Der var en stor stærk karl her i sognet, der hed Markus, op han faldt af en vogn en da ir ",r knækkede hans hals. Da han så blev begravet, holdt præsten sådan ligtale over ham: Her ligger store Markus. Han kunde lotten, og han kunde klingen, og han kunde kjøre parablyen in stand. Sådan blev han ved en tid. Markus havde jo været noget fingernem, og det...
Mange frygte for at rose sig selv eller sit eller og andre, at det som roses, ej skulde forroses, eller roses dyden fra og derfor lagde til: .... Gid jeg må sige det i en god stund. Så sige de om en god hest, en god søn o. a. in.: det skarn! De vulgi.
Det var sådan et smukt vejr den dag, den gamle Jacobi kans kone blev begravet. Så sagde han: De er sågu en plaser mit de liig in de køøn væær. Da kan blev gammel, sagde han: Ja, no gæær de sågu påldunder mæt mier. Pold : bakke, polduuder skal være ned ad bakke. Jacobi var skrædder i Varnæs. N. Gammelgård, Varnæs.
Mikkel Storm skal have ladet ophænge en tavle i kirken lige for kirkedøren med den indskrift: År 1662 i M. Storms 3. præstedoms år kosted en tønde rug her i landet 20, ja 24 slette daler o domino in qvo tempora nos reservanti! Åar 167071 blev en tomle rug solgt for 1 daler Dominus abstulit dominus iterum dedit, sit nomen Dei benedictum in æternum...
Pa de to sidste dage i december og i januar skal det træ, som ikke skal fordærves, enten i vandet eller over jorden, og det af sådanne personer afhugges, som ikke den nat tilforn haver haft med noget kvindfolk at bestille. Det samme kan man og gjøre di1 to sidste fredage in martio. 179 og 180, Borge P.
De her gårde i Hulmose har aldrig gjort hove. I Dyrvig har der i gammel tid været en forfærdelig rig mand, der havde faret til søs, og han ejede det meste af Dyrvig og en hel del mere jordegods også i Ogslund. Noget af Hoven har gjort hove til Juli in g sk olm, og noget til Lundenæs. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
I Østerlars Kirke ligger en gi. Ligsten. På den står: Anno dui Mccclxx in uignua sci Marci evangelist, o' dus hericus gres e R s or p. e. o. Da den stedlige Tradition vil vide, at Stenen står i Forbindelse med en Mand, der har boet på den nærliggende Lensgård, kan man tænke sig, at Dominus Henricus Gres har været en af de lundske Erkebispers Lensmænd på...
da.etk.DSnr_03_0_00291
Jeg har selv set en gravsten, hvorpå in margine stod Waldemar Windsflet miles, som døde 1435 d. 24. maj og var en ypperlig mandhaftig stridsmand, og midt på stenen stod L. K. Laurentius Kolte med deres våben. Denne sten må vel være udsleben undtagen de få ord in margine, hvoraf resten var slidt bort. j. b.
En karl, der tjente i en gård henne i Grove, skulde en aften give nætter som sædvanlig. Da han var færdig med koerue og vilde give farene, går han ind i høgulvet og får også en god borren, meu kunde nu ikke komme tilbage, da der var noget, han rendte imod. Han blev ved op og ned, men kunde ikke komme om. Så gik han hen og lagde sig i hogulvet et bitte...
Bitte-Povl i Kragelund var en aften gået ud til Bedchoje (Bejdhoww) skole. Da han gik hjem igjen, faldt han, so in han gik allerbedst, og det var, ligesom der blev spæadt et reb for hans ben. Da han havde rejst sig og gået lidt, faldt han igjen, og dette gjentog sig en seks, syv gange, indtil han kom i tanker om, at dette her vist ikke var rigtig fat....
A var en stor dreng, da min faders nabo blev gift. Et års tid efter bl ev moder ea aften hentet der ind, da hans kone skulde gjøre barsel. Manden og karlen kjorte efter jordemoderen, som boede midtvejs mellem Nølev og Røørt. Men da hun ikke var hjemme, skulde de til Odder for at hente én der. Et stykke oven for jordemoderhuset blev hestene pludselig...
Hos Peder Sørensen var der også en gårdbo ; men hans seks sonner drillede ham, hvorfor han forsvandt. Ingen af sonnerne fik gården efter faderens død, de tog alle i fremmed tjeneste. M.T.M.
Ved Knud Andersens gård i Bubbel var der i gamle dage ellefolk. En gang konen i gården havde gjort barsel, gik hun ud, inden hun havde holdt sin kirkegang. Da kom én af ellefolkene efter hende og greb fat i hende, men hun sled sig fra ham og rendte hjem efter kjøkkendoren, alt hvad hun kunde, og råbte, at de skulde lukke op. Men inden dette skete, tog...
Der var nogle bjærgfolk i Tofte ?nark. Så var der en dreng, der kunde se dem, han var født om natten kl. 12. En middag kl. 12 så han, der kom en hel flok ned ad bakken, lige som det kunde være gildefolk. Så kaldte han ad hans moder, hun skulde komme ud og se, der kom så mange gildefolk ned ad Tofte bakke. Han kom siden til Tofte at tjene hos en mand der,...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
I Sønderup Kirkes Gulv, Himmerland, ligger en Sten med følgende Indskrift: Hic qviescunt corpora doet. vir. d. peiri mavritii gr. pastoris eccl. sønd. et svid. qvi anno 1597 die 28 Sept ætat an. 47 offic 16 in d£l obdormiit ac d. petri johan. b. ministri dei in iisdem eccl. qvi natvs annos obiit. an. christi ministerii qvibus adjunctvm est corpvs...
På en Sten i Tirsted Kirke, Lolland, står: Denne Steen hafver h. Hans Hansen Hammer Sognepræst til Tiersted oc Skiøringe fød udi Nachschov 1632 oc hans Hustru Anna Madtzd. Bergen fød ibidem 1640 bekosted 1686 i deris egteskabs 28 år ofver deris 3 børn Anne, Margreta, Hans oc døde faderen Aø 1699 æt. 68, min. 42, moderen æt. Følgende på en mindre Sten...
Endelig findes udi Ovdrup Sogns Hede en Bakke, Rønne Høje kaldet, den er rund og omsat med store og små Sten; om den fortælles meget, nemlig at ved Juletider skal den ofte stå i lys Lue, samt at der ofte skal sees et Lys at brænde derpå. Intet af alt dette har jeg set, da jeg dog så vel ved Juletider som ellers andre Tider om Natten er kommen der forbi,...
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
