Der var en Herremand på Stubbergård, han hed Knud Gyldenstjerne, som brækkede Trandum Kirke ned, for det der var så kort imellem dem. Han vilde føre Klokken til Stubbergård og bruge den til Madklokke, men det gik ikke heldig, for Broen slap itu, og Klokken faldt i Vandet. De har prøvet at trække den op på Isen, der var en Smed med til det, men Isen...
I Harring Kirkes Gulv findes to Ligsten. På den ene står: Her vnder hviler hederlig oc vellerde mand her Søfren Hansen barnfød vdi Rosholmb prestegård år 1610 oc døde i sit alders 53 år vdi Staxstrup prestegård den 15 November 1663. Gvd gifve hannem en ærefvld oc gledelig opstandelse på den yderste dommedag. Hand hafver bårid Christi åeg ehr iche død...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Der var sådan en slem beks i Strandby g år de en gang. Hun gjente tre stude ud af et musebul ved en nabomand, og ingen af hans børn kunde leve. Den sidste kom ud på Kjærsgård og blev der en tid, ellers havde han gået til også. En dag, da konen i Kjærsgård kom ind i stuen, sad der en grumme stor tusse under vuggen. Men hun tog den i ildklemmen og kylte...
Min moder fortalte om, at der var en skytte på Høgholt, som hed Knud Skytte, og da han en gang gik til alters og fik vin og brød, holdt han det i hans mund og gik ud og puttede det i bøssen, og så skød han det ind imod alteret. De siger, at det kan sees på muren endnu, det tårer ud af den af vinen. Det gik for sig ved Hellevad kirke. Så havde han altså...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
For mange år siden ejedes Brejninggård af en herremand, der bavde så stor kjærlighed til søvæsenet, at han selv havde et skib, han foer med, og tit endog blev borte i hele år. Han var gift med en meget slem kone, der ej alene var sin mand utro, men endog dræbte de børn, hun fik med andre. Det gik sådan en lang tid, men en gang han kom uventet hjem,...
Der var en gang på Birkelse en rigtig stivnakket herremand, som lod sin fisker og to andre rejse ud til Gåselune, ue med et våd for at fiske. Deres fangst tegnede også til at skulle blive god, for da de fik vadet midt i den ene af dammene, havde de alt hvad de kunde trække. Så hivede de til af alle kræfter, men da blev vadet med et så let, som om det var...
En gang for påske vilde a gå ud at fiske og skyde vilddragiei'. Der var et par små drenge med, og de bar lysteret. Den gang vi går så sønder mellem Pors so og Tyrkjær op efter Overgård til i Hvidbjcerg, da hører vi en en sær elendig jammer og ryg. Allerførst hørte vi to kvinder, der skrannigrinnede, og så kom der en karlerost, der råbte lige så hojt, som...
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
De havde en skifting i Bitte-Erkestrup i Lundby sogn. A har aldrig set sådan én før, det var rigtig nok eu grim skabning at se. Den sad højt i vejret i en siddestol, der var slået fast til væggen for enden af bordet, og havde så en stang for brystet. Den sad med en kapperøl på hovedet. En gang a kom der ind, rækkede den tungen så langt ud og gjorde sig...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Det var også skik her, at de unge sang maj i by. Det var majaften, og de sang maj visen, der begynder sådan: Nu bringer vi dig maj i by, Hør det, som vi bede, vi priser dig med sange ny. Vær os alle en nådig Gud med glæde! Når de kunde få en grøn majbøg til majaften, så tog de den og satte den ned, hvor tre veje støder sammen, og hvor der altså...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Langskov Kirke. Lysestagerne på Alteret: 1. a) Gegeben in Langschaw Kircke. Fuon. b) Detlef Brocktorf Obrister. Dette står omkring et Våben med en flyvende Fugl. Samme Fugl på Hjælmen og Fugle ved Siden, c) Anno 1698. d) intet. 2. a) Gegeben in 1 augschaw Kircke. Fuon. b) Fr. Sophia Dorthe Brocktorfin. Gebr. Lewetzouen omkring et Våben med et...
Niere po Kowster, dær vo Ånds Nekolajsen hå bowet, dæær hå i gamle Dawwe væt Nesser, å Ånds Nekolajsen hade dom åsse i sen Ti. Han vå gowe Vænner mæ dom, mæn somme Tier, nå han fæk ed i Sende, så lukte han dom leegåt enj i e Skaw all samen, å nåen seer, dæ vå tre. Så vå han inj Gang blewe Yvænner mæ inj aen Manj, HænningGael, het han, å de Tenawn hade...
