En karl og en pige forlovede sig en gang. Karlen rejste imidlertid til udlandet, efter først at have lovet sin kjæreste at hente hende på en bestemt dag. Han døde inden den forløbne tid, men hun vidste intet der om. Endelig, da dagen oprandt, kom han også ridende, og hun fulgte glad med. Hun sad foran på hesten, og han bagved, og nu gik det i skarpt trav...
I Dover sogu var der en bjærgmand, men han kunde ikke blive ved at være der, for de var så slemme til at grave i højene og forstyrre ham i hans værk. Så lånte han et par stude af eu mand at kjøre sine sager væk med, og så kjørte han til Rammel-ås i Stjær sogn. Så sagde han: "Nu er a på Rammel-ås mund', nu frygter a itt for de Dover hund'." Folk har set...
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
Jeg havde en lille Datter, der var bleven syg, det var i Maven, hun var dårlig, og så kom jeg i Tanker om at tage over til Kristen Spillemand i Farsø for at få Råd hos ham, da jeg havde megen Tiltro til den Mand. Den Gang boede jeg i Torndrup. Jeg kom derover og fik også Råd hos ham, men det hjalp for Resten ikke. Så sagde lian til mig: »Du er jo selv...
Der boede en fattig Enkekone ude i det sorte Vesten ude ad Havet til, og hun var en Dag ude i Heden at plukke Krøsbær. Der fandt hun en ung Dame, der sad og græd, hun var i fint Tøj og nydelig i det hele, klejn og spinkel og kunde vel være en 20 År omtrent. Konen snakkede til hende, men kunde ikke tale med hende, da de ikke kj endte hinandens Sprog. Så...
Der var en Herremand på Stubbergård, han hed Knud Gyldenstjerne, som brækkede Trandum Kirke ned, for det der var så kort imellem dem. Han vilde føre Klokken til Stubbergård og bruge den til Madklokke, men det gik ikke heldig, for Broen slap itu, og Klokken faldt i Vandet. De har prøvet at trække den op på Isen, der var en Smed med til det, men Isen...
I Harring Kirkes Gulv findes to Ligsten. På den ene står: Her vnder hviler hederlig oc vellerde mand her Søfren Hansen barnfød vdi Rosholmb prestegård år 1610 oc døde i sit alders 53 år vdi Staxstrup prestegård den 15 November 1663. Gvd gifve hannem en ærefvld oc gledelig opstandelse på den yderste dommedag. Hand hafver bårid Christi åeg ehr iche død...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Der var sådan en slem beks i Strandby g år de en gang. Hun gjente tre stude ud af et musebul ved en nabomand, og ingen af hans børn kunde leve. Den sidste kom ud på Kjærsgård og blev der en tid, ellers havde han gået til også. En dag, da konen i Kjærsgård kom ind i stuen, sad der en grumme stor tusse under vuggen. Men hun tog den i ildklemmen og kylte...
Min moder fortalte om, at der var en skytte på Høgholt, som hed Knud Skytte, og da han en gang gik til alters og fik vin og brød, holdt han det i hans mund og gik ud og puttede det i bøssen, og så skød han det ind imod alteret. De siger, at det kan sees på muren endnu, det tårer ud af den af vinen. Det gik for sig ved Hellevad kirke. Så havde han altså...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
Det er gammel tale, at folkene her skal nedstamme fra Hollænderne. Talen er også anderledes end længere vest på. Vi siger : Mawd-in, stu-in, hurød in, kål-in, kat-in. (Dette er da hankjøn). Fremdeles: Hæjst-en, klåk-en, gry-en, .^æng-en. (Dette er da hunkjøn). Fremdeles: Bårør-ed, låm-ed, glas-ed. (Dette er da intetkjøn). Der siges: I mawd, i huwd, i...
For mange år siden ejedes Brejninggård af en herremand, der bavde så stor kjærlighed til søvæsenet, at han selv havde et skib, han foer med, og tit endog blev borte i hele år. Han var gift med en meget slem kone, der ej alene var sin mand utro, men endog dræbte de børn, hun fik med andre. Det gik sådan en lang tid, men en gang han kom uventet hjem,...
Der var en gang på Birkelse en rigtig stivnakket herremand, som lod sin fisker og to andre rejse ud til Gåselune, ue med et våd for at fiske. Deres fangst tegnede også til at skulle blive god, for da de fik vadet midt i den ene af dammene, havde de alt hvad de kunde trække. Så hivede de til af alle kræfter, men da blev vadet med et så let, som om det var...
En gang for påske vilde a gå ud at fiske og skyde vilddragiei'. Der var et par små drenge med, og de bar lysteret. Den gang vi går så sønder mellem Pors so og Tyrkjær op efter Overgård til i Hvidbjcerg, da hører vi en en sær elendig jammer og ryg. Allerførst hørte vi to kvinder, der skrannigrinnede, og så kom der en karlerost, der råbte lige så hojt, som...
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
