lAldershave, Bregninge sogn, havde ungdommen en gang ved en dandseleg fundet på for spøg at uddele nadveren. Men allerbedst som de var i færd dermed, kom der en stor sort mand ind til dem, som de ikke kunde blive af med igjen. Der var ingen anden udvej end at hente præsten, og først da han begyndte at læse, veg den fremmede bort. Jg. Hansen.
På Grindsted prækestol står: Benditsn arby Her. Mads Charbo Clemen Sørensn. P. På alteret: Gud glæd Høyædle Mand, som pryder her dit tempel hånds Dyd her giver Skin, Patroner til Exempel, Din Soel gif Månen Kraft, at dend tiltage måe Lad Lichtenberges lys og Ære viit udslåe Bevar dend dyre Sjæl, din Hofgård, ædle damme! Her ziirer hun dit Huus, gjør...
Ved Nor begs bro ved en vej, der går lige over kjæret fra Handest til Norbeg, har vejfarende hørt én klage sig under broen tre gange i træk, men siden 1848 er der ingen, der har hørt det. Det fortælles, oat i 48 fik en soldat rotting på Norbegs bro. Der lå nemlig Ålborg folk her i byen det meste af et år, og det fører folk hen til en forbindelse med...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
I Pederstrup, Sonder-Hqjrup sogn, boede der e n uand, som hed Povl Jorgen. En aften, da han og hans lille sin havde været ude at fodre hestene til nat, kom der et Ian til dem ude i gården, det gik lige tæt forbi sonnen, men skibbede sig ind på Povl Jorgen. Da han så kom ind i stien, satte han sig ned og sagde ikke et ord. Hans kone spirgte ham, om han...
En tækkemand, Peder Rasmussen, blev anset for at være en varulv, ti den, der tjente tækkemand (var håndlanger) for ham, så en gang op på taget, og da lå der kun det tomme klæder, men manden var borte. Et par timer efter var tækkemanden i klæderne igjen og fortsatte sit arbejde, men ingen fik at se, hvorfra han kom, eller hvorledes han kom i dem. A. N.
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
Fra vejen mellem Dømmestrup, Nørre-Lyndelse sogn, og Søbygård går en sidevej ned efter nogle udflyttere. Tæt ved den vinkel, disse veje danner, er der indenfor i marken et vandhul, kaldet Damsåle, Herved sad en aften en del unge folk og havde nogen morskab for, men pludselig hørte de omtrent neden uuder dem en ringlen som af en del solvtøj. De blev...
For mange år siden vilde en herremand opfore en mølle på en høj, som lå lige ved hans gård, og han havde akkorderet med en tømmermand om at bygge mollen, men natten efter akkorden kom tre småpuslinger til tommermanden for at få ham til at forhindre, at møllen blev bygget. Han gik da om morgenen til herremanden og vilde gjore, hvad han formåede, men da...
da.etk.DS_01_0_00562
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
