Her nede til nør i Oster-Vedsted går Riber å op i en bugt og omslutter noget land, der hedder Riber-Holme. I kanten af åen ligger der en stor sten. Når floden er inde, kan man ikke se den, men i ebben kan man gå ud på den. Den er omtrent en halvanden alen i tværmål og er en alen ovenfor jorden, er flad oven på og rund som en møllesten. Den kaldes da også...
I gamle dage kunde små horn gå, det første de blev fødte. Men en gang, da Vorherre og st. Peder vandrede på jorden, kom de til et sted og bankede på. Konen i huset, som havde travlt med sit arbejde, bød nu et lille nyfødt barn, som gik der inde, at det skulde gå hen og lukke op for dem. Det gjorde barnet også. Men da Vorherre så, at det var så lille et...
Der var en frøken eller sådan en fin tingest, hun ønskede, at hun skulde fa et barn, der skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, der voksede og blev så stor, at borsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel del...
En karl, der var ilde plaget af mareridt, fik en aften drengen til at hjælpe sig. Han stoppede alle huller ind til kammeret så nær som et, for der skulde maren komme igjennem, mente han. Så skulde drengen rejse sig, når han mærkede, det blev galt, og stoppe det hul også. Dernæst skulde han kalde på karlen, så han kunde komme til sig selv igjen. Det...
Der var en bitte høj knold på Peder Frandsens ?mark i 0. Rundt omkring den var der nogle små huller ind i højen, og der stod nogle lyseblå fyrreskjelde, én for hvert hul. Så var der en bitte hjordedreng der, han gik om dagen og tog skjeldene fra. Han sad også på knolden og bankede på den og sagde: "Bjærgmand, bjærgmand Binnd, est du herinnd, så skal...
Midt på det jævne med hvidt sand bestrøede lergulv stod en lysekjælling med et vældigt stort lys, vistnok et af julelysene. Denne lysekjælling var omtrent 5 kvarter høj og med et hul i hvert hjørne af brættet til at sætte lysene i. Disse huller var af forskjellig størrelse efter lysenes tykkelse. Der sad kartepigerne rundt om. De kartede drejlinger blev...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
Før Bølling Sø blev udtørret, blev der stanget en hel Del Ål i den om Vinteren. Anders Nebels Kone i Kragelund, Ma' Urgård hed hun, pissede på hendes Mands Lyster, førend han om Morgenen drog af Sted, og så kunde den stange alle de Ål, den kom for. Men intet Menneske måtte gå over Lysteret, for så vilde det gå dem ilde, og Folk, som var kjendt med det,...
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
Lige norden for den nye Landevej, der nu går fra Vejle til Bræsten, på Kjærbølling Mark omtrent midtvejs mellem Skibet Station og Kjærbølling By ligger på højre Side af Vejen, en 30 Alen inde på Marken, 3 Huller i Flugt med hinanden. Den første eller vestligste kaldes Parykmagerhul, og det har Navn af, at her skal efter Sagnet en Parykmager fra Kolding...
Jeg havde en Broder, ham red Maren hver eneste Nat. Så snart han havde lagt sig, begyndte han at klage sig, for så var den kommen. Den kom først nede ved hans Fødder som en grå Kat og marsjerede på tre Ben op ad ham, indtil den satte sin lådne Ende for Ansigtet af ham. Undertiden sad den og så på ham med sine gnistrende Øjne, og så vendte den sig og gik...
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
Der boede en bjærgmand i Himmerland. Han drog over til Livø og tog tjeneste, men hans kone var ovre på den anden side af fjorden. Når de så vilde til hinanden, måtte en af dem vade gjennem fjorden. Det blev de kjede af, og så bestemte de, at de en nat skulde lægge en dæmning fra øen over til landet. Bjærgmanden skulde begynde fra øen, og konen fra...
Nogle få 100 alen nord for Terslose by på marken ligger et par meget store sten nær op til hinanden. Midt på den ene sten er der rundt om den en fordybning, i den anden er der fem huller, der ser ud, som om de kunde være fremkommet ved et tryk af fem kjæmpefingre. Om disse sten fortæller de gamle der på egnen: For mange år siden boede der en trold i...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
Pastor Feilberg i Husby var overordentlig omstændelig i alt skriftligt, hvilket også kirkebøgerne noksom bærer vidnesbyrd om. Desuden raderede han så voldsomt i dem, at de mangt et sted er fulde af huller. Et par egsempler på hans bredde hidsættes: Som fadder anføres: Gårdmand i Bækby, tømmermand, snedker, rokkedrejer, fisker, strand- og klitfoged Jens...
da.etk.JAH_06_0_00848
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Den gamle vej fra Bredsten og ad Ødsted gik ned ad Hvolbusk og var helt stejl. Der skal en ridende kræmmer, som færdedes med en del penge, være kommen en aftenstund og så bleven plyndet og dræbt. Den samme nat færdedes en kone her af sognet der ad, og hun hørte, der var aliarm og myrderi, men så blev hun ræd og gik helt uden om, og så véd en jo ikke...
