Der var en Fæstemand, der gik omkring på store Gårde og fæstede Folk. Det var ellers en fattig Mand, han boede oppe i Nærheden af Tornby Klit, men kunde jo tjene sig noget ved den Bestilling. Han var ikke altidens så godt lidt, hvor han kom, for når de havde nogle Folk, som de godt vilde beholde, så var de jo rædde for, han skulde komme og lokke deres...
I Villerup var der også Spøgeri. Den samme Karl, Wolle hjete han, der havde tjent ved os og i Præstegården, han havde også været Staldkarl i Villerup, og han fortalte, dels der var Spektakel på Hestene om Natten, og de kunde slet ikke stå der, de var så svedige og stod i ét Skum, og han hørte tit, når han lå og ventede på, hans Husbond skulde komme hjem,...
Råd for Natild. De skal have gammelt Sølv, der er arvet tre Gange, og så skai de gå til en Kone, der har født 3 Drenge efter hinanden, og det skal være de tre første Børn, hun har fået, og hun skal også give Bryst. Der skal de have af hendes Mælk, og så dippe det Sølv i den Mælk, og så stryge Sølvet avet om på det Sted, hvor Natilden er. Sådan skal der...
Hirtshals kaldtes forhen Lilleheden og kaldes da for Resten sådan endnu. I ældre Tid var der ikke andet end en enlig Gård og så et lille Hus, og i Gården boede en, der hed Kræjn. Han var så slem til at gå nede ved Stranden bestandig for at se efter, om der var noget, han kunde stjæle. Så havde det en Gang været et grumme uroligt Vejr, og så skulde han jo...
da.etk.DSnr_04_0_01037
Hjørring har flere Gange været hjemsøgt af Ildebrand. Husene i Byen var stråtækte, og Brandene strakte sig da altid over større Dele af den. Derfra stammer Ordsproget: De gor wal an, de gik åsse an, dede Hjørring braj, mæn hwant jik e an. Ved en af disse Brande nærmede Ilden sig til et Hus, som lå ved Knudepunktet imellem Søndergade, Skolegade og Nygade....
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
Noget syd for Hjanhøw ligger en stor, bred Kampesten på en Mark. Den vilde Manden, som ejede Marken, have bort og sendte derfor fire Karle hen med store Stålstænger, at de skulde brække den op og få den bort. De fik da Stængerne under Stenen og var ved at lette den; men da så' de til deres store Skræk, at Stenen lå på andre store Stene og dækkede over en...
Hjårring har brændt flere Gange. Ved en af Ildebrandene gik en ældre Borger uden for Huset med sin Vægt og bad om, at hans Hus måtte blive skånet, dersom han ikke havde forurettet nogen. Hans Hus blev skånet, uagtet det brændte rundt om. Når nogen siger: Uet går vel an, svares ofte: De jik åsse an, Hjorring braj, mæn hwant jik e an. T. Kr. Kristensen,...
Jørgen Kiel var Bedstekarl i Selstrup, og han var nu alle Tidens så godt lidt af Pigerne, hvor han var. Husjomfruen der i Selstrup hun gjorde også ud af ham, og hun kom så tit til ham med et og andet, som han måtte hjælpe hende med. Så var det en Eftermiddag, han var inde at spise hans Meldmad, da kom hun hen til ham og klagede hendes Nød, det var da...
Fiskerne ved Lilleheden (Hirtshals) var ude at fiske i Magsvejr. Da kom der en stor rød Hånd op af Vandet, og der lød en Rost til dem, at de skulde skynde dem i Land. Den sagde også, at de skulde trække en Vante på Hånden. Men ingen af dem turde så nær som én, og han kom levende i Land, de andre druknede. T. Kr. Kristensen, Hjørring.
For en del år siden boede der i Vidsirup en mand, der kaldtes Lars Vestergård. En vintermorgen, da der lå et let lag sne på jorden, så han, at der gik et tråd (et spor) i sneen heu til hans lade, og da han troede, der havde været tyve, fulgte han trådet helt hen til Lokkensvejen, hvor det tabte sig. Efter den tid blev det galt med hans heste. Når tojet...
I Ajstrup ved Brønderslev var der en heks, der tog en mands mælk ved at malke af sine strømpebånd. Da heksen tit løb ved gården som en hare, gav Hals Præst det råd, at hun skulde skydes med en sølvknap. Så en aften blev haren skudt, så det ene ben slæbte efter, og næste dag var heksen til sengs og havde brækket et lår. Hun sagde, hun var falden ude ved...
For flere år tilbage boede der en mand i Rubjærg kaldet Kjær-Thomas. Han havde meget ord for at opsøge og iagttage heksene. Ved sådanne lejligheder var han ofte ude om natten og havde tit sin gang ved kirkegården. En aften blev han forfulgt af en stor mængde katte-hekse der tilredte ham sådan, at han var sengeliggende i længere tid. Da han døde, blev han...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
En mand i Ralckeby havde Cyprianus, og for at skade en anden mand lagde han bogen på et gangbræt, vedkommende skulde over. Bogen var lagt opslået og vendt mod den side, manden skulde komme fra. Det var nu meningen, at han skulde med foden støde an mod bogen og derved falde og komme til skade; men da han havde fået nys om sagen, tog han bogen op. Han...
På herregården Vosborg tjente der for mange år siden en pige, som efter at være død var slem til at gå igjen ude i gårdens have. Folk mente, at hun havde født i dølgsmål eller noget lignende, men intet vidstes bestemt. Hver aften var hun på færde, så at gårdens folk næsten blev fortrolige dermed og ikke agtede videre derpå. Så var det en aften, der kom...
Norden for Furreby kirke er en høj, hvor der ofte har været set spøgeri om natten. En aften så meddeleren to personer stå oppe på højen, og han gik derop, men så var der ingen. Han gik da ind i en gård i nærheden, og han måtte blive der til næste dag på samme tid, da han var så syg, at han næppe kunde gå. Der skal være begravet dønninger i denne høj, og...
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
På den østlige side af TJgilt præstegårds mark i Vendsyssel, var en stor steusat gravhøj, som kaldtes Fruerhøj eller Frulingshøj, og til den knytter sig følgende sagn. I gamle dage kom en ridder, som boede på Knivholdt ved Frederikshavn, kjørende med sin unge frue, som var frugtsommelig, for at ville til herregården Kokkedal. Fruen blev syg, da de kom...
