En mand, der boede i nærbeden af kysten, var så dristig til at stjæle,at ban kjørte derud om natten med både heste og vogn. En gang strandede der så mange fjæl, og så kjørte han fjæl op i de nærmeste bakker det meste af natten i god ro og mag for så siden at transportere dem videre fort. Men han vidste ikke af, at en mand der boede i nærkeden af ham,...
En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Fra Hundstrup af fortælles om en præst, der blev hugget midt over af en høle udepåeugen ved Hundstrup kirke. Præsten og karlen var komne i strid med hinanden. Den sidste satte sig straks på eu hest Og rømte. Lærer Bliksted, Hillerslev.
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Da Svenskerne kom til Tømmerby i Han herred, flyede alle folk fra byen ud i et kjær vesten ude fra byen, der kaldtes Tømmerby kjær. Men i Meld-MøUe, der både er vejr- og vandmølle var en karl, som var så modig, og han sagde, at han vilde blive der, han var ikke bange for Svenskerne. Da han mærkede, at de nærmede sig gården, blev han lige godt ræd og...
På toppen af Skarreklit skal stå et sølvfad fuldt af guldpenge. Man siger, at der har været prøvet på at tage det, men dette har altid ført til ulykke, og nu står skatten i fred. En meget gjerrig mand hørte om skatten og besluttede at tage den. Han fik lavet stiger og andre nødvendige redskaber og gjorde sig så rede til at komme derud selve st.-Hans nat,...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Knappenål' å knyww ka kjærlighed fædryww, Sojnool å skie ka kjærlighed fårmie, sojnool å sæm drywe kjærlighed frem. Jeppe Jeusen.
i Højlund i Borup skov har været nogle -at de sidste ulve, og man viser endnu hullerne, som de skal have skrabt sig ned i om vinteren og ligget der til vinterleje. De er oppe pa bakkekammen og kaldes Ulvehullerne. Lærer K. N. Hovgárd, Taning.
Der er et hult bøgetræ i Kjeldgård have, og der står vand i det hul selv i den tørrcste sommer. Det kommer af, at en pige har der født i dølgsmål og begravet barnet under træet. jebjærg HØJ3KOLE.
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine...
I Stege-egnen, vest for, er Frenderup, en lang og rummelig by, der i sin nærhed har Grøns grav, hvorpå ligger en sten, som klinger ved nok så ringe berøring, som om der var hult under den.
I 0 skov, Øland, var der for nogen tid siden et gammelt træ, som kaldes Stålkakkeknmen. Det var hult, og hulningen var så stor, at en mand kunde få rum deri. Ved dette træ gik der ofte om natten en hovedløs hest. N. Chr.
Mod maren skal man tage et sold over hovedet, og når hun kommer, må hun sætte sig derpå. Hun kan da ikke gjøre én noget, for hun har talt alle hullerne, og hun kan ikke tælle længere end til fire. «Når jeg får talt alle disse gukker, skal jeg dig gihi!» Men hun må blive ved at tælle: 1 gukke, 2 gukke, 3 gukke, 4 gukke. N. P. Nielsen.
I egnen om Sonder-Kongerslev har de trunder. En trunde er et hult træ, der sættes ned ligesom et kar, og hvoraf vandet hele tiden vælder ud. Allerøverst i byen er en sådan trunde, men allernederst i den er der så langt til vand. at det er helt mærkeligt. S.-Kongerslev.
En mand var så plaget af mareridt. Så satte han et sold for sengen, for han vidste, at maren skulde tælle alle hullerne deri, for den kunde ride ham. Han hørte, den sagde én to, én to, men den kunde ikke tælle mere end til to, og da den nu ikke kunde tælle alle hullerne, så blev han fri. Lærer Mortensens kone, Vinding.
Både i kjæret her sønden for byen og oppe i heden norden for er spor af ulvegrave. Hullerne kaldes endnu Ulvegravene. Folk indrettede dem som en musefælde og lagde lam derud for at lokke dem. S.K.Andersen og Bertel Krog, V.Hassing.
Dei går en vej vesten om Fovlum kirke, og der haren gang været rovere, som har spændt lænker over vejen for at kunne høre ned i deres kule, når der kom rejsende. Hullerne har været der tæt ved. Post-Lavst, (Lavst Sørensen), Ullits.
Der skal være et træ i Lindum skov, der er hult, og det tor ingen komme til. Et par mænd var nysgjerrige og vilde hen og se ned i det. Den ene var nærmere ved end den anden og så derned, og til ham kom der en skiveise, som sagde: <Så du, hvor a bankede ham der nede?* Han s varte : «Ja, efter ham igjen!» og så skyndte han sig bort med den anden, men...
Min moder tjente ovre ved Grumstrup, og da kom der en dag om vinteren et nogent barn ind og satte sig på skorstensskjodet. De havde store skorstene den gang, og da konen skulde hen og rore i gryden, så hun, at barnet var hult bagtil. Så snakkede hun til det og spurgte hende, hvem hun var, og hun vilde også rore ved hende. Men så sprang barnet ud af doren...
