På Skramgårdens mark i Svindinge sogn (Gudme h.) har der hidtil stået to stenhøje (stendysser). Den ene af disse kaldte man den lange høj, og en meget stor sten på denne kaldte man Skulørstenen. Højen er tildels ført bort omtrent 1880. Ved den anden høj har en karl endnu omkring ved 1878 en aften set en mængde små skikkelser med spidse luer og grå ben...
Henne mellem Krarup og Sofælde(\ Krarup sogn) findes en mark, som man kalder Lillefeldt, og nær ved Lillefeldt ligger en meget stor banke, hvor folk underti den har set sære ting. Man har fortalt mig, at Morten Stenhugger således en gang har set nogen kjore ud af banken i karet.
da.etk.DS_01_0_00134
Der blev nisser og bjærgmænd og sådan noget til på den måde, at da Vorherre styrtede de onde engle ned fra himlen, så faldt nogle af dem på bjærge og banker, og det blev til bjærgmænd; nogle faldt i skove og moser, og det blev eliefolk, og de, der faldt ned i bygninger, blev til nisser. Det er jo smådjævle alt sammen. Hvor de ellers havde en nisse i...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
Hr. Soe i Solbjærg der var bondefødt, prækede om, at der var hverken Djævel eller Himmerig eller Helvede til. Han vilde dog ikke nægte, at der var en samlingsplads, hvor de gode var Jidt skilt fra de onde og havde det lidt bedre. Han sagde også, at det var et ligefremt menneske, der fristede Jesus, og en ligefrem slange, der var i Edens have. Dernæst...
En præst i Nørholm sagde: Dersom Gjol bjærg var i sode grød, og Ulldyb var i sur mælk, og Øland skov var i skeer, så vilde de arme Gjølboer søge dertil. Folk der er så forhærdede, de vil ikke spise silden, uden de får ikke dyppelse. Så dypper de dybt i dyppelsen, helt ned til knokkerne, de gudsbespottere. I en anden præken sagde han: Gåsen hun går på...
Der går en hvid Jomfru på Engelsholm og ude i Dyrehaven ad den Sti, der går efter Møllen til. Hun ønskede sig, mens hun levede, at når hun måtte få den Del af Skoven, der er ved den ene Side af Vejen, som går igjennem den, og så det ene af Tårnene, så brød hun sig ikke om andet Himmerig. Så kom hun til at gå igjen. Der var en Bly tækker på Gården, de...
Når Slanter-Lavst i Blegind jordede et Lig, så plejede han ltid at fortælle ved Kisten, hvor den døde var gået hen, enten til limmerig eller Helvede. Folk vilde jo ikke godt tro, at han sådan unde vide det, så var der en Mand, der vilde prøve ham af. Han igde sig i en Kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulde lanter-Lavst da til at jorde...
228: Jesus gik ud i sin Urtegård, hans Sved svandt som blodig Tår Gud Fader og Guds Søn, han led for os forhårdelig, stod op igjen frimandelig. Døden den er endelig, Glæden er evindelig. Denne liden Bøn hvem som læse vil tre Gange om Aftenen, når de går til deres Seng, tre Gange om Morgenen, når de står af deres Seng, de skal ej fristes af...
Ovre i Rostrup er en gård, som hedder Marienborg (forhen Birkevorde), og lidt syd for den begikkes der et mord i midten af forrige århundrede. Den gård var i en 40, 50 år beboet af en mand, som døde for en ti år siden. En aftenstund kom han ridende fra Rostrup by, og da han kom til det sted, hvor mordet var begået, stod hesten pludselig stille, og han...
En kone havde sådan en slem mand, og hun blev til sidst vanvittig derover, men blev dog ved at bede til Vorherre alligevel. Til sidst hængte hun sig til stor sorg for hendes moder, der da så gjærne vilde vide, om hun var kommen til Himmerig eller Helvede, og hun bad tidlig og sildig Vorherre at lade hende det vide. Så lå hun da en nat længe vågen sammen...
Den levende nedmauede karl. Da præsten kom hjem til konen, skjændte han på hende, fordi hun havde fået karlen til at begynde med ting, der dog måtte ende med ulykke. »Nu skal du imidlertid få at se, hvordan han har det, om han er ulykkelig eller ej; dersom han er i Helvede, så er det måske din skyld.« Han tog nu en lås og en nøgle, lagde dem til hver sin...
På Søgård (Søby - Søgård) boede en herremand, som havde så meget mod på jagten. Nu traf det sig en gang, at han blev syg og troede, at han skulde do, og så skulde præsten hen at berette ham, ellers kunde han ikke komme op i Guds rige. Da præsten kom, venede herremanden sig, så det var en stor ynk at hore, fordi han troede, at det var snart forbi med al...
Om Jørgen Skram til Tjele sagdes, at han ikke ønskede sig i Himmerig, når han måtte blive på Tjele som en tyr, men det kunde han ikke få lov til, men som hund fik han lov at blive på gården og have sit leje på hovedbygningens loft, hvor tjeneren til hver højtid bragte frisk halm. Eu murer satte en gang sin kalkspand i lejet, men dagen efter fandt han den...
Jesus gik udi sin urtehavegård, han svedte, han svandt af blodige tår'. Min sjæl, stat hårdelig, strid mandelig, døden er endelig, men glæden er evindelig. Hvo, den liden bon læser tre gange om aftenen, tre gange om morgenen, forend han op står, forend han frem går, hans sjæl skal aldrig fristes. Himmerigs dor skal oplukkes, Helvedes ild skal udslukkes....
I byen boede en mand, om hvem folk sagde: «Dersom Vorherre ikke kjender ham bedre end os, kommer han ikke i Himmerig. En dag red han fra byen, og om aftenen kom hesten hjem med manden hængende død i den ene stigbøjle. Alle folk i byen sagde, da de så og hørte det: «Den stakkel han er gået lige lukt til Helvede; han har ikke en gang fået tid til at bede...
Tre døde kom på én gang til Himmerigs port og bankede på. St. Peder lukkede op og spurgte den første: «Hvem er du?» «Jeg er Katholik, jeg har den eneste saliggjorende tro, men de andre to er kjættere. «Godt, sæt dig på bænken her udenfor. Hvad tro har du?» spurgte han den anden. «Jeg troer den rene evangeliske lære, sådan som Luther har renset den...
Der var en stor tos, der skulde være hyrde den dag, hendes søster havde bryllup, og det tog hun sig så nær, at hun gik i et hol nede i Gravlev Jijær, de kalder Katkjelde. Endelig fandt de hende, og hun blev fisket op og skulde så kastes ned, for hun måtte jo ikke blive begravet på kirkegården sådau uden videre. Liget blev lagt på en vogn ined et par...
Wojens jæger var en konge, der havde ønsket sig at være jæger, så længe verden stod, og så vilde han godt give slip på Himmerig. Da han så var død, kom Wojens jæger jo. En gammel mand har fortalt, at der er to hoje her vesten til på Risgård mark, og der sad han ved om aftenen. Så hører han Wojens jæger komme, og det piber og hviner og flojter og gjor i...
Der ligger en Gård i Rostrup, der nu hedder Marienborg, men det gamle Navn på den er Birkevorde. Lidt syd derfor i Nærheden af en Bæk blev der omkring Midten af det attende Århundrede en Mand dræbt. Omkring hundrede År derefter kom Manden fra Birkevorde ridende hjem fra Rostrup midt om Natten. Det var Sognefoged Niels Mikael Nielsen. Da han så kommer...
