187 datasets found
Danish Keywords: hulle Place of Narration: Blære Himmerland
Fru Ingeborg havde et teglværk på Jigskov fælled. En lille bakke kaldes endnu den dag i dag Teglbakken, og hun tog træet fra Jigskov skov og brændte stenene af. Disse blev kjørt over til Voergård over et vad i åen sydost for Jigskov by. Det har på samme sted vist sig, at bunden var helt pikket med mursten at kjøre over på. Så anlagde hun senere et...
da.etk.DS_03_0_01472
Rollingen på Voergård er sat på egestokke, der er bukket på pæle i jorden med nokker i, og så er der hugget huller i stokkene, som passer til nokkerne. Disse stokke ligger da fladt ned på pælene, og ovenpå dem er murene byggede. Alt dette underlag er af godt eg, og disse ege er skovede på Jigskov fælled, hvor der i sin tid har været stor egeskov. Man har...
da.etk.DS_03_0_01362
I gamle dage havde Træden kirke et meget højt tårn, men da det var så højt, at det kunde ses fra Vesterhavet, og fjenderne brugte det til at styre efter, så blev det brudt ned. Da spiret faldt, frembragte det to huller, som findes endnu. Idet ene hul, et bundløst kjær, skal der findes mange rare sager, man har endogså talt om en guldkaret. s. crundtvig.
da.etk.DS_03_0_00471
En gang vilde Navrbjærg-kjællingen fylde Regnemarks sø, hvorfor hun gik ud ved Kjøge bugt og fyldte en pose med sand. Da hun nu gik over markerne med den, dryssede sandet ud af nogle huller, alt som hun gik, og deraf dannedes de mange høje, som tilsammen kaldes Ølby As. Da hun kom til mosen ved Regnemark, kastede hun den håndfuld sand, hun endnu havde...
da.etk.DS_03_0_00264
Troldene i Stenvængerne ved Frejlev kunde ikke lide Væggerløse kirke, for den ligger så højt, og klokkeklangen lyder vidt omkring, helt over Guldborg sund. Derfor tog de en stor sten og kylede efter den tværs over "Brcden" (af sundet). Men stenen nåede ikke langt nok, den faldt, hvor den ligger endnu, i strandkanten under Radbjærg mark. De fem huller...
da.etk.DS_03_0_00228
Her nede til nør i Oster-Vedsted går Riber å op i en bugt og omslutter noget land, der hedder Riber-Holme. I kanten af åen ligger der en stor sten. Når floden er inde, kan man ikke se den, men i ebben kan man gå ud på den. Den er omtrent en halvanden alen i tværmål og er en alen ovenfor jorden, er flad oven på og rund som en møllesten. Den kaldes da også...
da.etk.DS_03_0_00136
I gamle dage kunde små horn gå, det første de blev fødte. Men en gang, da Vorherre og st. Peder vandrede på jorden, kom de til et sted og bankede på. Konen i huset, som havde travlt med sit arbejde, bød nu et lille nyfødt barn, som gik der inde, at det skulde gå hen og lukke op for dem. Det gjorde barnet også. Men da Vorherre så, at det var så lille et...
da.etk.DS_02_G_00022
Der var en frøken eller sådan en fin tingest, hun ønskede, at hun skulde fa et barn, der skulde overgå verdens skaber. Det fik hun også, og det var ligesom en stor orne, der voksede og blev så stor, at borsterne ragede over trætoppene. Der var også skov helt nord på den gang, og så blev den ved at gå og rode oppe i den strækning og lavede en hel del...
En karl, der var ilde plaget af mareridt, fik en aften drengen til at hjælpe sig. Han stoppede alle huller ind til kammeret så nær som et, for der skulde maren komme igjennem, mente han. Så skulde drengen rejse sig, når han mærkede, det blev galt, og stoppe det hul også. Dernæst skulde han kalde på karlen, så han kunde komme til sig selv igjen. Det...
da.etk.DS_02_F_00071
Der var en bitte høj knold på Peder Frandsens ?mark i 0. Rundt omkring den var der nogle små huller ind i højen, og der stod nogle lyseblå fyrreskjelde, én for hvert hul. Så var der en bitte hjordedreng der, han gik om dagen og tog skjeldene fra. Han sad også på knolden og bankede på den og sagde: "Bjærgmand, bjærgmand Binnd, est du herinnd, så skal...
Midt på det jævne med hvidt sand bestrøede lergulv stod en lysekjælling med et vældigt stort lys, vistnok et af julelysene. Denne lysekjælling var omtrent 5 kvarter høj og med et hul i hvert hjørne af brættet til at sætte lysene i. Disse huller var af forskjellig størrelse efter lysenes tykkelse. Der sad kartepigerne rundt om. De kartede drejlinger blev...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
da.etk.JAH_03_0_00066
Før Bølling Sø blev udtørret, blev der stanget en hel Del Ål i den om Vinteren. Anders Nebels Kone i Kragelund, Ma' Urgård hed hun, pissede på hendes Mands Lyster, førend han om Morgenen drog af Sted, og så kunde den stange alle de Ål, den kom for. Men intet Menneske måtte gå over Lysteret, for så vilde det gå dem ilde, og Folk, som var kjendt med det,...
da.etk.DSnr_06_0_00382
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
da.etk.DSnr_05_0_00664
Lige norden for den nye Landevej, der nu går fra Vejle til Bræsten, på Kjærbølling Mark omtrent midtvejs mellem Skibet Station og Kjærbølling By ligger på højre Side af Vejen, en 30 Alen inde på Marken, 3 Huller i Flugt med hinanden. Den første eller vestligste kaldes Parykmagerhul, og det har Navn af, at her skal efter Sagnet en Parykmager fra Kolding...
da.etk.DSnr_03_0_01204
Jeg havde en Broder, ham red Maren hver eneste Nat. Så snart han havde lagt sig, begyndte han at klage sig, for så var den kommen. Den kom først nede ved hans Fødder som en grå Kat og marsjerede på tre Ben op ad ham, indtil den satte sin lådne Ende for Ansigtet af ham. Undertiden sad den og så på ham med sine gnistrende Øjne, og så vendte den sig og gik...
da.etk.DSnr_02_F_00033
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
da.etk.DS_07_0_01098
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
da.etk.DS_07_0_00524
I Jedsted og Vilslev boede to koner, der gik for at være hekse. De skabte sig jævnlig om til harer, og når skytten fra Kjærgård'gik på jagt og kom ud til udgrøfterne (det højere land mellem havet og engene), traf han jævnlig disse harer derude, og de drillede og^æggede stadig både skytten og hans hunde. Hvor tit han end skød på dem, hunde han dog ingen...
da.etk.DS_07_0_00256
Der boede en bjærgmand i Himmerland. Han drog over til Livø og tog tjeneste, men hans kone var ovre på den anden side af fjorden. Når de så vilde til hinanden, måtte en af dem vade gjennem fjorden. Det blev de kjede af, og så bestemte de, at de en nat skulde lægge en dæmning fra øen over til landet. Bjærgmanden skulde begynde fra øen, og konen fra...