Når en gjenstand er bleven én frastjålen, og man vil vide, hvem der er tyven, skal man tage en uldsaks og fæste i krandsen af et sold. Derpå stiller to sig lige overfor hinanden, og idet de lader saksen hvile på fingrene, siger den ene: (Rasmus Jensen) har taget den. Den anden siger: Det er løgn, og således bliver de ved at opramse en del personers...
På Hardenberg på Lolland boede i gamle dage en meget ugudelig herremand, som hed Pulle Rosenkrants. Han havde ofte samtaler med Fanden i ettårnkammer, hvor der endnu findes en seng med sorte lagener, og hvor Fanden hver nat kommer og hviler sig. Samme PR. havde lyst til en dejlig eng, der lå lige ud for slottet. Han lod da alle sine folk tage jord af...
På grændsen mellem Oster- og Vester-Lindet er en temmelig dyb dal, som er bevokset med egekrat og elletræer og småbuske. Der går to hvide jomfruer og bærer imellem dem en barneligkiste. Så går der en sti, som de følger med hen ad ØsterLindet til. Dalen kaldes Fruens kjær og lidt oppe fra den har ligget en flad sten under en bøgebusk. Busken er rigtig nok...
Da a tjente i Smollerup, var der en mand i Troelstrup, der døde, og tredje aften efter at han var bleven jordet, var der noget, der hovede (sagde hov!) og gjente på kreaturerne på marken, som gik tæt til gården. Da de så fik det at høre, gik sønnen til præsten i Kobberup og mældte det, te sådan var det, og det var for ham at tykke som én, der gik og...
Der var en præstekone i Galtrup, der døde, og noget efter var der én af pigerne, der blev hende vaer, hun stod ved noget der inde. Så åbenbarede hun det for præsten. "Hvorledes er hun klædt?" sagde han. "Hun er hvid." Så vilde præsten ind og tale med hende. Han sagde så: "I himlen der hviler alle Guds salige engle." - "Der hviler jeg også," sagde hun....
Nogle unge folk fra Tølbøl var taget over Flade sø til Randcrup til leg. Da de var kjede af det og tog hjem og kom til Vestervig kirke hen ved klokken halv et om natten, kommer præsten til dem der og siger: "Sæt jer nu en liden stund, så skal i snart få noget at se." Så går han fra dem og efter degnens (Molderups) til. Da han kom omtrent midtvejs, møder...
Der er et værelse på Mandø, hvori det spøger således, at ingen vover at komme dér. Hen imod midnat kommer der to mænd og grasserer på kammeret. Årsagen hertil skal være, at der for flere år siden strandede tvende lig, som havde en betydelig sum penge hos sig. Pengene blev dem berøvede, og man overgav dem derpå til havet i steden for at give dem en...
Tværs over en mark skete det ofte, at en mand, som boede der i nærheden, om aftenen så fire ryttere på hovedløse heste i strakt galop komme farende hen over agrene, andre så dem ikke, og hovslagene kunde ikke høres. Som følge deraf tvivledes der noget om mandens troværdighed i dette stykke; men en gang, han om aftenen stod og samtalede med en anden mand,...
Der strandede et skib ved vintertid på Fjellerup strand. En mand fra Fjellerup kom derned og fandt blot en skibsdreng levende, hele den øvrige besætning var omkommen, flam slog manden ihjel og tilvendte sig, hvad der var af penge, og det var nok ikke så få, i alt fald blev der da velstand siden i det hus. Men fra den tid kunde Per Fisker aldrig være i...
Der skal have været skov over hele strækningen imellem Dagstrup og Bendstrup. Solen kunde ikke skinne på folkene fra Bendstrup, når de gik til Hvilsager kirke. Folk ryddede skoven på den måde, at de grov ind imellem et par takker eller grene af roden på et træ og så gjorde ild på der. Så brændte det efterhånden af. Sådan stod der en gruelig gammel svær...
St. Tøgers kilde i Hassing er betragtet for et helligt sted, hvor de syge har kunnet hente lægedom. Om st. Tøger fortælles, at han vandrede om fra sted til sted for at finde husly, men dette blev ham nægtet. Træt og mødig lagde da den hellige vandringsmand sig til at sove i en dal vest for Hassing by, og til vidne om hans hellighed udsprang der, da han...
På en tavle i Gadburg kirkemur står: I. H. S. Hæderlig h. Knud s. her Niels Smids s. er i Jelling fød 1554 her vdboren død 1626 her dieris sognepræst 47 her sit lifvis frest 72 hans hvstrv Gvnder s. her Søren Jens s. her i echteseng 39 her sit lifvis lengd 57 dieris been och leed her vnder på sted hviler nv med fred dieris siel i glæd. På en anden tavle...
På et epitaphium i Tnindbjærg kirke står: Hervnder hviler ær wellærde vnge Mand Olvf Clavsen Royem barn føed Anno 1685 i Novmbr død Anno 1704 d 18 Oktobris. Merk Læser at kvn her hans Navn aliene tegnis, mens Dyderne er fler, end at de kan opregnis. Af Sneese tre og fire, som trolig opfostred ere på Tranbiergs Helicon, her een vi seer nedlagt at være....
Da Skallerup kirke byggedes, siges der, at der var en svend, som vilde gjælde for at være lige så dygtig som bygmesteren. Så en dag lod denne en bjælke udspænde fra det øverste af tårnet, hvorpå han gik ud og huggede en økse fast i enden af bjælken, sigende til svenden: "Gå ud og tag mig den økse!" Svenden gik ud på bjælken, men da han vilde tage efter...
Ved vejen mellem Asbo og Bække har ligget en stor sten, som kaldtes Ronvædderstenen eller æ grå sten men nu er kløvet og ført væk, da den nye landevej blev anlagt. Om dens navn fortælles følgende: En mand stjal en nat en ronvædder, fik den på nakken og listede af med den. På vejen kom han til den sten, og så vilde han hvile sig, og derfor lagde han...
I Rolstcd sogn i kirkemarken star en høj sten, spidsagtig oven til, kaldes Vædderstenen eller bakkesten af den årsag, at i fordums tid haver været en tyv og stålen en vædder i Kappedrup og vilde gå med den til Næra og havde bundet alle fire ben på vædderen og kast den så om sin hals og vilde stå og hvile sig op til samme sten og lagde vædderen så...
A kom ind til Peder Lukassen i Skjern med et læs skind og blev der om natten. Et lille bitte korn efter, at a var kommen i seng, gik vinduet i stykker, og dragkisten væltede om på gulvet. Oven på det stod en mængde flasker <>g glas og tetoj, som var en datters udstyr, der skulde have bryllup. Det gav jo en farlig skraslen, da alt det faldt ned. A...
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
En des værre nu afdød æventyrfortæller fra VestMoen skal blandt andet have fortalt om hvirvelvinden, at den er en forvandlet kjærl'ig, som en gang blev beskyldt for at have forøvet et tyveri, hvilket hun beuægæde ved at sige, at hvis hun var skyldig, vilde hun ønske, at hun måtte blive til en vind og flyve bort, og straks blev hun forvandlet til en...
Dem i Hallendrup de havde en nisse, og dem i Ginderup de havde én. Så kom Ginderup-nisse i hov om, at han vilde op og stjæle i Hallendrup, og så siger han til én, der hed Terkild, det gjorde nis, om han vilde ikke med der op og stjæle havre i aften. Terkild sagde jo, det kunde de jo godt. Så gik de, og de tav (o: tog) så meget som de kunde både slæbe og...
