Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
Ja, de véd a Santemænd it. Min fader bandto aldrig men han sagde: Det er, bandto a, ikke sandt. Niels Kristensen Tørriug.
da.etk.JAT_06_0_00765
Når kvindfolkene toer, trækker karlfolkene op i deres bukser og siger: Nej se, hvor a strammer mine bukser op i dag, for at I skal få godt vejr til at få jeres klæder tørre i. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAT_03_0_00299
a. Krogskjæren. b. Flyttere. e. Hjulakslen eller bolsteret. Niels Kristensen, Tørring v. Randers.
da.etk.JAT_01_0_01708
Der kom aldrig en plov til smedie sådan som nu. De kom blot med plovjærnene og fik dem hvæssede. Hestene blev blot forskoede. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_05_0_00006
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
A var en gang til et barsel ude i Vorup, og vi fik boghvedegrod og skalle til onden. De skaller fiskedes ved Strømmen og det var meget deres fode i Yorup. Karlene var så kjede af dem, og en karl betingede sig gjærne, når han blev fæstet, at han ikke vilde have skaller uden 2 eller 3 gange om ugen. Man havde også et rim, der sagde: Yar skaller ikke fede,...
Mændene her gjør vejr i marts, og konerne i februar. I går var det Rasmus Nielsens dag, han har den østerste gård for sønden i byen, og i dag er det Jens Kristians. Sådan bliver det så ved vesten ud. Så går det over gaden over til den nordre side og følger gaden oster ned til den anden ende. Der er 15 gårde i byen, og hver gårdmand har sin dag. Det går...
Når en ko blev øde for en mand, blev der holdt dobbergilde. De spilte gjærne om to skillings og fire skillings bajer (o: kager). De gav fire skilling for hvert slag at slå og slog tre slag. På den måde kom der en del penge ind, og manden fik hele overskuddet og blev hjulpen til at kjøbe sig en ny ko. Niels Kristensen, Tørring.
Flere mænd hjalp hinanden med at bygge en ovn. Når leret var tråden og bleven båret ind, blev det klasket op med en spade. Der kom lidt halm imellem for at binde det. Så gik de og trådte på det med fødderne. Dem, der havde været med til at træde ovnen op, skulde med til ovngilde. De fik brændevin, og hvis de havde én i byen, der kunde spille, blev han...
Gadelamsgildet var gjærne søndag efter Voldborg aften. Vi havde også hoslætsgilde. Ved stoftønde fik vi en tønde øl, som mændene gav. Niels Kristensen, Tørring.
Drengene, der paste øgene, holdt oggilde sidst i maj, når køerne kom ud. Hver dreng gav en halv snes æg og en klat (en mark) smør og en kop gryn, og så holdtes gildet hos oldermanden. Hver dreng var der med sit gadelam, og de fik grød og røræg. De sager fik de jo hos konerne, hvor de var fra. Drengene paste jo øgene i den tid, der såedes byg. Man sæede...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
De store drenge byttede gadelam ud Voldborg aften. De stod i en port eller i et træ og hvællede: Hæjj, gammel kjælling, se blus, det er for [Peder] og for [Sidsel] . . . og det skal holdes, og det skal knoldes, og det skal aldrig forglemmes. Niels Kristensen. Tørring.
I julen gjorde karlene legestue, og nytårsdags aften eller anden nytårsdag fik vi nytårsgaver. Der var en alderet karl, som delte dem ud, og han stod for det al den tid a var i Gimming. Alle karlene sad hen ad en lang bænk. Så havde den gamle karl et lommeklæde, og det tog der cn pige i. hun havde også et klæde, og det tog der en anden pige i, og sådan...
At tage tiende gik sådan til: Når de negede, tog de hvert 30te neg og smed til renen. Men når de ikke negede, så spurgte tiendetageren : "Hvor meget er der i den vang?" Når der så blev svaret: "30 traver!" tog han 60 neg fra den ene ende; men Først sagde dog yderen: "Den rad der tager jeg fri til sædekorn." Så kunde tiendetageren ellers tage, fra hvad...
De sagde, at der var en mile vogn på Søgård på Holmsland. Det var en vogn med uhrværk, og når den var kjørt en vis strækning, gav den et smæk. Sådan kunde man den gang måle afstanden. Det var hjulenes omdrejninger, der bestemte det. Havrvig,
I Bædding, Ejstrup, Kjær og Knude var der 40 gårde, hver på fire tønder hartkorn, og to og to gårde var sammen om hovarbejdet, det kaldtes en ægt, man sagde, at de var to i ægt. Hver otte tønder havde så sin ager at pløje og så og at kjøre årets afgrøde hjem af. Der var i host fire folk fra en ægt, og de to kom ind i laden, da der kun var én befordring...
Om morgenen skulde vi op før dag og ud efter ogene, og så gik vi og rystede med havre ad dem. For de kom ikke ind, før til jul. Men sa kunde de også komme med en ryg sa bred, for der var græs nok til dem. Når det var åbent vejr, og de kunde ga omkring ved skoven, kunde de sagt bjærge dem. Nu er det ikke sådan, nu lever de af havre ug er ikke nær sá godt...
