237 datasets found
Danish Keywords: in Place of Narration: Lille-Tåning
I banken, hvorpå Ovsted kirke er bygget, var en lindorm. Den var utilpas over kirken og snoede sig om den og gjorde stiling på at ville have vælt den. Men der manglede en bitte smule i, at den kunde få halen i munden. Så skulde den lægges øde, for folk frygtede, at den til sidst skulde blive så stærk, at den skulde vælte kirken. En, der havde rejst meget...
da.etk.DS_02_E_00070
Svenskerne snakker noget om bækhestene. De er hvide, og når de kan få dem beslået, så kan de beholde dem og få dem til at arbejde for sig, og de æder ikke noget. M. H. og J. B.
da.etk.DS_02_D_00110
En gammel mand fra Såby fortalte: Han boede i Såby, og hans broder, Peder, boede i Ejer, men de var begge to opfedte i Såby. Mens de var drenge, var de en jul gåede fra Såby til Sønder- Vissing i besøg, for der stammede folkene fra, og imens de var der i Vissing et par dage, havde det været tøvejr, og så var der et vandløb ned gjennem Vissing skov, der...
da.etk.DS_02_D_00093
Der var en karl, der rejste så langt omkring, og han var kommen ind i Afrika. Der kom en herre og kjendtes ved ham, som han aldrig havde set. Da sagde herren: «Det var dog mærkeligt, for jeg har boet på din faders gård i mange år og er der bleven behandlet så godt.» Her var han herre om vinteren, og han var så glad ved den her karl, og han blev der den...
da.etk.DS_02_C_00155
Der var lige sådan en dreng, som var kommen med ellefolkene i Havreballe skov. Heroppe i Lovpåren {Lovpurrerne) ved Kyvlingshoj har der også været ellefolk. De brændte miler, men kunde ikke have dem i fred for de kanaljer. Det var nu de Tebstntpper, der brændte der, og min fader var med. Så kom ellekonerne og vilde varme dem. En karl fra Tebstrup tog en...
Gamle Johanne har fortalt, at der var ellefolk i Havreballe skov. En karl, der var ude at lede efter nogle hoveder en middag, var kommen til dem, og de dandsede med ham, og han gik ned til dem hver dag til en bestemt tid, og han viste folk, hvor han gik ned. Det var ved en ellerod. Men når han var hjemme, var han så sær og kunde hverken sandse eller...
Mens a var en knægt, sagde de, der brændte et lys på Stcigehøj på præstegårdens eller på Havrballe mark. Der gravedes en kiste op fuld af penge. Ja, der var ingen, der fik det at vide. Det lys brændte af og til på sine tiden og det så ud som en stage, der brændte i sin helhed. Én, der hed Per Iversen, havde mange gamle penge, og han havde vel fået dem...
da.etk.DS_01_0_01163
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
da.etk.DS_01_0_00964
Lige op for Darris-rende i Peder Randløvs skov ligger Barrishøj, og den høj har navn af, at der dandsede tolv Darrisser om den hver eneste nat. Der var det, FlabRask vilde have været begravet, M. H. og J. B., Lille-Tåning.
da.etk.DS_01_0_00715
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00107
I min Drengetid omtalte min Fader en Kirke på Vorbasse Hede: Knurborg ved Slavgårde. Landinspektør Kidde, Vejle. Vorbasse S., Slavs H. Danske Sagn. in. 7
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
da.etk.DS_07_0_00119
Da Vorherre skabte verden, blev der en lille klat tilbage, deraf lavede han Fynboen. Han blev skrabekagen, og da der ikke var andet end rodt hår tilbage, og det vilde ingen andre have, så måtte Fynboen nojes med det; derfor er der så mange rødhårede i Fy en. H. V. R.
da.etk.DS_02_G_00009
På Abjcerg mark i Yederso ligger en kjæmpehøj, der hedder Ammeshøj, og om den fortæller sagnet, at en mand, der boede tæt ved højen, da han en aftenstund gik der forbi, så en hel mængde smådrenge komme ud af højen og dandse der udenfor. Manden blev stående og så på dem, men så slog de kreds om ham, og han kunde ikke komme ud af kredsen, men de gjorde ham...
En gang da en gammel kone i Broby sad i s in stue, kom der en trold fra højen på hendes mark ind og bad, om hun vilde låne ham noget brød, da de skulde have stort gilde i højen. "Jo," sagde konen, "men hvornår kan jeg få det igjen ?" - "På søndag," svarede trolden. "Ja, men hvor får I det fra?" spurgte konen. "Vi får det fra Næsbyholm, for på løverdag så...
da.etk.DS_01_0_00462
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. “Hvem har jeg den ære at tale med?” siger den anden, idet han standser. “Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg”. — “Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad”. — “Hvad hedder De?” — “Jeg er...
Der var en stor stærk karl her i sognet, der hed Markus, op han faldt af en vogn en da ir ",r knækkede hans hals. Da han så blev begravet, holdt præsten sådan ligtale over ham: “Her ligger store Markus. Han kunde lotten, og han kunde klingen, og han kunde kjøre parablyen in stand”. Sådan blev han ved en tid. Markus havde jo været noget fingernem, og det...
Mange frygte for at rose sig selv eller sit eller og andre, at det som roses, ej skulde forroses, eller roses dyden fra og derfor lagde til: .... Gid jeg må sige det i en god stund. Så sige de om en god hest, en god søn o. a. in.: “det skarn!” De vulgi.
Det var sådan et smukt vejr den dag, den gamle Jacobi kans kone blev begravet. Så sagde han: “De er sågu en plaser mit de liig in de køøn væær”. Da kan blev gammel, sagde han: “Ja, no gæær de sågu påldunder mæt mier. Pold : bakke, polduuder skal være ned ad bakke. Jacobi var skrædder i Varnæs. N. Gammelgård, Varnæs.
Mikkel Storm skal have ladet ophænge en tavle i kirken lige for kirkedøren med den indskrift: År 1662 i M. Storms 3. præstedoms år kosted en tønde rug her i landet 20, ja 24 slette daler — o domino in qvo tempora nos reservanti! Åar 1670—71 blev en tomle rug solgt for 1 daler — Dominus abstulit dominus iterum dedit, sit nomen Dei benedictum in æternum...