_0_01245
Den side, katten rækker poten imod, når den vasker sig, derfra kommer fremmede den dag, eller også bliver det godt vejr. Karl Timmermann.
Det betyder ulykke, når man første gang om året ser en stående stork. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_03_0_01087
Til enhver tid betyder det ulykke, når man hører en krage skrige uden før vinduerne. Karl Timmermann.
Man skal altid, når man begynder at skjære af et brod, begynde ved den spidse ende. Her om hedder det ellers: Skjærer man bul på det højest', skal man dø, når man vil nøjest (o: nødigst). K. Timmerm.
Man lægger mærke til, fra hvilken kant man om foråret forste gang horer gjogen. Herom hedder det: Øst-gjogen trostgjogen, syd-gjogen dodgjogen, vest-gjogen bedst-gjogen, nord-gjøgen sorggjogen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01436
Man skal malke koen sidste gang en sondag, hvis man ønsker, at den skal få kalv ved dag. Man skal tillige malke den sidste mælk på jorden, for at koen kan blive rigtig sen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01049
Det skal al' tid nok regne den søndag, vi bar evangeliet: Jesus græder over Jerusalem. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_00557
Kyndelmisse aften må ingen spinde. Der var en gang en kone, som alligevel spandt den aften, men så ud på aftenen kom der en kone og stak en blodig hånd ind ad vinduet og sagde: Her skal du se, hvad jeg vandt, fordi jeg kyndelmisse aften spandt. Karl Timmermann.
da.etk.JAH_04_0_00419
Når de skulde ud at pløje om foråret, blev der lagt en ogse, som hestene skulde gå over, for at der kunde blive held og lykke af driften. Karl Timmermann.
da.etk.JAH_01_0_00146
Når en ko har fået kalv, så holdes der en træsko under hagdelen på den og strøes salt hen ad ryggen, og dette gnides ind i huden. Når den første gang skal ud efter kalv, skal der slåes en kniv i bjælken, og den skal den gå ud under. K. Timmermann.
St. Hans aften gik man stiltiende og uden at hilse på nogen hen at samle st. Hans urter, satte dem så op ved bjælken og fik så at vide, hvem der skulde blive ægtefolk ad åre. Man havde længe forud set efter, hvor de groede, for at man den bestemte aften kunde tage dem. Karl Timmermann.
Når man i hostens tid havde et helt brød med sig i marken, og man troede, der var nogen iblandt arbejderne, der kunde hekse, så skar man altid det første stykke af brødet og smed det langt ud i marken, for så havde heksene ingen magt over folkene der. Karl Timmerman.
Indtil for 50 år siden har man i Hjorslev, Otterup sogn, brugt at slå kors for hestene, når man havde fodret dem af. Karl Timmerman.
da.etk.DS_07_0_00868
Maren Dragons i Marslcv hun kunde hekse. Blot ved at hun pegte på en gås, faldt den om og dode på stedet. Hun havde en datter, som gik i skole, og denne havde lært en del hekseri ved sin moder. En dag degnen var gået ud, fik de andre skolebørn hende til at vise dem noget af det, og så fik hun hendes ene træsko til at dandse om på gulvet. Den dandsede...
Der var en kone her på Fyen, som gav sine folk så mange sild til foden. Da det nu lakkede mod den tid, da sildene var ved at slippe op, så skulde der jo spares, så at folkene, som før havde fået hver en hel sild, fik kun en halv hver. Tjenestekarlen, som holdt meget af sild, var ikke vel nøjet med det. Hans madmoder, som mærkede det, går hen til ham en...
Der var en kone ker på Fyen. som man mente var en heks, men man var dog ikke rigtig overbevist om det. Nu havde denne her kone en tjenestekarl, som var af samme mening som de andre, og han besluttede sig da til en st. Hans aften at lure hende af, for han vidste jo nok, at den aften skulde alle hekserejse til Bloksbjærg, så dersom han vilde vide rigtig...
