Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
For 2 år siden strandede her et skib fra russisk Finland. A stod en dag inde i vort bagekammer, der vender ud til vester, og var ved at trille nogle kovringer, og pladen til at sætte dem på stod ved siden af mig. Da a nu vilde vende mig om til pladen, kunde a se, der stod en mandsperson bag ved mig, meget bovn og før over brystet og med et meget stort...
Hos en gårdmand i Bostrup ved Norre-Snede var der en dag fremmede, og da de var alvorlige folk, havde de taget salmebøger og sad nu og talte om gudelige ting, mens tjenestepigen gik ude i kjøkkenet og passede sin gjerning. Pludselig hører hun en vogn kjøre ind i gården, så én og nok én cg så fremdeles. Det undrede hende, at ikke hendes husbond og...
Der var en gang en mand i Hads herred, til ham kom en dag en bjærgmand og bad ham om at følge med sig hjem. Det vilde manden godt. Da de kom til højen, lukkede bjærgmanden op, og de kom ind i en lang gang, der nåede ind til hans bolig. "Her boer jeg," sagde han, men snart vil der komme tolv mand ind og slå mig ihjel, så hvis du vil hjælpe mig, vil jeg...
På heden imellem Tåstrup og Skals ligger en stor høj, som kaldes Vat-hus. I forrige tider har der boet en bjærgmand, som de kaldte Vathusmanden. Så kom der en overmodig og rig karl fra Skals ridende og vilde til Tåstrup at bejle, men da han nu kommer forbi Vat-hus, råber han: "Vathusmand, giv mig din datter!" Straks kom han også ud med hende, og ihvor...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
Jens Kusk i Smidstrup i Gadbjærg sogn går der mangfoldige fortællirjger om. Der har nok været tre med dette navn, og der siges, at den første skal have sagt, at hans sonnesøn skulde blive den klogeste, og det er nok cm ham, at de fleste fortællinger går, skjøndt når der fortælles om Jens Kusk, er det ikke klart, hvem af dem det er. Der siges, at han...
Knud Gyldenstjerne søgte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og søgte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken bygget i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte han, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
