Ved Nor begs bro ved en vej, der går lige over kjæret fra Handest til Norbeg, har vejfarende hørt én klage sig under broen tre gange i træk, men siden 1848 er der ingen, der har hørt det. Det fortælles, oat i 48 fik en soldat rotting på Norbegs bro. Der lå nemlig Ålborg folk her i byen det meste af et år, og det fører folk hen til en forbindelse med...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
En pige, der hed Kirsten, kom til at tjene hos nogle fine folk, der gav hende navnet Stine, fordi de syntes, at Kirsten var ikke fint nok. Det var et langt stykke fra hendes hjem og hun var ukjendt der i egnen. Men en aften hørte hun én råbe: «Kirsten !» hvilket undrede hende meget, da alle folk der kaldte hende Stine. Hun kunde ingen se til. Men en dag...
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
I Pederstrup, Sonder-Hqjrup sogn, boede der e n uand, som hed Povl Jorgen. En aften, da han og hans lille sin havde været ude at fodre hestene til nat, kom der et Ian til dem ude i gården, det gik lige tæt forbi sonnen, men skibbede sig ind på Povl Jorgen. Da han så kom ind i stien, satte han sig ned og sagde ikke et ord. Hans kone spirgte ham, om han...
En tækkemand, Peder Rasmussen, blev anset for at være en varulv, ti den, der tjente tækkemand (var håndlanger) for ham, så en gang op på taget, og da lå der kun det tomme klæder, men manden var borte. Et par timer efter var tækkemanden i klæderne igjen og fortsatte sit arbejde, men ingen fik at se, hvorfra han kom, eller hvorledes han kom i dem. A. N.
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
Fra vejen mellem Dømmestrup, Nørre-Lyndelse sogn, og Søbygård går en sidevej ned efter nogle udflyttere. Tæt ved den vinkel, disse veje danner, er der indenfor i marken et vandhul, kaldet Damsåle, Herved sad en aften en del unge folk og havde nogen morskab for, men pludselig hørte de omtrent neden uuder dem en ringlen som af en del solvtøj. De blev...
For mange år siden vilde en herremand opfore en mølle på en høj, som lå lige ved hans gård, og han havde akkorderet med en tømmermand om at bygge mollen, men natten efter akkorden kom tre småpuslinger til tommermanden for at få ham til at forhindre, at møllen blev bygget. Han gik da om morgenen til herremanden og vilde gjore, hvad han formåede, men da...
da.etk.DS_01_0_00562
Den, som ved ægteskab er anrørende, kaldes swaiøer. Min Maren-swaifer, min Mett-swaiøer, min Kjesten-swawær. En svigerfader kalder og sin svigerdatter swa?#er. Tilnavn sætter de gjærne for døbenavnet: Strands-Jens, Kabbel-Jens, Kår-Eas, Stander-Ann, Skaw-Ann, Hjord-Lisbet, Dæjn-Søren. Hwassens: hvad for noget. Hwittens: når. A ski dæ: a skal gi' dig....
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
A har bort fortælle om en mand, der var så grumme god til at løbe. Han kunde løbe de seks mil fra Silkeborg til Viborg uden at tage et stille ti in og tilmed i et par lange støvler. Han bukkede sig altid ned en gang imellem og slog et slag med hånden på støvlerne, men hvorfor han gjorde det. véd a ikke. Når en kjørende tilbod ham at age med, sagde han...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
På Prædikestolen i Daler Kirke står følgende Indskrift: »Ano 1606 heft Jacob Moritz borger in Lupeck disse predichstol diser karcken vorehret. I Midterfeltet står to Mænd i lybske Borgerdragter, og på Fodstykkerne står I M. H. M.« Der fortælles her på Egnen, at disse to Lybækker-Borgere Jakob og Hans Moritz var her fra Daler og skal være komne til...
Hummelgårdc kaldes den Vig, der er på den her Side af Skyttehuset lige ud for Ølbryggeriet. Der er så meget .Mudder og Væld der, og lige sådan er det på den anden Side af Skyttehuset i den Vig der. Min Fader vilde en Gang sætte mig over til Bredballe Strand, hvor a lærte at sy, men der var Lavvande, og så skulde han bære mig i Land, men forst vilde han...
På en Ligbåre, der hænger i Daler Kirkes Våbenhus, står folgende på hver sin Side af en malet Benrad; der står på Undersiden af Båren: Anfang på voris Levnet består udi Uforstand, Fremgangen er forgjæves og går unøt fra Hand, Middelalder giver Møje, Tiden Svaghed og Nød, Regnskabet kan ej fejle, Facit er den visse Død. Når nogen mener, jeg er langt borte...
Når en hest er brudt, og det ikke vil læges. En urt kaldet Ratzel, klappe den imellem to sten, stryg skaden på hesten med den saft, kast siden både stenene og urterne in loco privato eller på eu anden ode sted, hvor det snarlig kan rådne, ti så snart det er rådnet, er skaden hel, den må være så ilde brudt, som den være kan, dersom der end var vild kjød...
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
