En karl var forvildet og kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så tykte han, at han kunde se så mange lys ud af vinduerne, og jo nærmere han kom, des mindre blev de, og til sidst blev det nogle små bitte trinde huller, han kunde skimte lys igjennem. Da han kom dertil, råbte han, om de kunde ikke enten låne ham hus eller vise ham vej. Jo, de kunde. Ja, det...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham den hvide smed, for det han gjærne gik i en hvid trøje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvorover der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer...
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Min broder var skytte pa Rydhave. En aften siger hans husbond til ham : > Kan du skaffe mig en hjort i morgen? vi skal have fremmede en af de første dage. Han svarede ja og rejste af næste morgen ud i skoven og under bakkerne, hvor han vidste, hjorten havde sin gang. Så får han øje pa en ulv, der lå i ensleje; han tænkte forst, det var en ræv, men da...
Kreaturerne fik jeddervol, nar de gik pa gammel, uopdyrket jord, hvor der groede vildt græs. Xar man begynder at sa rajgræs og kløver o. s. v., sa horer den sygdom op. Der er nogle gamle banker med egepurl ved Vorh. og derfor far deres kreaturer altid jeddervol. Det andet ár liavde en mand to kreaturer, som fik det. Skindet er løst og bliver tort og...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg...
I det sydvestre Hjørne af Gram Slot i den gamle Fløj var dei' to Fangehuller, og der har siddet en Masse i. Sådan sad der også en Kone, hun havde myrdet hendes Barn af og blev halshugget mellem Gram By og Gram. Der lå en Høj, som kaldtes æ Kløvethøj, men nu er den kjørt væk, og der bliver pløjet over den. På den Høj blev hun henrettet, og hendes Hoved...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
I en gård, de kaldte Bryrup, kom der 12 karle om juleaften og bad, om de kunde ikke få lidt at leve af. Så satte manden noget på bordet for dem, for konen gik og vai bøjtyk, og det var hende, de rejste efter. Men hun stak lige godt af op til en gård, de kaldte Harrestrup, det var snart som en herregård eller måske et kongeslot i gamle dage, og der lå...
Nede på Vitvedgård der kom tolv rovere ind en nat. Konen beværtede dem det bedste hun kunde, for hun vidste nok, hvad det var for herrer. Så trak hun af både strømper og sko og rendt' igjennem den mørkeste skov. Hun rendte til Kalvøslotog fik 12 ryttere derfra med derned. Gjæsterne spurgte manden ad, hvor konen var. Ja, hun var ude at rede de gjæsteres...
Efter sigende væltede Grønbæk præstegårds skov i en orkan 1756, og da præsten ikke måtte sælge træet, besluttede han at anvende det til opførelse af en helt ny præstegård. Det meste af træet brugtes til tømmer i udhusene, der alle opførtes af bindingsværk, men stuehuset var af grundmur. Præsten brændte selv alle stenene ved affaldet fra træerne, men det...
Øster-Hornum kirkes tårn skal have været betydelig højere, men det blev lavere, da kirken 1768 til 1771 underkastedes en hovedreparation, og de hugne sten, hvormed det var beklædt, blev for en stor del førte til Restrup og satte som grundsten i broen over gravene, hvor de endnu kan sees. Stolene i kirken blev første gang malede 1842, da de forhen blot...
På vejen fra Arkelstorp til Broby i Østre-Gøinge herred sår vejen næsten hele tiden gjennem skov, som på mangfoldige !teder afbrydes af klippestykker og store sten. Et stykke vej oppe skoven går vejen mellem to bakker, og på den, der ligger til højre for vejen, ligger en sten eller rettere en samling af sten, det såkaldte Jættehal. Til dette sted knytter...
Ellekjællingerne kom ind om aftenen i Søndergård i Nielstrup og tappede 61. Det var min moders faders fødegård. Den gang havde de udskåwr på stuehusene, og der havde de deres gamle 61 og mjød gjemt. De blandede nemlig mjod der, for det var en stor gård. Så havde de en plejepige, der var af familien, hun var ellers henne fra SonderBorup ved Randers, og...
