En gårdmand i Lakkendrup på Fyen havde en smuk datter, der var hans eneste barn, og hende så mange mildt til. En dag kom der samtidig to friere, Lars og Hans. Lars var en rig mands søn, og ham syntes faderen bedst om, men Maren syntes bedst om Hans, der var dygtigst af de to. Så sagde faderen til hende : "Jeg vil ikke tvinge dig, men nu vil jeg forelægge...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
Mine Forældre kom til Lyndelse 1842. Da boede der i Byen en ældre Gartner, Schoumann, der havde en ældgammel Kone, Marie. Hun kom en Gang op til Moder, og da stod jeg som 8-Års Dreng og hørte på, hvad hun fortalte. Hun var kommen op i Kirken, da Folkene var ved at arbejde på at rydde Kisterne ud af Begravelsen, og disse Umennesker kastede et Hoved op...
Skomager Clausen, der blev henrettet 1839, kom hertil som Svend, og da hans Mester døde, giftede han sig med Enken. Hun ejede et lille Hus oppe på Blegbanken, som nu er kjøbt af Kommunen og så revet ned. Konen var meget ældre end han og ret vanskelig at omgåes. De kom dårlig til Rette og blev da enige om at skilles ad. De gik så til Provst Lerche...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
