Jomfruernes Kilde eller Tågerå-V ældet ved Bødeskov i Vigerslev Sogn besøges endnu af og til ved Sommertid, men standser af sig selv, når de Besøgende kommer i Klammeri om Vandet. Sagnet lader den opstå, da Avnsgård forgik, idet tvende denne Borg tilhørende Jomfruer spaserede der og sank i Jorden ved Siden af hinanden i samme Øjeblik, som Gården med Folk...
Kirkeklokken i Errindlev havde fra Begyndelsen så stærk en Klang, at da de ringede med den første Gang, da revnede Tårnet, og så blev der boret Huller i Klokken og sat Blynagler i. Det kan < 1 1 1 <j l S d ei h Også godt ligne efter det, når man ser på den, men de går ikke helt igjennem. En Gang floj Knebelen ud af en af Glughullerne og fløj ud i...
Henne ved Brøndum Kirke ligger der en Sten med fem Huller i, og Tårnet hviler endog på en Kant af den. Min Moder har fortalt mig, at der var to Trolde, der byggede Brøndum og Hvidbjærg Kirker, og den Trold, der byggede Brøndum Kirke, var så stor, at han sad på hans Knæ og murede Tårnet. Så blev Tårnet for højt, og da Trolden i Hvidbjærg så det, så blev...
A havde været på Arbejde i Ålbæk og vilde en Aften gå til mit Hjem i Jerup. Som a nu går, får a et Skib at se, der står med fulde Sejl lige ud for Knasborg Å, og Sejlene flagrede i Vinden, så det måtte da være strandet. Nu tænkte a jo strags på at mælde det for at tjene de 5 Rigsdaler, der udbetaltes den første, som mældte en Stranding, men a går lige...
Den Gang Vorherre og Sant-Peder de gik omkring og delte Ønsker ud, da kom de et Sted ind, hvor Konen lå i Sengen og lå og græd. »Hvad græder du for?« siger Vorherre. »A græder for mit lille spæde Barn, der er rendt fra mig, og a kan ikke rejse mig og finde det.« »Gå du ud og find det,« siger Vorherre til Sant-Peder, »så skal vi nok danne det sådan for...
En Åme kan spytte Skarn på Folk. Det mærkelige herved er, at der bliver lige så mange Huller på det ramte Sted, som der er Øjne på Dyret, og det er mange. De sidder hen ad Siden på Kroppen. Jeg har tit hørt Tale om dem, og at Folk er blevne åmeblæst. En Mand her i Helium, der som Dreng gik i et Krat og passede Kreaturerne mellem Lyngbakkerne, er bleven...
A har set Hugormekongen ude i et stort jordfaldent Hul i Heden. Han var helt hvid, men med en sort Streg langs ad Ryggen, og ikke stort større end de andre. Der var en hel Kongeforsamling. A har ligget flere Gange i det samme Hul og sovet min Middagssøvn og havde nok lagt Mærke til, der var så mange små Huller rundt omkring. Hugormene kan synge så...
Der er 2, 3 Gårde i Tårs Sogn, de kalder Koldbroen, og der bliver en Pige væk fra en af de Gårde. Hun var væk i en 5, 6 År, og ingen vidste, hvor hun var bleven af. Nu var der en gammel Mand på Gården, han var hendes Fader og egentlig Aftægtsmand, for den anden Datter var bleven gift, og hendes Mand havde Gården. Så var den gamle Mand ene hjemme...
En kone i Bindslev vilde tage smørret fra naboerne. Man lukkede da tæt for alle vinduer og huller i stuen, tog: noget mælk i en potte og satte over ilden. Så kom konen og tittede ind alle vegne, indtil man jog hende bort ved at vælte potten over ilden. Næste dag kom huu igjen og vilde tigge en lille dråbe mælk, og var da svært forbrændt. Man turde ikke...
Der boede nogle folk i Grødde i Ikast, der havde to køer, og om morgenen, de kom ud at malke, kunde konen ikke få en dråbe mælk af dem. Manden går så om til deres nabos, og da han kommer uden for vinduerne, får han at se, at konen står der inde og malker mælk af to bindepinde, hun havde stukket i bjælken, og det gik nok så lystigt. Han gik så hen til en...
Til st. Hans aften sætter man rønnekviste over dørene i sprækker og huller for heksene. Når køerne trækkes hjem, pyntes de med rønnekviste, og trækkoen får en kjøn krands på hornene, bundeD af tjærstikker, porspil og rørjnekviste, og hvad kjønt man ellers kan føje til. Sker dette ikke, bruger heksene dem at ride på til Bloksbjærg. Når køerne er kommen...
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
Flab-Rasle havde humle nede i hans skov. Når folk vilde prøve at stjæle humle der, kunde de ikke gå derfra, de måtte blive stående. Han gik også og borede huller ind i egene og stoppede røde klude ind i hullerne og satte så en told for. De har fundet ege med røde klude i, når de har hugget dem om og kløvet dem. M. H. og J. B, Lille-Tåning.
Der var tre kjørende til konen i Vindhlæs og vilde fiksere hende. Hun sagde, at det skulde de ikke hlivo ved med, de kunde måske få andet at tage vare, inden de kom hjem. Da de kom lidt hen ad veje)), var de fulde af lus. Så tog de tilbage og gav hende en god dusør. Da de kom ud fra hende, var utøjet som blæst bort. To karle kom til hende, den ene havde...
I Tim var der en gang en mand, som flyttede et markskjel, hvorved han jo forurettede sin nabo. Da manden, som havde flyttet skjellet, døde, kunde den anden mand, som han havde flyttet det for, hver aften se en underlig flagrende skikkelse op ad sin mur. Han turde ikke selv gå ud til skikkelsen, men endelig var da en anden mand så modig, at han turde gå...
Der var et lille hus i det vesterste af Tårs på søndre side af Amdal; der var en lo i den vestre ende, og alle de, der havde boet der, de vidste, at der på den nordre og søndre side af loen var to huller. De kunde mure dem til igjen så tit de vilde, de var der dog bestandig. Der var også sådant et spektakel der i loen. De troede, at det rar en so med en...
Eu dag, som Brigaderen stod oppe på galleriet og så ud over gården, kom en fattig stodder ind ad porten. Han pudsede sine hunde på ham efter sædvanlig skik. Da begyndte stodderen på sit norsk: »Åå, du var ikke så hard i det, da vi to trak i plov sammen.c Så snart Halling hørte det, kaldte han på hundene, og Nordmanden blev indladt, var hos ham resten af...
Vejen, der går mellem Bredstrup og Herslev og i almindelighed kaldes æ gammel landvej, skjærer sig ind imellem nogle bakker en lille smule vest for Bredstrup, og hele dette bakkestrøg kaldes Bredstrup spang. I disse bakker er der nogle halvt tilgroede hulninger, som siges at være komne af, at da Svenskerne i 1650 60 var her i landet, kunde de ikke få...
Ved hjørnet, hvor den såkaldte kirkesti, en markvej der går fra Torp og over ad Bredstrup til, støder sammen med den vej, der går til chansséen fra Kongstedvejen, ligger der en sten, i hvilken der er boret flere huller, men tillige er der nogle andre flade, spredte omkring på denne. De siges at stamme fra svensketiden i 165860, da Svenskerne rev...
Der skal have stået et søslag ved Gjedsted åmunde, og fjorden har gået så højt, at de har kunnet sejle uæd skibe helt ind til Gjedsted. De har fundet skibsankere i den hale, der går op lige norden for Gjedsted by. Der er nogle enge til vester, der kaldes Skibbrows-enge, og det stykke, der går fra Nørre-kjær op i halen, kaldes Skibbrows-munde. Lige tæt...