577 datasets found
Danish Keywords: hue Place of Narration: Åby ved Åbybro
Da Vang brændte for omtrent halvtredsindstyve år siden, da løb der nogne bitte nogne med røde huer på i ilden. Det så ud, som de sankede noget op. De gubrede og sagde: «Huhuhu!» En mand stod også derpå, og han sagde: «Fanden skulde tage jer, at I fryser i sådan en ild.» Nik. Chr.
da.etk.DS_02_B_00010
En kone i Oster-Løgum sad en gang og vuggede, og da kom der en lille mand ind, som havde en rød hue på, han vilde tage barnet af vuggen, men konen gav ham i tide et dask på hovedet, og han måtte da løbe sin vej. Næste dag så hun ham igjen smutte ud af døren, men da havde han taget barnet og lagt en skifting i steden. Nik. Christensen.
I en gård i Jetsmark, der kaldtes Hdnsholm, havde de en gammel torvestak, hvori der var en nisse. Stakken var forskrækkelig gammel, og ingen turde røre den. Nissen var iført en lille grå kofte og havde en rød hue på hovedet. Samme nisse havde også en stor grå kat, som ofte kom ind i stuen og lagde sig under kakkelovnen, men ingen turde røre den, ti så...
En mand pløjede ved en høj. Da kom en lille mand med en rød hue ud af den og bad ham meget venlig om at vælte den sidste fure tilbage igjen, da der ellers faldt jord ned i hans middagsgryde. Mandeu føjede ham straks, og fra den dag lykkedes alt for ham, hans heste blev fede, der kom nyt jærn i ploven af sig selv, og han blev fra en fattig til en rig...
da.etk.DS_01_0_01087
Der er et sted nord pà, som kaldes Gradbusken, hvor der har været dværge, som fortælleren har set med legemlige øjne og et sted, som kaldes Liudbusken, som de også har haft sølv og linned ude, og kister har været slået i lås. Et sted, kaldet Alnieenelsbeikke, har også nogle været set rende om som små drenge og lege. Dværgene havde røde huer på, men...
da.etk.DS_01_0_00656
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00226
Mange steder er der også kirkenisser, de ser ud som husnisser, små drenge med røde huer på. Man kan se dem sidde oppe i glamhullet, når man går forbi, og nikke med hovedet.
da.etk.DS_02_B_00014
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
da.etk.JAH_03_0_00314
Går man vild på en vandring, skal man vende sit forklæde - manden sin trøje — og dreje sig tre gange avet om, så linder man sig straks til rette. Fro Høeg-Høver.
da.etk.JAT_03_0_00327
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
da.etk.JAH_03_0_00313
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
da.etk.JAH_03_0_00312
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
Der differerer i måden at holde børn over dåben på. Somme steder vendes ansigterne op, på andre nakken. Der fortælles om en præst i Kbh. som sagde til den, som bar barnet: “Vender om!” Siden, da han satte huen galt på barnet, sagde hun: “Vender om!” som var kontra. Ti på somme steder sætter præsten huen på barnet, på andre den ene kvinde. j. Bircherod.
da.etk.JAH_04_0_00225
I Kudsbo skov, Jordrup sogn, har flere om aftenen set en mand sidde bag et gjærde med knæbukser og en rød hue på. Det skal være en af skovens forrige ejere, der går igjen. j. m.
da.etk.DS_05_0_02119
Anders Baks morfa'r var en dag ude at lede om kalve og kom da ind imellem nogle store bakker, hvor han fandt en lille mand med en stor rod hue. Han spurgte, om han ikke havde set nogle kalve, men fik intet svar, og den lille skyndte sig bort. Da troede han, det var en bjærgmand. Det var vester oppe ved Oplev eller der omkring. 'Kl. Gjerding.
da.etk.DS_01_0_00199
Et nyfødt Barn sætter man gjærne en Nål i Huen eller lægger Stål i Vuggen f. Ex. Sags o. s. v. J. Madsen.
da.etk.DSnr_01_0_00713
En gammel mand i Vemmelev har fortalt, at han en dag så en trold komme hen til sig, da han gik og bandt havre. Trolden var meget lille, havde en rod hue på og var så bred over skuldrene som en halvdør. Han spurgte da manden, om det var hans havre. "Ja, vil Gud, så bliver det mit," svarede manden. Men øjeblikkelig var trolden borte. Det var, fordi manden...
da.etk.DS_01_0_00209
Bertel Jensen har set en trold, da han en aften gik hjem fra Ondløse. Det var en lille bitte en med grøn stumptrøje og rød hue på hovedet, akkurat, som han kunde se præstens røgter. Han bød god-aften et par gange og råbte tilsidst: "Er det dig, Jens ?" Men så forsvandt trolden. Ch. K.
En gammel mand i Husby kom forbi et par høje og så dato puslinger med røde huer på hovedet løbe foran sig, indtil de nåede en gård ved vejen, hvor de da smuttede ind ad lovinduet. En pige fra Staby gik forbi de samme to høje, og da kom der to små drenge, som rejste dem op fra en agerren, lob forbi hende og tog vejen lige op mod højene. A. L.
da.etk.DS_01_0_00181
Når Tor kommer med sit skjæg, lokker han småbørn ud til væg, mon når han kommer med sin hue, jager han alle ind til grue. I Karlslunde siges: Agetor. V. F.