550 datasets found
Danish Keywords: historie Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Der kan blive syv slags øl af én portion malt. 1. Øol. 2. Godt oøl. 3. Gildes-øøl. 4. Spindekonna-øøl. 5. Dagligt oøl. 6. Pjerri. 7. Verri. Bornholm. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01726
Høvlspån i lyset frembringes af tælle, der er løbet ned på siden af lyset, fordi vægen ikke har kunnet opsuge al den smæltede tælle. Efterhånden som nu det øvrige lys brænder, krummer denne udvendige stribe ud ad. Høvlspån i lyset betyder dødsfald i familien. Chr. Weiss.
Når to strå kommer til at ligge i et regelmæssigt kors, skal man snart spørge lig. Chr. Weiss, Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01608
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01578
Når gjøgen kukker på bar kvist, får vi et dårligt år. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01375
Når krager i flok om vinteren sidder sammenkrøbne inde i byerne, får vi stærkt snefog med vind fra den side, de vender halen imod. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01363
Når gulspurven og bogfinken om vinteren kommer til dørene tillige med gråspurvene, får vi sne. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01361
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01343
Når musvitten lader sin lange tone: Slittentit! hore den ene gang efter den anden, er det aldeles sikkert tegn på uroligt vejr. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01342
Det betyder ondt vejr, uår uglen siger: kryb bid, kryb bid! Andre siger: godt vejr. Sjælland. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01332
Går hønsene tidlig til ro, bliver det godt vejr dagen efter, og omvendt. D. P. Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_01263
Når to går og river på en ager og så kommer til at støde riverne sammen, skal de holde jul sammen det år. Sydsjælland. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01157
Den første stork flyvende og den forste plov drivende betyder, at man skal flytte i årets lob. En stående stork og en hvilende plov betyder, at man skal blive. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01155
Når man hører kragen på fastende hjærte, Til man få ubehagelige tidender i dagens lob. Det er værst skjærtorsdag morgen. Derfor må ingen gå ud af huset skjærtorsdag uden at have nydt noget. “Tag dig i agt, at skjærtorsdagskragen ikke skal kra' dig”, eller: “Man skulde tro, at skjærtorsdagskragen havde kra'et (gjækket) dig”, hører man. Præstø-egn. Chr. W.
Man må ikke opkalde børn efter folk, der bar taget sig af dage ved hængning; de vil blive dårlige og ulykkelige mennesker. Chr. Weiss.
Man må ikke lade små børn spejle sig, så bliver de arrige. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00802
Så snart et barn er født, skal faderen, når han første gang ser det og tager det i favn, kysse det. ellers kommer han ikke til at holde af det. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00758
Når det regner bryllupsdagen, regner der guld ned i brudens skjod. Chr. Weiss.
Edderkoppespind, som i lange tråde hænger ned fra loftet, kaldes friere. Edderkopper må man ikke dræbe. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_00641
Når man bar voksne ugifte døtre i buset, skal det ikke være godt at have myrter, så bliver de ikke gifte. Chr. W.
da.etk.JAT_03_0_00628